Skæv arbejdsbelastning og mangel på tid presser lærere og elever på eux

Lærere på eux-uddannelsen oplever skæv arbejdsbelastning og meget komprimerede undervisningsforløb. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og går også ud over elevernes læring, viser en rundspørge blandt otte tillidsrepræsentanter.

Styrken ved eux er, at eleverne både får en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Svagheden er, at lærere og elever på kort tid skal nå utrolig meget. Det betyder intense undervisningsforløb og en skæv arbejdsbelastning. Det går ud over arbejdsmiljøet, og en del lærere oplever, at det er svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag.

Sådan lyder det fra otte tillidsrepræsentanter, som Gymnasieskolen har talt med. De arbejder alle på erhvervsskoler, der udbyder merkantil og/eller teknisk eux. 

Den merkantile og den tekniske eux er opbygget forskelligt. Begge er dog erhvervsuddannelser, hvor eleverne også får undervisning på gymnasialt niveau af gymnasielærere. Ifølge tillidsrepræsentanterne er der flere årsager til, at lærerne kan have både korte og lange perioder med en meget skæv fordeling af timer. For det første opstår der ganske enkelt skævheder på grund af uddannelsens opbygning, der er centralt bestemt. For det andet er der forskel på de forskellige eux-uddannelser, den måde, skolerne har valgt at organisere eux på, og hvordan lærernes skemaer er sat sammen.

Cirka 4.000 elever søgte ind på en eux-uddannelse i år efter grundskolen. Det svarer til en tredjedel af de elever, som søgte ind på en erhvervsuddannelse.

 

“Den skæve arbejdsbelastning er et stort problem. Som lærer kan man have et semester, hvor man i nogle uger har 22 undervisningstimer og kun 12 timer i andre uger. Det er hårdt,” siger Tina Rosendahl, der er tillidsrepræsentant på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og udtaler sig om den tekniske eux.

På den tekniske eux går eleverne på et hovedforløb, hvor de skiftevis er i skole og i praktik et halvt år ad gangen i tre år eller længere tid. På hovedforløbet har eleverne en række fag på gymnasialt niveau, blandt andet engelsk B og dansk A. Selvom læreplanerne svarer til htx-niveau, er der dog kun tre gange et halvt år til at nå det stof, som eleverne på htx bruger hele 2.g og 3.g på.

Og selvom skoleperioderne i hoved­forløbet varer 20 uger, er fagene ofte komprimeret ned i endnu kortere perioder på eksempelvis 10-12 uger, og her kan der endda være uger, hvor eleverne for eksempel ikke har dansk eller engelsk, fordi de har værksteds­undervisning.

Det giver et stort pres på lærerne, at undervisningen i perioder er så komprimeret. 

Trine Vorre, tillidsrepræsentant
Tietgen Business

Anders Nørgaard, der er tillidsrepræsentant for underviserne på htx på EUC Nord i Hjørring og Frederikshavn, melder også om skæv arbejdsbelastning for eux-lærerne. På skolen underviser 23 ud af 55 htx-lærere også på eux, og ingen lærere underviser udelukkende på eux. 

“På hovedforløbets tredje skoleforløb varer eux-undervisningen 11 uger. I den periode kan lærere have mellem 70 og 100 undervisningstimer oven i deres faste htx-skema, og så kommer forberedelsestid og rettearbejde oven i. Det giver et voldsomt arbejdspres,” fortæller Anders Nørgaard.

 

 

I dag er der 5 merkantile eux-uddannelser, for eksempel detailhandel og eventkoordinator, og 40 tekniske eux-uddannelser, for eksempel ernæringsassistent og murer.

 

Presset studieår
Den merkantile eux er anderledes opbygget end den tekniske eux, men også her oplever lærerne skæv arbejdsbelastning. Det fortæller Trine Vorre, der er tillidsrepræsentant på handelsskolen Tietgen Business i Odense.

“På elevernes andet år – studieåret – skal de reelt set nå det samme i eksem­pelvis dansk og engelsk, som eleverne på hhx har 2.g og 3.g til. Samtidig ligger størstedelen af undervisningen på studieårets første del, og dermed har mange lærere utroligt travlt i efteråret,” siger Trine Vorre.

Det er en strukturel udfordring ved uddannelsen, som skolerne ikke kan gøre noget ved, påpeger hun.

På den merkantile eux begynder eleverne med grundforløb 1 og 2, som i alt varer et skoleår. Der bliver undervist efter bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser, og ifølge Trine Vorre, der selv underviser i engelsk, er det noget helt andet rent fagligt.

 

I 2010 startede de første 35 eux-elever på 3 tekniske skoler.

 

“Der er et voldsomt hop fra grundforløbet og til studieåret, og nogle elever får et chok. Samtidig har eleverne ikke haft dansk og engelsk i et halvt år, når de begynder på studieåret, da de ikke har de fag på grundforløbets anden del. De fleste har glemt meget af det, de har lært,” siger Trine Vorre. 

Hun mener, at lærerne i perioder har for travlt, og det går ud over arbejdsmiljøet.

“På studieårets første del skal eleverne have mange skriftlige opgaver og lærerne kan knap nok nå at rette og give feedback på den ene opgave, før den næste skal afleveres. Det giver et stort pres på lærerne, at undervisningen i perioder er så komprimeret,” siger Trine Vorre.

Brian Højberg Lundsteen, der er tillidsrepræsentant på College 360 i Silkeborg, er enig.

“Især på studieåret er der meget pres på både lærere og elever. Her har man et år til at nå de gymnasiale fag. Tag et fag som dansk A, her er kravene præcis de samme som på hhx,” siger Brian Højberg Lundsteen, der underviser på både eux merkantil og eux teknisk.

 

Fagene på eux
På merkantil eux er dansk A, engelsk B og informatik B obligatorisk. Derudover skal eleverne vælge mellem flere andre fag blandt andet virksomhedshedsøkonomi B eller matematik B. På teknisk eux er dansk A, engelsk B og matematik B obligatorisk, og derudover skal eleverne vælge to-tre gymnasiale fag på B- og C-niveau. Der er undtagelser i forhold til de forskellige eux-uddannelser.

 

Problematisk opbygning
Både på teknisk eux og merkantil eux er det op til den enkelte skole, om det er erhvervsskolelærere – uden kompetencer til at undervise på gymnasialt niveau – eller gymnasiale lærere, der underviser på grundforløbet.

Arbejdsbelastningen er også skæv på grundforløbet på teknisk eux, fortæller flere tillidsrepræsentanter.

På teknisk eux har eleverne på grundforløb 1 dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. På grundforløb 2 har eleverne typisk matematik og to andre skolefag, som afhænger af den erhvervsuddannelse, de har valgt. Derudover har eleverne en række erhvervsfag som for eksempel arbejdspladskultur og praktiksøgning.

Læreplanerne bliver hastet igennem, og det er svært at komme i dybden med det faglige. 

Helene Håbendal, tillidsrepræsentant
Technical Education Copenhagen (TEC)

Helene Håbendal er tillidsrepræsentant på erhvervsskolen Technical Education Copenhagen (TEC) med afdelinger på Frederiksberg og i Ballerup og underviser kun på eux. TEC er en af de skoler, der har valgt, at det er gymnasielærere, der underviser på grundforløbet.

Hun kalder uddannelsens opbygning for “ekstremt problematisk”, fordi lærerne får et meget komprimeret arbejdsliv enten forår eller efterår.

“Jeg underviser for eksempel mange timer i engelsk og samfundsfag på grundforløbet fra august til december, men har ikke så mange timer i foråret,” fortæller Helene Håbendal.

 

Sådan er eux opbygget
Teknisk eux og merkantil eux er bygget forskelligt op. Begge uddannelser begynder dog med grundforløb. På den tekniske eux følger derefter et hovedforløb på cirka tre år, hvor eleven veksler mellem at være i skole og i praktik et halvt år ad gangen. På den merkantile eux følger efter grundforløbet et etårigt studiekompetencegivende forløb og derefter et cirka toårigt hovedforløb med praktik og skoleforløb på 10 uger. Opbygning og længde af uddannelsen kan dog variere på de forskellige uddannelser.

 

Reduceret timetal
Ifølge flere tillidsrepræsentanter er det svært at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Det skyldes især mangel på tid. Lærerne skal eksempelvis hæve fag fra B- til A-niveau på under et halvt år.

Både på teknisk eux og merkantil eux er der skåret i antallet af timer i de gymnasiale fag i forhold til htx og hhx, selvom eleverne skal ende med de samme A- og B-niveauer. For eksempel er der enten 155 eller 175 undervisningstimer til dansk A på teknisk eux, mens der på htx er 260 timer.

På eux er der derudover 75 undervisningstimer i dansk på grundforløbet. Men disse timer undervises som tidligere nævnt efter bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser. 

Der er reduceret i timetallet, fordi det forventes, at eleverne har kompetencer med fra grundfagene på deres erhvervsuddannelse og derfor kan nå de faglige mål i de gymnasiale fag hurtigere. Men i virkeligheden er det ofte begrænset, hvad eleverne har med, lyder det fra flere tillidsrepræsentanter.

“Det lave antal timer er et stort problem. Man føler, at man må gå på kompromis. Fokus er på kernestoffet, og noget må man gå hurtigt igennem. Der er stort set ikke tid til noget supplerende. Eleverne lærer noget teori og at anvende den, men den dybere forståelse får de ikke,” siger Brian Højberg Lundsteen fra College 360 i Silkeborg.

Progressionen er meget stejl, og der er ringe tid til repetition. Det er svært for mange eux-elever, som generelt er fagligt svagere, når de begynder, end eleverne på hhx og htx, påpeger han.

Også Helene Håbendal fra TEC mener, at de komprimerede forløb og færre timer til fagene gør det svært at nå de faglige mål i undervisningen.

“Læreplanerne bliver hastet igennem, og det er svært at komme i dybden med det faglige. Reelt set kan det være svært at nå det samme niveau af læreplanerne som på eksempelvis htx,” siger hun.

At det er svært at nå de faglige mål for de gymnasiale fag på eux, er ikke en ny problemstilling. I en evaluering fra 2017, som Rambøll lavede for Børne- og Undervisningsministeriet, svarer en tredjedel af lærerne, at de er overvej­ende uenige eller helt uenige i, at det er muligt at nå de gymnasiefaglige mål på eux. Og 41 procent af lærerne mener, at eleverne kun i lav eller meget lav grad har tilstrækkelige kompetencer med fra grundfagene på C-niveau på deres erhvervsuddannelse.

Afkortningen af de gymnasiale fag er også indført, under forudsætning af at dele af de gymnasiale mål, eksempelvis i matematik, nås i værkstedstimerne på teknisk eux. Men det kræver et tæt samarbejde mellem eud-lærerne og gymnasielærerne, og det sker ofte ikke, lyder det fra flere. Når lærerne har travlt, er det ofte den slags, der ryger.

“Idéen ser fin ud på papiret, men er meget svær at realisere,” siger Tina Rosendahl fra Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.

Gymnasieskolen har bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en kommentar, men hun ønsker ikke at udtale sig.