Lærere i Svendborg: Fuld tilstedeværelse er mangel på tillid til os

Stress, manglende arbejdsglæde, en hård tone og en ledelse, som ikke lytter. Det er nogle af nøgleordene, som lærere på Svendborg Erhvervsskole bruger til at beskrive deres arbejdsplads. 
Problemerne er ikke nye, men de er blevet større eller er ligefrem kulmineret efter sommerferien, da ledelsen indførte fuld tilstedeværelsespligt på skolen. 
Efter sommerferien har lærerne skullet lægge alle deres arbejdstimer på Svendborg Erhvervsskole. Alt arbejde skal klares på skolen i løbet af en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge, som lærerne kan lægge mellem klokken 6.30 og 18. 
Som udgangspunkt er det slut med at forberede sig og rette opgaver en time eller to om aftenen derhjemme. Flere lærere beskriver, at det giver stress, at de ikke længere kan forberede sig, hvor og hvornår de vil. 
Faciliteterne, møblerne og lokalerne til at forberede sig i får ellers rosende ord med på vejen, men på trods af det har flere lærere svært ved at koncentrere sig og fordybe sig i arbejdet på skolen. En beskriver det som at sidde og arbejde på en banegård. 
Det sker også, at lærere ikke når at forberede sig til dagen efter, fordi de i stedet for at sætte sig ned og arbejde skal være vikar for en anden lærer på skolen.

Stressede lærere 
Gymnasieskolen har talt med flere lærere på Svendborg Erhvervsskole. De ønsker ikke deres navn frem. 
Lærerne fortæller, at fuld tilstedeværelse har givet mere stress, problemer med at nå deres arbejde, mindre arbejdsglæde og engagement. Men hvad værre er, lærerne opfatter ledelsens beslutning om, at alt arbejde skal foregå på skolen, som et tegn på mistillid. 
”Vi føler mistillid fra ledelsens side, når de ikke stoler på, at vi er professionelle nok til både at arbejde på skolen og derhjemme,” siger en lærer, som mener, at en del af glæden ved jobbet er forsvundet. 
Pligten til at lægge alt arbejde på skolen er dog ikke i sig selv hele problemet. Lærerne beskriver, at skolen i flere år har været præget af, at ledelsen ikke er god til at lytte til lærerne, men tværtimod gennemtrumfer egne ideer. 
En lærer fortæller for eksempel, at lærerne på et møde om overenskomsten i foråret gav udtryk for, at ledelsens planer om fuld tilstedeværelse var en meget dårlig idé. 
Svaret fra ledelsen var: Det bestemmer vi, sådan er det. 
Flere lærere, som Gymnasieskolen har talt med, fortæller om lignende episoder, hvor lærere har peget på problemer over for ledelsen uden andet resultat end et affejende svar.

Eleverne går hjem 
Lærerne, som Gymnasieskolen har talt med, mener ikke, de har fået en fornuftig forklaring på, hvad ledelsen ønsker at opnå fagligt og pædagogisk med fuld tilstedeværelsespligt. 
Ledelsen har ifølge lærerne blandt andet begrundet den fulde tilstedeværelse med, at lærerne skal være mere sammen med eleverne. 
”Men det er vi ikke. Eleverne forsvinder fra skolen, når de har fri,” siger en lærer. 
Lærerne mener heller ikke, at den fulde tilstedeværelse på Svendborg Erhvervsskole giver mere sparring og samarbejde med kollegerne. Nærmest tværtimod. Lærerne sidder og forbereder sig hver for sig, så de kan nå at blive færdige med forberedelsen til næste dags undervisning. 
”Målt kvantitativt er vi mere sammen, men der er ikke mere sparring og vidensdeling end før,” lyder beskrivelsen.

Ingen dialog 
Ledelsens beslutning om, at der skal være fuld tilstedeværelse på Svendborg Erhvervsskole, er som før nævnt kun en del af forklaringen på, at det psykiske arbejdsmiljø ifølge flere lærere er i bund. 
Lærerne mener, at ledelsen i flere år ikke har været gode til at gå i dialog med medarbejderne. 
”Ledelsen lytter ikke til lærerne, ledelsen bestemmer alt. Der bliver ikke taget individuelle hensyn til lærerne, selv om folk arbejder forskelligt,” siger en lærer. 
For lærerne virker ledelsens beslutning om fuld tilstedeværelse derfor som en forlængelse af den ledelsesstil, som er på skolen. Ledelsen kan indføre fuld tilstedeværelse, og derfor gør den det, lyder den logiske forklaring fra en lærer i Svendborg. 
”Stemningen på skolen er ikke til at gå i dialog med ledelsen,” siger en lærer og bruger samme begrundelse for, at han ikke vil stå åbent frem med sin kritik af ledelsen.

Bange for at sige noget 
Gymnasieskolen blev opmærksom på problemerne på Svendborg Erhvervsskole, efter at konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Mikkel Kruse havde været til et møde med lærerne på skolen. 
”Jeg oplevede, at lærerne opfatter det, som om ledelsen ikke har tillid til dem. Nogle lærere gav ligefrem udtryk for, at de var bange for at konfrontere ledelsen med deres mening,” siger Mikkel Kruse. 
Han mener ikke, det er et problem, hvis skoler indfører øget meningsfuld tilstedeværelse, men han mener, at fuld tilstedeværelsespligt som på Svendborg Erhvervsskole kan være decideret uegnet for den måde, lærerne arbejder på. 
”For en gymnasielærer kan arbejdsbelastningen være meget ujævn og i nogle uger ligge langt over gennemsnittet, derfor kan det være hensigtsmæssigt at have muligheden for at lave noget arbejde om aftenen eller i weekenden,” siger Mikkel Kruse. 
Han peger også på, at lærere hele tiden har korte deadlines. Forberedelsen af morgendagens undervisning kan for eksempel ikke udskydes, og derfor kan det være stressende, at man ikke kan sætte sig derhjemme om aftenen, hvis man ikke blev færdig på skolen. 
Fællestillidsrepræsentant på Svendborg Erhvervsskole hhx Christina Fisch-Thomsen bekræfter, at nogle af hendes kolleger føler, at ledelsen ikke har tillid til deres professionalisme. 
”Ledelsen har indført fuld tilstedeværelse. Nogle lærere opfatter det som mangel på tillid til, at de vil bruge deres tid til at forberede sig, hvis de sidder derhjemme,” siger hun.

Dårlig karakter 
Flere lærere har beskrevet et møde om social kapital på skolen. Mødet illustrerer, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er for godt på skolen. 
Den 18. september havde ledelsen indkaldt lærerne fra hhx til et møde om social kapital. Medarbejderne kunne fysisk stille sig i fem felter mellem 1 og 5 for at give deres karakter for den sociale kapital på Svendborg Erhvervsskole. Samtlige lærere gav i enighed karakteren 1. Herefter blev mødet udskudt. 
Lærerne har derefter skrevet et fælles oplæg til ny dialog med ledelsen. Gymnasieskolen er i besiddelse af det to sider lange oplæg, som bekræfter denne artikels konklusioner. For eksempel skriver lærerne, at ledelsen har en kompromisløs og hård tone. 
Lærerne skriver også: 
”Tvungen tilstedeværelsespligt må betyde, at ledelsen ikke har tillid til, at medarbejderne laver deres arbejde, når de arbejder hjemme. Det fremtræder som manglende respekt for lærernes professionalisme.” 
Til gengæld ser lærerne også fremad og kommer med forslag til, hvad der skal til for at forbedre forholdet på skolen. 
”Ledelsen skal respektere lærerne som eksperter, der ved, hvad undervisning drejer sig om, og inddrage deres erfaringer med opgaverne i beslutningerne,” skriver lærerne blandt andet. 
Ledelsen på Svendborg Erhvervsskole kender godt kritikken fra lærerne. Afdelingsdirektør for erhvervsgymnasierne Henrik Vinther Odgaard siger, at lærernes opfattelse af, at der er en hård tone på skolen, og at der er mangel på tillid, gør indtryk. 
Ledelsen har derfor nedsat en arbejdsgruppe, blandt andet med det formål at fremme trivslen og styrke dialogen og tilliden mellem lærere og ledelse. Arbejdsgruppen består af afdelingsdirektøren, rektorerne for hhx og htx, tillidsrepræsentanter og fire lærere. 
”Gruppen skal arbejde på at få styrket tilliden mellem ledelse og medarbejdere. Målet er ikke at ændre på de nuværende overenskomstmæssige rammer på skolen, men jeg vil ikke udelukke, det sker i den forbindelse. Men det er ikke udgangspunktet,” siger Henrik Vinther Odgaard. 
Hvad er din kommentar til, at fuld tilstedeværelsespligt på skolen opfattes som mangel på tillid fra ledelsens side? 
”Fuld tilstedeværelsespligt handler på ingen måde om mangel på tillid.” 
Hvorfor tror du, lærerne opfatter det sådan? 
”Fuld tilstedeværelse er selvfølgelig en væsentlig omstilling, som kan være svær for mange. Når noget er svært, så kan det måske også blive opfattet, som om noget er åndssvagt, og hvis noget er åndssvagt, så er det nærliggende at tro, at det er, fordi ledelsen ikke har tillid til mig og vil kontrollere mig. Men det er det ikke. Vi render ikke rundt og holder øje med folk.” 
Hvorfor er fuld tilstedeværelsespligt vigtigt for jer? 
”Fordi vi vil styrke samarbejdet, og fordi lærerne skal være mere sammen med eleverne, med hinanden og med os.”

Ny skolekultur 
Lærerne nævner, at eleverne alligevel går hjem, når de har fri, og dermed er lærere og elever ikke mere sammen. 
”Derfor behøver man jo ikke bare konkludere, at lærerne så også skal gå hjem. Vi vil gerne arbejde mod en skolekultur, hvor eleverne vil blive, og hvor vi nærmest skal bære dem ud, når vi lukker.” 
Hvorfor tror du, at lærerne mener, I ikke lytter til dem? 
”Vi har forstået, hvad der bliver sagt om fuld tilstedeværelse, men vi vil gerne have nogle flere erfaringer. Det tror jeg bliver opfattet, som om vi ikke lytter. Men man skal ikke tro, at vi ikke lytter, fordi vi ikke gør, hvad folk siger. Vi evaluerer hele tiden, hvordan det går på skolen.”

Hård tone 
Kan du genkende, at I har en hård tone, som nogle lærere siger? 
”Jeg kan ikke genkende, at der er en hård tone, men jeg kan genkende, at lærerne synes, der er en hård tone. Der har fra vores side været eksempler på skriftlig kommunikation både før og efter sommerferien om, hvordan vi gør tingene med den nye overenskomst. I den kommunikation har vi tilstræbt præcision, og det tror jeg, at nogle har forvekslet med en hård tone.” 
Præcision, skal det forstås som at tale lige ud af posen? 
”Ja, sådan kan du godt formulere det. Jeg synes ikke, jeg taler hårdt eller grimt til nogen, det er jeg meget bevidst om at lade være med.” 
Mener du, at ledelsen er god til at inddrage lærernes synspunkter i skolens arbejde? 
”Ja, men situationen på skolen vidner også om, at vi formentlig kan blive bedre til det. Det skal arbejdsgruppen blandt andet også se på.” 
Tillidsrepræsentant Christina Fisch-Thomsen roser ledelsen for at nedsætte arbejdsgruppen. 
”Arbejdsgruppen er et godt initiativ. Det er godt, at lærerne bliver hørt. Jeg håber, at vi kan lokalisere problemerne og sammen finde løsninger på at forbedre trivslen og tilliden på skolen,” siger hun.

Gymnasieskolen har i denne artikel kun fokuseret på arbejdsmiljøet for lærerne på hhx og htx på Svendborg Erhvervsskole. Artiklen er ikke dækkende for erhvervsuddannelserne på skolen.