Der er mere end én sandhed

Danske unge er veloplyste. Alligevel er det de færreste, der er klar over, hvordan retssystemet fungerer, og hvilket stort apparat der går i gang, hver gang en borger bevæger sig over på den forkerte side af loven. 
Men det er vigtigt at forholde sig til og kan i sidste ende få de unge til at tage mere ansvar, mener advokat Pernille Backhausen. 
Hun er formand for Advokatrådets Procesretsudvalg og blandt initiativtagerne til Advokatsamfundets nye undervisningsbog Ret og rimelighed til landets gymnasier, der netop er udkommet. Den skal give eleverne indsigt i det danske retssamfund og få dem til at diskutere straf, advokatens rolle og mediernes dækning – og reflektere over loven som en demokratisk grundpille i samfundet. Hvordan foregår en retssag egentlig? Hvad har Grundloven at gøre med en fredag aften i byen, der ender på den forkerte side af loven? Og hvorfor er magten tredelt i det danske retssystem? Det er nogle af de spørgsmål, eleverne får mulighed for at arbejde med. 
Den form for ansvar, Pernille Backhausen tænker på, er de normer og det moralkodeks, der findes i samfundet, og som man nemt overskrider uden at tænke over det. Man skriver måske grove ting om andre på Facebook, kommer til at lave hærværk i det små på hotellet på studieturen eller er vidne til, at en kammerat opfører sig uansvarligt. De unge har brug for at lære, at de med alle deres handlinger læner sig op ad den grænse, som samfundet har sat for, hvordan man må opføre sig, mener hun. 
”De tænker på sig selv her og nu og glemmer, at uanset hvor uskyldigt man selv måtte opleve det, så er der i alle vores handlinger en grænse, i forhold til hvad vi som samfund har besluttet er uacceptabelt,” forklarer Pernille Backhausen. 
”Som ung havner man tit i situationer, hvor man kan være i tvivl om, hvor grænsen går. Både for, hvad man selv må, og hvad andre må gøre ved én. Det er godt at få fornemmelsen af, at der er nogen, der sætter en ydre grænse for, hvad der er i orden.” 
Hun savner i det hele taget, at de unge får en dybere forståelse for retssamfundet og det demokrati, som samfundet bygger på. 
”Det vil gøre, at de bedre kan forstå samfundsmæssige relationer. Alt i Danmark er bygget op efter den model, vi kalder tredelingen af magten. Det er vigtigt, at unge forstår, hvorfor det ikke er Folketinget eller dommerne, der alene bestemmer, og hvorfor anklagemyndigheden og politiet har en så stor rolle i magtudøvelsen, som de har,” siger Pernille Backhausen, der understreger, at det også vil give de unge en bedre forståelse af deres egne rettigheder.

Hvad er retfærdighed? 
Ud over undervisningsbogen, der er møntet på samfundsfag, står en række advokater klar til at rykke ud på landets gymnasier, når der skal undervises i lov og ret. Siden 2010 har det faktisk været et krav, at der med studenterhuen følger en grundlæggende viden om fundamentale retsprincipper. 
Pernille Backhausen er en af de advokater, som gymnasierne kan trække på. Ud over at diskutere moral og etik med de unge håber hun, at hun kan være med til at rykke ved forestillingen om, at der kun er én sandhed. 
”Når man er vant til at være i et retslokale, bliver det meget tydeligt, at der godt kan være mere end én sandhed. Der kan være nuancer i, hvordan noget er oplevet, og hvad sandheden derfor er, og det vil jeg gerne have de unge til at forstå,” siger Pernille Backhausen og fortsætter: 
”Det er ofte en god idé at lade de unge påtage sig de forskellige roller og synsvinkler i nogle sager. Det vil altid udløse nuancerne.” 
Hun understreger, at det er de færreste, der som udgangspunkt er onde og krænker andre, fordi de synes, at selve krænkelsen er sjov. 
”Selvfølgelig er nogle kriminelle. Men der er rigtig mange, der kommer til at gøre noget kriminelt uden i virkeligheden at have den lyst. En retssag er på en måde livets laboratorium for moral og etik,” siger Pernille Backhausen. 
Retfærdighed er et andet begreb, hun også rigtig gerne vil diskutere med eleverne. For hvad er retfærdighed egentlig for en størrelse? 
”Ud over at man kan mærke, når noget er uretfærdigt, så er det jo et juridisk begreb, som man faktisk sagtens kan komme tættere på at definere. Og så er det interessant at diskutere det i et historisk perspektiv. Noget, der for 30 år siden blev oplevet som værende meget retfærdigt, vil i dag blive opfattet som stærkt uretfærdigt,” forklarer Pernille Backhausen. 
Som eksempler nævner hun kvinders rettigheder og retsopgøret efter Anden Verdenskrig. 
”Der er dele af retfærdighedsbegrebet, der altid vil hænge sammen med udviklingen og trenden i samfundet,” siger hun.  

Forståelse giver ansvar 
Ved at give de unge flere perspektiver håber Pernille Backhausen, at de kommer til at forstå kompleksiteten i retssystemet, og at det vil føre til nogle vigtige diskussioner – både i klasselokalet og efterfølgende. Og diskussionsmuligheder er der masser af. 
”En af dine venner bliver tilsvinet verbalt på en tur i byen fredag aften. Hvor går grænsen, hvornår er noget injurier eller krænkelse af privatlivets fred? Du overværer, at én bliver slået på åben gade. Hvornår går det fra bare at være ’dårlig opførsel’ til, at nogen må tage et ansvar på sig?” 
Pernille Backhausen mener, at der er en kobling mellem egne handlinger og ens viden om, hvor grænsen går, og hvor stort et apparat man sætter gang i, når man træder ved siden af. 
”Rigtig mange ting sker, fordi man lige i 10 sekunder ikke tænker sig om. Jeg tror på, at en større viden vil give mere ansvar. Hvis nogen påstår, at du har givet dem en knytnæve, sørger staten for en advokat. Staten betaler også for selve retssagen, og dommerne sikrer, at sagen er tilstrækkeligt efterforsket, hvis det skal føre til domsfældelse. På samme måde er du beskyttet, hvis du kommer i problemer. Jeg tror, at den viden kan få flere unge til at tænke sig om en ekstra gang, inden de handler til skade for både sig selv og andre.” 
I Ret og rimelighed er der – ud over en gennemgang af, hvordan det danske retssystem er bygget op – blandt andet videoklip med interviews og opgaver. Eleverne skal blandt andet afgøre, hvad en rimelig straf er i konkrete sager. Eksempelvis i retssagen mod Janus, der har forsøgt at videresælge kokain på et diskotek. Eleverne skal komme med bud på en dom, både før og efter de får flere informationer om Janus samt en række informationer om straf generelt. 
Netop konkrete fortællinger fra retssalene gør undervisningen levende og nuanceret, mener Pernille Backhausen. Derfor vil hun selv fortælle om nogle af sine egne sager, når hun skal ud på gymnasierne. 
”Farverige sager om sexchikane og folk, der er gået amok eller har taget af kassen, er altid gode historier. Det sker hver dag, og det sker for nogle, der fuldstændig ligner dig og mig. Desuden er det oplagt at snakke om sager, som de unge let kan relatere til, for eksempel sager om at blive snydt i løn eller blive bortvist uden grund.” 
Hun er ikke i tvivl om, hvad det er, hun som advokat kan tilføre undervisningen. 
”Først og fremmest kommer jeg med noget virkelighed. Jeg kan sige tingene med en anden vægt. Og så er det altså bare gode historier,” siger Pernille Backhausen.