Eleverne er ikke i tvivl: Nu er der mere arbejdsro

Det ligner en myte, når medierne skriver om urolige gymnasieelever, som forstyrrer undervisningen.

En ny stor undersøgelse viser nemlig den stik modsatte tendens. I løbet af fire år er der kommet væsentligt mere arbejdsro i undervisningen, mener eleverne selv.

Både elever og lærere mener, at klasseloftet på 28 elever har givet mindre uro i undervisningen og dermed gjort det nemmere at koncentrere sig. Samtidig har der også i de seneste år været stort fokus på klasserumsledelse på mange skoler.

Meget mere ro
I 2010 viste den årlige elevtrivselsundersøgelse, at eleverne mente, at der var mangel på arbejdsro i undervisningen.
Eleverne gav ”arbejdsro i undervisningen” 52 point på en skala fra 0 til 100.
I den seneste store elevtrivselsundersøgelse med svar fra 2014 giver eleverne nu arbejdsroen 61 point. Dermed er arbejdsro i undervisningen en af de absolut største positive højdespringere på den nye elevtrivselsundersøgelse.

Færre mennesker i lokalet
I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er formand Mathilde Lynggaard Vinther ikke i tvivl om, at klasseloftet på 28 elever har været med til at skabe mere arbejdsro i undervisningen.

”Jo flere mennesker, der er i et lokale, des sværere er det at skabe arbejdsro,” siger hun.

Hun forklarer, at det for eksempel er bedre for eleverne og dermed arbejdsroen, at de hurtigere kan få hjælp af læreren, hvis de er gået i stå med en opgave. Men hun peger også på, at indeklimaet og arbejdsmiljøet også betyder noget for at skabe ro i en klasse.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen er enig.

”Færre elever i klasserne giver bedre plads og dermed også mindre forstyrrende uro,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Bedre år for år
Det fleksible klasseloft, som betyder, at der i gennemsnit kun må være 28 elever i hver klasse på en skole, blev indført skoleåret 2012. Både i 2012, 2013 og 2014 er der hvert år sket en stigning i elevernes vurdering af arbejdsroen i undervisningen, viser elevtrivselsundersøgelsen.

Annette Nordstrøm Hansen mener, at klasseloftet ikke udelukkende skal have æren for øget arbejdsro. Hun peger på, at der på mange skoler og blandt mange lærere har været øget fokus på klasserumsledelse i de senere år. Samtidig er der også sket det, at mange lektioner er gået fra at vare 45 minutter til at være dobbelt så lange.

”De længere lektioner betyder også, at der er blevet tid til at skabe en mere varieret undervisning og væk fra den traditionelle klasseundervisning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun peger på, at variationen i undervisningen med for eksempel gruppearbejde ikke nødvendigvis giver mere arbejdsro, men måske mindre af den uro, som forstyrrer undervisningen i mere traditionel forstand.

”Det er jo ikke et mål i sig selv at skabe ro, men at skabe en undervisning, hvor eleverne kan arbejde uden at blive forstyrret,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Retning og styring
Gymnasieelevernes formand er også enig i, at klasserumsledelse har en positiv effekt på arbejdsroen.

”Klasserumsledelse er et godt pædagogisk redskab, som er med til at give mere retning og styring af undervisningen,” siger Mathilde Lynggaard Vinther.

Hun peger dog også på, at længere lektioner kun er en fordel, hvis underviseren formår at skabe variation i undervisningen.

”Det er ikke alle, som udnytter tiden og skaber variation nok i undervisningen,” siger hun.