Metoden må ikke overskygge fagligheden

For nylig var en af Maybrit Christensens 2.g-klasser ude at undervise en folkeskoleklasse i innovation.

”Eleverne kom hjem og sagde, at de havde lært rigtig meget. Blandt andet at de ikke skulle larme så meget selv, for så var det svært at undervise,” smiler Maybrit Christensen, der er uddannet økonom og underviser på hhx i Knord i Lyngby, primært i matematik, men hun har også klasser i international økonomi, innovation og samfundsfag.

At sende eleverne ud at undervise andre elever er en af de mange metoder, Maybrit Christensen benytter sig af for at engagere eleverne. I det pågældende eksempel blev klassen delt op i fem grupper, der hver skulle undervise en 5.-klasse i, hvordan folkeskoleeleverne bedst fik noget ud af deres frikvarter.

Et andet eksempel, som Knord har haft med forskellige klasser, er at samarbejde med en aktør udefra. Som Røde Kors, der i foråret bad om hjælp til, hvordan organisationen kunne få flere unge til at engagere sig i frivilligt arbejde.

”Eleverne synes, det er sjovt, når de skal ende med at præsentere projektet for en voksen, og det skal udmønte sig i noget, som nogen kan bruge til noget,” siger Maybrit Christensen.

Til det formål brugte Maybrit Christensen spillet Solution Camp. Andre gange bruger de brætspillet Design Thinking, der er udviklet af Ideo, som ifølge Maybrit Christensen gør det nemt for eleverne at finde frem til den bedste ide. Selv har Knord også udviklet et spil, Ominum, der gør ideprocessen lettere.

Finder den enkeltes talent
Efter 27 år som underviser føler Maybrit Christensen sig godt klædt på som underviser. Med tiden har hun ladet sig inspirere af forskellige strømninger inden for pædagogik, og hun føler, at hun nemt kan skifte mellem forskellige metoder.

”I begyndelsen manglede jeg helt klart struktur og variation, når jeg underviste. Det har jeg nu. Jeg tror, at man som lærer skal være god til at træde et skridt tilbage. Jeg skal styre klasserummet, men det må godt være eleverne, der fylder. Aldersreduktion burde faktisk ikke være for de gamle, men for de unge, for man forbereder sig jo helt vildt, når man er ny. Det kan godt være, at jeg, når jeg bliver 60-70 år gammel, vil synes, det er hårdt at undervise, men nok ikke i sammenligning med, når man er nyuddannet,” siger Maybrit Christensen, der er 52 år gammel.

I sin undervisning fokuserer hun på, hvilke kompetencer eleverne skal opnå i løbet af deres gymnasiale uddannelse.

”Det kan være, at de skal lære et bestemt bevis i matematik, og så er det rigtig vigtigt, at man er god til at formidle den matematik, der ligger bagved. Hvad gør man for at få de kvaliteter frem?” spørger Maybrit Christensen retorisk og svarer selv:

”Jeg bruger ofte at finde frem til et talent hos eleverne som en måde at styrke deres selvtillid på. Det behøver ikke at være et fagligt talent, det kan også være noget andet. Det kan være, eleven er god til ridning, og så prøver jeg at se, hvordan jeg kan få noget matematik ind i den interesse. For så bliver matematik sjovt at komme til, fordi man faktisk er god til noget. Derfor bruger jeg også meget feedback og feedforward,” fortsætter hun.

Og selv om hun nu er bekendt med mange måder at undervise på, understreger Maybrit Christensen, at det ikke må overskygge det faglige.

”Man skal ikke lade sig føre ud ad en tangent. Det er metoderne, der skal styrke fagligheden.”

Og den bedste undervisningssituation?

”Det er, når man ser, at eleven har fået den der ahaoplevelse. Eller når en elev siger: Hvor gik den time hurtigt! Eller det kunne være som forleden, hvor en af de elever, der sidder lidt fast i en bestemt faglighed, kunne aflæse en graf før de andre. 2-talseleven var hurtigere end 12-talseleven, fordi han brugte sin logik. Så bliver jeg glad.”