Når man brænder for sport, kan det være svært at se meningen med en boglig ungdomsuddannelse. Men Idrætsgymnasiet i Viborg har gjort plads til de unges interesse, samtidig med at de får en gymnasial uddannelse.
Tekst: Malene Romme-Mølby ? Foto: Kåre Viemose
EM i håndbold har for kort tid siden fyldt i de danske hjem. Sådan en sportsbegivenhed kan let give fjerne og trætte blikke i en gymnasieklasse. Det har Viborg Katedralskole og Viborg Tekniske Gymnasium taget konsekvensen af og i fællesskab oprettet et idrætsgymnasium. ??”Hvorfor ikke invitere idrætten ind i gymnasieklassen i stedet for at blive irriteret over den,” siger lærer Orla Højris Jensen, der også er leder af Idrætsgymnasiet i Viborg. ??På forsøgsbasis har de for andet år et idrætsgymnasium. Det er en treårig gymnasial uddannelse med fokus på idræt, it og internationalisering. Uddannelsen kombinerer fag og fagligt indhold fra det almene gymnasium og det tekniske gymnasium. Foreløbig er der en såkaldt 1.i og 2.i. Eleverne har alle opfyldt de almindelige betingelser for optagelse på en gymnasial uddannelse. Derudover har de en særlig interesse for håndbold eller fodbold. I modsætning til skolens Team Danmark-elever behøver idrætsgymnasieeleverne ikke at være elitesportsudøvere. ??”Vi har vidt forskellige elevtyper på idrætsgymnasiet. Men de bindes sammen af den store interesse for deres sport. På trods af at de sportsligt er på forskellige niveauer,” fortæller Orla Højris Jensen. ??Rent fagligt er idrætsklasserne bundet af de faglige bekendtgørelser, men lærerne forsøger at tone fagene. Når de snart tager på studietur til Barcelona, er det ikke kun sportsklubber, der skal besøges. For eksempel kigger de i historie på områdets historie, og hvad der ligger til grund for Barcelona og Madrids fjendtlighed. ??Kropslighed giver sammenhold ?Eleverne får langt mere idræt, end det ellers er muligt i det almene gymnasium. Over 100 timer bliver det til, når de sportsglade elever kan sætte studenterhuen på hovedet. Viborg Katedralskoles idrætslærer Carsten Wærum Johansen står ud over historieundervisningen også for den teoretiske idrætsundervisning i de to klasser. Dagens lektion handler om, hvordan muskler kan producere spænding, og hvilke forskellige egenskaber muskelfiberen har. Til sidst går diskussionen ivrigt om, hvorvidt det er muligt at ændre sin muskelfiberkomposition. Forskellene mellem håndbold- og fodboldmuskler bliver også vendt. ??I den praktiske idrætsundervisning deles eleverne op i et håndbold- og et fodboldhold. Og så tager byens dygtigste trænere over. Katedralskolens idrætslærer er dog altid med på sidelinjen. Det er også ham, der står for koordinering, karakterafgivning og eksamen. ??Idrætsgymnasiet ændrer på den klassiske kønsfordeling i det almene gymnasium, hvor der normalt er en overvægt af piger. To ud af tre elever er drenge i de to idrætsklasser. ??”Vi har altså fået fat i nogle drenge ved hjælp af sporten,” fortæller Orla Højris Jensen. ??Rikke Christensen er normalt lærer på Viborg Tekniske Gymnasium, som ligger omkring en kilometer fra Viborg Katedralskole. Hun underviser idrætsklasserne i engelsk og dansk, samtidig med at hun er kontaktlærer for eleverne. Hun synes, at eleverne i idrætsklasserne er mere livlige i forhold til htx-klasser. ??”Det er tydeligt, at de har brug for bevægelse og variation af undervisningen,” fortæller Rikke Christensen. ??Carsten Wærum Johansen oplever ikke, at de er mere livlige i forhold til de stx-elever, han normalt møder på skolen. ??”Når vi tager de sportslige vinkler ind i undervisningen, bliver de mere engagerede,” siger Carsten Værum Johansen. ??Sportsånden smitter af på de unge mennesker, fortæller Rikke Christensen. ??”De er meget velfungerende socialt og har et helt fantastisk sammenhold.” ??Hun tror, at det gode kammeratskab blandt andet skyldes, at eleverne er kropslige sammen og vant til at arbejde tæt sammen. Og at de alle er vokset op med holdsporten. ??”Fra deres sport er de vant til at planlægge, og det kommer dem i den grad til gavn i gymnasiet,” siger Rikke Christensen. ??”De er også vant til at præstere og være på i sporten, og det gør dem rigtig gode til at fremlægge,” siger Carsten Værum Johansen. ??Der er en del mere forberedelse for lærerne for at få undervisningen tonet ind på den internationale idrætslinje. I engelsk har de for eksempel lige haft om USA, hvor Rikke Christensen underviste i de amerikanske ekstreme sportsgrene og identitet. Hun er selv håndboldspiller og synes, at det er sjovt at undervise de unge livlige sportsentusiaster. ??Orla Højris Jensen har en formodning om, at idrætslinjen har været med til at styrke elevernes karakterer. Det forbliver dog en hypotese, da han jo kun kan gisne om, hvordan det ellers var gået dem. ??”Men jeg tror på, at vi har fundet en niche for eleverne, der gør, at de er meget mere motiverede for at lære,” siger han. ??Orla Højris Jensen har undersøgt karaktergennemsnittet på idrætslinjen, og det ser godt ud. Skolens første idrætsklasse havde sidste år et karaktergennemsnit, der lå helt i toppen sammenlignet med en almindelig htx-klasse og i den bedste tredjedel sammenlignet med en stx-klasse. ??”Jeg håber, at idrætsgymnasiet gør eleverne til hele mennesker både på grund af, at de har fulgt et højt fagligt niveau, men også fordi de har fået mulighed for at fordybe sig i idrætten og se den i et større perspektiv,” siger Orla Højris Jensen. ??Sport ruster elever ?Eleverne er tre dage på Katedralskolen og to dage på det tekniske gymnasium om ugen. Omkostningen er, at eleverne er lidt splittede mellem de to skolekulturer. De hører ikke helt til på nogen af skolerne, mener Orla Højris Jensen. Han tror, at det også er årsagen til, at deres sammenhold er så godt. Opdelingen påvirker også lærerne. Rikke Christensen underviser nemlig også idrætsklassen ??på Viborg Katedralskole, men hun er ikke rigtig blevet en fast del af lærerstaben der. ??”Det vil kræve for meget, hvis jeg skulle deltage i deres læreraktiviteter også. Jeg har simpelthen for få timer på skolen til, at det vil give mening. Men det gør da også, at jeg stadig lidt er en gæst på min ene arbejdsplads. ??Det har også været en udfordring for lærerne fra de to gymnasiale studieretninger at finde fodslag i studieområdet (SO). ??”Det er jo klart, at lærerne fra stx lige skulle lære SO at kende. Og vi skulle få samarbejdet mellem det to uddannelsessteders lærere til at fungere, på trods af at vi ikke dagligt går op og ned ad hinanden,” fortæller Rikke Christensen. ??”Men ellers er der ikke de store problemer, for SO minder jo lidt om AT,” siger Carsten Værum Johansen. ??Rikke Christensen mener, at der ville være mange fordele ved, at resten af ungdomsuddannelserne også fik idræt. ??”Når man ser på de elever, der har det svært på ungdomsuddannelserne, så er det jo aldrig dem, som er fysisk aktive,” påpeger hun. ??Mange htx-elever har efterspurgt idræt, og derfor vil Viborg Tekniske Gymnasium fra næste skoleår udbyde idræt for alle elever. ??”Som sportsmenneske kan man nogle gange godt tænke om dem, der har det svært, at hvis de bare kunne få lidt energi fra det fysiske, så ville de kunne klare lidt mere,” siger Rikke Christensen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode