Dialog og gode arbejdsvilkår frem for neoliberalisme

Den amerikanske undervisningsminister Arne Duncan inviterede igen i år undervisnings­ministre samt to fagforeningsledere og en skoleleder fra 24 lande til International Summit on the Teaching Profession i New York. Konferencen havde i år temaet "Preparing Teachers and Developing School Leaders". GL-formand Gorm Leschly var ligesom sidste år med på det danske hold. Gymnasieskolen har spurgt ham om udbyttet.

Tekst: Morten Jest ? Foto: Andy Kropa for the U.S. Department of Education

Hvilken betydning har deltagelsen på sådan en konference for den danske uddannelsessektor? Såvel som helhed som mere specifikt for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sektor? ??Betingelsen for deltagelse er, at man optræder i nationale delegationer, og at man i de to dage, mødet varer, sidder sammen med sin minister og 23 andre landes delegationer og drøfter en række vigtige uddannelsespolitiske udfordringer. Der var jo rent faktisk lande som for eksempel Frankrig, der meldte fra, fordi ministeren ikke ville sidde sammen med de nationale lærerrepræsentanter. Så selve det at etablere et globalt dialogforum, hvor man videndeler og diskuterer erfaringer med reformer af uddannelsessektoren på denne måde, mener jeg er vigtigt. ??En central deltager og medarrangør var OECD, som stillede med et omfattende kvantitativt materiale til debat. Men de nationale delegationers vurderinger var mere holistiske og kvalitative perspektiver på uddannelse i forhold til OECD?s såkaldte indikatorstudier. Dialog er sundt og givende for alle parter. ??Der var ikke meget af den neoliberale dagsorden tilbage at dømme efter delegationernes udmeldinger. For eksempel var der på topmødet enighed om, at det er afgørende for at sikre kvalitet og udvikling i uddannelserne, at lærerne har gode vilkår. Lærerarbejdet skal være attraktivt, og derfor skal læreren både have autonomi og et samarbejdsperspektiv i arbejdet. Der skal være tillid til lærerne og tid til arbejdet. Lærerne skal have en god løn og ikke honoreres efter "performance pay", som OECD har været meget interesseret i de senere år. Der var ved dette topmøde almindelig enighed om, at denne lønform er uegnet til lærerarbejde. ??Interessant var også et oplæg fra den finske undervisningsminister om, at når finske lærere ikke underviser så mange timer, som lærere gør i en række andre lande, er det, fordi man vil sikre sig, at de timer, finske lærere leverer, er af høj kvalitet. ??OECD?s Andreas Schleicher kvitterede for den mere "bløde dagsorden" ved at understrege, at de vigtige kompetencer for fremtidens borgere er evnen til at tænke selv, evnen til at arbejde sammen og evnen til at mestre it. Det er jo ikke ukendte prioriteter i de danske gymnasiale uddannelser og ej heller i det øvrige Norden. ??For GL er det vigtigt at være med i en lille dansk delegation, hvor du er tæt på og sammen med vores minister og departementschef i to døgn. Jeg oplevede en utrolig engageret, lyttende og konstruktiv minister, ligesom samværet i delegationen i og uden for det store konferencebord var præget af en meget positiv stemning. Det forventer jeg da, at vi kan bygge videre på efterfølgende.

Er der generelle tendenser inden for uddannelse globalt set – og i så fald, hvordan passer de ind i forhold til GL?s arbejdsområder???Alle topmødets tre temaer er i årevis blevet drøftet nationalt og globalt – men blot ikke som et fælles anliggende mellem regering og organisation. Hvordan udvikler og kvalitetssikrer vi lærerfaget? Hvordan rekrutterer vi de dygtigste unge til lærerjobbet, og hvad er god skoleledelse? ??Udgangspunktet for USA?s Arne Duncan er en overbevisning om, at uddannelse er den afgørende "driver of economic growth", og at kun undervisning af høj kvalitet giver studenter den nødvendige viden og færdigheder, de har brug for i det 21. århundrede.??Den udbredte globale erkendelse af, at reformer kræver både dialog med lærerorganisationer og veluddannede professionelle lærere, passer jo fint ind i vores nationale diskurs. Der var også enighed bordet rundt om, at ledelse skal være teamorienteret. Det skal være slut med den klassiske top-down-ledelse. God skoleledelse er "gruppearbejde i lederteam", som mr. Zhang fra Shanghai lidt overraskende slog fast og fik et langt bifald for. Der skal samarbejdes og videndeles på alle niveauer i skolen såvel i ledelsesteam som i lærerteam, for at skolerne kan udvikle sig. Ledelsen skal være tæt på undervisningen og give lærerne sparring. Ligeledes er det vigtigt at kunne rekruttere ledere fra lærergruppen, og at både ledelse og lærere til stadighed professionaliseres via livslang efteruddannelse.

Vi hører ofte, at det danske system beundres andre steder. Hvad føler du efter sådan et møde, at vi kan bidrage med i den internationale uddannelsesdebat???Jeg må indrømme, at jeg flere gange sad og glædede mig over at kunne konstatere, at vi i de gymnasiale uddannelser er meget langt fremme på mange punkter. Vi kan bidrage med gode erfaringer fra dialog om udvikling og reformer. Vi har også været med i udviklingen af det nuværende pædagogikum, ligesom vi allerede for en del år siden var med til at sætte dagsordnen for nødvendigheden af teamledelse med uddelegering og en "åben dør" med supervision af undervisningen. Vi har også sammen med Inspektor- og Rektorforeningen været med til at formidle en stadig udvikling og professionalisering af ledelse. Ikke mindst reformen af gymnasiale uddannelser og det store generationsskifte har understreget dette behov yderligere. Det er der stor interesse for internationalt. Og vores elever er kendt og respekteret for deres kreativitet, selvstændighed og demokratiske kompetencer.

Hvad har du selv lært af deltagelsen???Jeg har fået stor respekt for den amerikanske undervisningsministers åbenhed og meget lyttende attitude. Ligeledes hans understregning af, at han mener at kunne lære noget af de danske uddannelsesværdier, den praksis og de erfaringer, vi bygger på. ??Siden sidste år havde Duncan for eksempel taget en række initiativer sammen med de amerikanske lærerorganisationer for blandt andet at højne respekten for lærerprofessionen i USA. Formændene for de amerikanske lærerorganisationer fortalte på det efterfølgende evalueringsmøde i den internationale lærerorganisation Education International, at NY Summit havde haft enorm betydning for de dagsordner, der var sat for den amerikanske uddannelsespolitik.?? Jeg er også blevet meget klogere på de store problemer i det "delstatsstyrede" amerikanske uddannelsessystem. På den baggrund glæder jeg mig over homogeniteten i det danske system og vores tradition for dialog. Vi skal værne om den nationale standard. ??Jeg har selvfølgelig også haft stort udbytte af at snakke med og lytte til de andre landes delegationer og har glædet mig over deres interesse for at lytte til danske erfaringer.??Men allervigtigst tror jeg, at de fælles positive oplevelser, vi har haft sammen i den danske delegation, vil få stor konstruktiv betydning for samarbejdet om uddannelserne i Danmark i de kommende år.

Du var også med til samme arrangement sidste år. Kan du se en udvikling – og vil en sådan på sigt føre til konkrete tiltag, der får betydning for os i Danmark???Sidste år oplevede jeg, at der i en række delegationer var betydelig uenighed mellem lærerformand og minister. I år oplevede jeg, at delegationerne langt hen ad vejen talte med "én stemme". Sidste år var et af temaerne, hvordan man kunne opnå de bedste resultater ved reformer. Jeg argumenterede for eksempel for nødvendigheden af at udforme reformer i et samarbejde med lærerne og med afsæt i erfaringer fra forudgående lokalt forankrede udviklingsprojekter. Jeg talte også med baggrund i erfaringer fra dialogen mellem det såkaldte monsterudvalg, minister og Folketingets Uddannelsesudvalg, hvor der jo er lavet over 100 justeringer af Reform af de gymnasiale uddannelser. ??I år var denne dialogdagsorden ikke bare Arne Duncans, men mange andre landes "naturlige" udgangspunkt. I år var vores minister også med på og særdeles proaktiv for at få sat en nordisk dagsorden. Vi aftalte i den danske delegation at foreslå de andre nordiske lande at overføre ideen om et fælles uddannel­ses­topmøde til Norden. Vi argumenterede i hver vores respektive baglande for ideen, og det resulterede i et nordisk ministerhåndslag på at holde et nordisk topmøde forud for næste års internationale topmøde, som finder sted i Amsterdam 14.-15. marts.