Slut med “fedterøvsbreve”

Slut med “fedterøvsbreve”

Samtidig med at det fleksible loft på 28 elever i klasserne indføres, skal fordelingen af eleverne på gymnasieskolerne ske på et mere objektivt grundlag. Det vil med andre ord sige, at gymnasierne ikke længere kan håndplukke elever på et uklart grundlag.

Tekst: Johan Rasmussen

Nu bliver de nye elevers (eller deres forældres) evne til at skrive en god, motiveret ansøgning for at komme ind på drømmegymnasiet mindre vigtig. ??Samtidig med at regeringen og Enhedslisten indfører det fleksible klasseloft på 28 elever, bliver proceduren for fordelingen af eleverne til gymnasieskolerne nemlig mere gennemsigtig og objektiv. Der har været diskussion om, hvad der blev lagt vægt på i de motiverede ansøgninger, som nogle gymnasier har indført – og nogle har ligefrem brugt udtrykket “fedterøvsbreve” om ansøgningerne. Børne- og undervisningsministeren vil nu have, at der er fuldstændig klarhed over, hvordan og hvorfor man bliver optaget på en gymnasial uddannelse.??”Optagelsesbekendtgørelsen har været for uklar i forhold til, hvad det vil sige at være et profilgymnasium. Nogle gymnasier har lagt nogle kriterier ind i forhold til deres profil, som ikke kun handler om det faglige og studieretninger, og hvor eleverne derfor skal skrive en motiveret ansøgning for at komme ind. Der er eksempler på en demokratiprofil, hvor det at være foreningsaktiv har spillet ind for at blive optaget,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S). ??Ministeren understreger, at alle gymnasier har overholdt bekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen efter hendes mening er for uklar. Hun siger, at det fremover også kan være okay med motiverede ansøgninger og samtaler med elever, men hvis gymnasiet skal have en særlig profil, skal den være faglig eller indeholde en særlig studieretning. ??Regeringen erkender, at klasseloftet vil betyde, at flere elever ikke får deres førsteprioritet af skole opfyldt, og derfor skal flere elever omfordeles. Det er baggrunden for, at der ikke må herske tvivl om, efter hvilke kriterier eleverne bliver fordelt.??Glade elever?Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Schäfer, er glad. ??”Vi tager kraftigt afstand fra motivationsbreve, og at gymnasier håndplukker de bedste elever. Det har været et strukturelt problem ved de selvejende gymnasier, at nogle skoler kan vælge alle de elever med de gode karakterer, og at der derfor bliver skabt A- og B-gymnasier. Det er godt med klare, objektive kriterier,” siger han.??Rysensteen Gymnasium i København bruger motiverede ansøgninger, og skolen har en demokratiprofil, hvor der blandt andet lægges vægt på, at eleverne får en dybere forståelse for medindflydelse.??”Vi har et politisk miljø – ikke partipolitisk – og der går mange elever, som er med i en politisk interesseorganisation eller lignende. Men de elever, som bor tæt på gymnasiet, kommer ind, når de søger hos os, og det er en myte, at vi håndplukker dygtige elever. Vi har mange dygtige elever, men det er, fordi vi har dygtige ansøgere,” siger rektor Gitte Transbøl. ??Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke fastlagt de objektive kriterier i detaljer, men i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten lyder forslaget, at det først og fremmest er elevens ønske om skole og studieretning, som er det vigtigste. Dernæst er transporttiden til skolen afgørende for, hvem der først skal have pladsen på gymnasiet.??Eleverne forpligtes i øvrigt til at skrive mindst tre gymnasieskoler på deres prioriteringsliste, så det bliver nemmere at fordele de elever, som ikke får opfyldt deres højeste gymnasieønske.