Ministerens bud på eux-ændringer møder modstand

Enten skal de gymnasiale fag have tilført flere timer, eller også skal det faglige niveau sænkes. Det er de to muligheder, der er, hvis eux-uddannelsen skal ændres. Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Sammen med forligspartierne bag erhvervsuddannelsesreformen har hun taget hul på diskussionen om eux-uddannelsen. Står det til Pernille Rosenkrantz-Theil, er der brug for ændringer. Der er udfordringer på både den tekniske og merkantile eux, og et af de største problemer er, at antallet af timer er for få i forhold til det, eleverne skal nå, mener hun.

Læs: Ministeren om eux: Enten skal vi øge timetallet eller sænke niveauet

Men flere skoler, der udbyder eux, afviser ministerens bud. Det vil være en helt forkert vej at gå, advarer de. På andre skoler er man åben for at øge antallet af timer. 

Morten Hougaard er uddannelsesleder på Learnmark i Horsens og har ansvaret for 11 tekniske eux-uddannelser. Ifølge ham kan der ikke presses flere timer ind i elevernes nuværende skemaer, så flere timer i de gymnasiale fag vil betyde en forlængelse af uddannelsen. I dag tager mange eux-uddannelser op til fem år.

”Politikerne vil gerne have flere til at vælge eux, men med en forlængelse vil man risikere, at det modsatte sker. Mange af uddannelserne vil komme op på en længde, der næsten svarer til en lang videregående uddannelse. Det vil ikke være attraktivt for eleverne,” siger Morten Hougaard.

Sune Nørgård, der er rektor på HTX Roskilde, hvor man udbyder en række tekniske eux-uddannelser, bakker derimod op om flere timer.   

”Jeg mener bestemt, man skal undersøge muligheden for at gøre eux en smule længere. Det største problem med eux i dag er afkortningen af de gymnasiale fag,” siger Sune Nørgård.

Svært at nå faglige mål
Eux er blevet rost for at være en rigtig god uddannelse, fordi den både giver eleverne et svendebrev og en studenterhue. Men den indeholder også udfordringer, og lige fra starten har der været en del kritik. Både på den merkantile og tekniske eux oplever elever og lærere komprimerede undervisningsforløb. Det skyldes uddannelsens opbygning, og at der er skåret i timetallet i de gymnasiale fag, selvom læreplanerne svarer til hhx og htx.

Læs: Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux

Det gør det vanskeligt at indfri de faglige mål i de gymnasiale fag. Det har en evaluering, som Rambøll foretog for Børne- og Undervisningsministeriet i 2017, vist. Desuden oplever en del elever, at det er svært at følge med i de gymnasiale fag.

Allerede i 2015 viste en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Ingeniørforeningen (IDA) lavede, at en stor del af eux-lærerne var bekymrede for kvaliteten af det gymnasiefaglige niveau.  

Der er reduceret i timetallet, fordi det forventes, at eleverne har kompetencer med fra undervisningstimerne på eud-delen og derfor kan nå de faglige må i de gymnasiale fag på kortere tid. Men i praksis har det vist sig, at synergieffekten er begrænset.

I GL har man i flere år udtrykt bekymring over eux-uddannelsens komprimerede undervisningsforløb og problemet med at nå de faglige mål i de gymnasiale fag, og GL har flere gange efterlyst handling.

Formand Tomas Kepler deler ministerens idé om, at eux skal have flere timer. Han mener, at uddannelsen skal gøres et år længere.

Men betydeligt mindre kan gøre det, vurderer Sune Nørgård, og han mener, at en lille stigning i antallet af timer vil have en stor betydning.

”Måske kan man endda gøre det inden for den nuværende ramme, og ellers må man overveje en forlængelse,” siger han.

Samtidig bør antallet af timer til de gymnasiale fag ensartes, mener han. I dag er afkortningen af fagene forskellig fra uddannelse til uddannelse.

Rør ikke ved niveauet
Ministerens forslag om at sænke niveauet møder hård modstand ude på skolerne. Det er en endnu dårligere idé end at forlænge uddannelsen, mener Morten Hougaard.

”Jeg ved ikke, hvad det er ministeren helt har tænkt sig. Selvfølgelig skal eux-uddannelserne niveaumæssigt svare til de andre gymnasiale uddannelser. Eux-uddannelsen giver ingen mening, hvis eksempelvis vores elever på bygge og anlæg ikke kan læse videre til ingeniør.”

Han har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om at se karaktererne for henholdsvis htx- og eux-studenterne på landsplan i de seneste år. Men de tal findes ikke i ministeriets datavarehus, lød det svar, han fik. Hans egen lille uvidenskabelige undersøgelse på Learnmark viser, at der kun er en lille forskel i gennemsnittene, og at eux-eleverne faktisk klarer sig bedre end htx’erne i for eksempel teknikfag.

Han mener, at ministeriet hurtigst muligt bør få styr på indsamlingen af karakterer, så politikerne har adgang til dem, inden de kaster sig ud i store ændringer af uddannelsen.

”Det dur ikke at lave ændringer, der bygger på synsninger,” siger Morten Hougaard.

Også Sune Nørgård er stor modstander af at sænke niveauet.

”Kvaliteten i eux ligger jo netop i, at eleverne både får et svendebrev og kan læse videre – også på de lange videregående uddannelser,” siger han.

Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere luftet tanken om, at niveauet på eux skal svare til hf, så eleverne skal supplere, hvis de vil ind på en lang videregående uddannelse. 

I en helt ny evaluering af de tekniske eux-forløb, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet, svarer 69 procent af de adspurgte elever, at det faglige niveau er passende. 25 procent svarer, at det er lidt for højt eller alt for højt. 

Strukturen er problemet
Også på Tietgen Business i Odense, som udbyder merkantile eux-uddannelser, er man imod børne- og undervisningsministerens forslag.

”Det vil være helt forkert at sænke niveauet. Eux skal være sammenlignelig med de øvrige gymnasiale uddannelser, ellers underminerer man uddannelsen. Det er afgørende, at uddannelsen fortsat giver mulighed for at søge ind på de videregående uddannelser,” siger erhvervsuddannelsesdirektør Dorte Dons Isager, som har ansvaret for eux.

Hun ønsker heller ikke flere timer og en forlængelse af uddannelsen. I nogle fag på de merkantile eux-uddannelser er der færre timer end i de tilsvarende fag på hhx, men problemet med afkortning af fagene er ikke så stort som på teknisk eux.

Der er til gengæld brug for at ændre strukturen, så de nuværende timer kan blive spredt ud over en længere periode. Det vil kunne løse mange af de nuværende problemer, mener Dorte Dons Isager.

Skolen har været med i en forsøgsordning, hvor fagene på grundforløbet strakte sig over hele grundforløbet, der i alt varer et år. Normalt kører dansk, engelsk og samfundsfag på grundforløb 1, der tager et halvt år, og så starter nye fag på grundforløb 2.

Læs: Skoler har opskriften: Sådan gør vi eux bedre

Erfaringerne med forsøget var utroligt positive, fortæller Dorte Dons Isager. Der kom en langt bedre sammenhæng i fagene fra grundforløbets første dag til slutningen af studieåret, en helt anden mulighed for at skabe faglig progression og lavere frafald. En ekstra bonus var, at lærerne fik en mere jævn arbejdsbelastning.

”Det var meget bedre. Det er sådan, strukturen bør være. Det giver ingen mening, at eleverne har et halvt års pause i dansk og engelsk, inden de skal fortsætte på studieåret, hvor de taksonomiske niveauer er nogle helt andre,” siger Dorte Dons Isager.

I dag skal fagene på grundforløbet læses efter eud-bekendtgørelser, når de er på C-niveau i grundforløbet. Det bør ændres, så gymnasiefagene fra starten læses efter gymnasiale læreplaner, mener Dorte Dons Isager. Men så skal man samtidig bløde op i forhold til de faglige mindstekrav, understreger hun.

”Ellers står jeg med en gruppe, der ikke længere kan undervise på grundforløbet. Hos os er det både gymnasielærere og folk, der for eksempel er detailuddannede og har en kort videregående uddannelse, som underviser. Det skal vi holde fast i. Det er vigtigt, at eleverne møder nogle, der kan tale om erhvervet,” siger hun.

Lav om på grundforløbet
På Learnmark har Morten Hougaard konkrete bud på, hvad der vil gøre de tekniske eux-uddannelser bedre.

Der er især brug for at gentænke grundforløbet. Der skal reduceres i nogle af ”de bløde” eud-aktiviteter og flyttes tid over til gymnasiefagene, mener han.

”I dag er det gymnasiefagene, der betaler hele prisen, når det handler om afkortning af fagene,” siger Morten Hougaard.

Flere af de ting, han peger på, gør skolen allerede i dag, og erfaringerne er gode. På grundforløbet er der på erhvervsdelen faget samfund og sundhed. Den undervisning har skolen lagt over til samfundsfag. Desuden har man rykket arbejdet med innovation over i teknologifaget og flyttet arbejdet med dokumentation og kommunikation ind i danskfaget.

”Vi arbejder med de faglige mål, der er, vi gør det bare på en anden måde. Jeg ville ønske, at det var sådan, det var, og at det ikke var mig, der skulle finde på kreative løsninger,” siger Morten Hougaard. 

Han er enig i, at gymnasiefagene fra starten skal læses efter gymnasiale læreplaner og bredes ud over hele grundforløbet.

”I eud-bekendtgørelserne er der ikke lagt op til særlig meget skriftlighed. Tager man ikke hul på det, får eleverne det enormt svært på B-niveauet,” forklarer han. 

Skolen prioriterer, at det på grundforløbet altid er gymnasielærere, der underviser i gymnasiefagene. Det er ikke et krav, men det burde det være, mener Morten Hougaard. Det er på grundforløbet, det faglige fundament bliver lagt, lyder hans argument.

”I matematik på C-niveau foregriber vi allerede B-niveauet. I flere fag tager vi hul på det skriftlige arbejde, og i dansk læser eleverne et hovedværk. Det letter lidt af presset på hovedforløbet,” siger Morten Hougaard.

Ifølge presseafdelingen i Børne- og Undervisningsministeriet er det uvist, hvornår ministeren og forligskredsen igen mødes og fortsætter diskussionen om eux.