Artikel
Gymnasier har brug for klasseledelse
DorteAAgaard

Gymnasier har brug for klasseledelse

En gymnasieklasse skal ledes, påpeger Dorte Ågård, der forsker i relationen mellem lærer og elev. En af ledelsesopgaverne er at få løst computerproblemet.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der skal meget mere fokus på klasseledelse i gymnasiet. Så klart er budskabet fra Dorte Ågård, ph.d.-stipendiat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Hun er i øjeblikket ved at færdiggøre sit ph.d.-projekt, der undersøger, hvilken betydning relationen mellem lærer og elever har for elevers motivation og læringsudbytte.
”Vi har ingen tradition for at beskæftige os med klasseledelse på ungdomsuddannelserne – slet ikke på den fine faglige stx. Vi tror, at klasseledelse er for små børn. Men der tager vi fejl,” sagde Dorte Ågård til undervisere, der var mødt op til en konference om klasseledelse afholdt af Systime.

Vi forstår ikke hinanden
Der er flere grunde til, at det er så påtrængende at have fokus på klasseledelse i gymnasiet, fortalte Dorte Ågård, der selv er tidligere lektor og uddannelsesleder.
Relationerne mellem elever og lærer er under pres, blandt andet fordi elevgruppen har ændret sig, og der er kommet flere elever med gymnasiefremmet baggrund. Det betyder, at koderne og kommunikationen er uklare, fortalte hun.
”Eleverne har svært ved at afkode forventninger og normer i gymnasiet. Omvendt har lærerne svært ved at afkode elevernes baggrund. Vi forstår simpelthen ikke helt hinanden,” sagde hun.

Læreren som rollemodel
En anden grund til et stigende behov for klasseledelse i gymnasiet er ifølge Dorte Ågård, at der er flere psykisk skrøbelige elever. De har svært ved at mestre deres liv og derfor også deres skolearbejde. Hun mener, at mange af de unge ikke har den voksenkontakt derhjemme, som de har brug for.
”Forholdet til læreren er af stigende betydning. På samme måde betyder læreren som rollemodel også mere,” fortalte hun.   

Motivation og læringsudbytte
Både Dorte Ågårds forskning og omfattende international forskning viser, at elevers opfattelse af læreren har afgørende betydning for deres motivation og læringsudbytte.
”Vi taler ikke om feel good, og at det skal være hyggeligt og rart,” understregede Dorte Ågård og fortsatte:
”Når man taler om elevens forhold til læreren, så lægges der stor vægt på elevens oplevelse af lærerens måde at lede klassen på. Det er en vigtig del af deres relation.”

Tal til 30 bokse
Behovet for øget klasseledelse er også kommet efter, at klasserummet har ændret sig, fortalte Dorte Ågård med henvisning til bærbare computere og andet digitalt udstyr:
”Computeren er kommet imellem parterne både fysisk og psykisk. Tidligere var der et fælles fokus i rummet. Nu er rummet opdelt i 30 små individuelle bokse.”
Det betyder, at elever bag en skærm i meget høj grad har opmærksomheden rettet mod skærmen, påpegede hun.
I forbindelse med Dorte Ågårds forskningsprojekt har hun også observeret undervisning og interviewet elever. Eleverne fortæller også om afstanden. Eller som en elev udtrykker det:
”Jeg sidder jo bare i min egen verden.”   

Tag styring over computerne
Desværre har mange lærere ikke fundet en hensigtsmæssig måde at styre computerforbruget i klassen på. Det resulterer ofte i en laissez faire-holdning, hvor eleverne selv skal styre det, fortalte Dorte Ågård.
”Lærerne er blevet overrumplede af alle computerne i klassen. Først gik de til kurser i tænd og sluk. Sidenhen kom de faglige programmer og sociale medier ind over. Men hvilken kolossal betydning computerne har for undervisningens betingelser og samarbejde, det har vi simpelthen ikke været forberedt på,” sagde Dorte Ågård.
Lærernes laissez faire-holdning til computerne kan også skyldes, at eleverne som de digitale indfødte har haft ry for at vide alt om computere.
”Lærerens position er blevet svækket. Lærerne er blevet kyst og har spekuleret på, om de har ret til at forlange noget omkring computerne, når de føler, at de ved mindre om it end eleverne,” sagde Dorte Ågård.
Men lærerne skal tage styring i forhold til computerne.
”Det kan godt være, at læreren ikke ved alt om computere. Men det er læreren, der er pædagogisk ekspert, som ved, hvordan de kan bruges i undervisningen,” siger Dorte Ågård.

1.skridt til klasseledelse
Lærerne skal hjælpe eleverne til at få digital dannelse. Eleverne har kun været vant til at bruge computeren til afslapning, så de har trukket deres fritidsvaner ind i undervisningen.
I forbindelse med forberedelsen skal lærerne derfor planlægge nøje hjemmefra, hvornår computerne må bruges i undervisningen, og hvornår de ikke må, foreslog Dorte Ågård.
”Computerproblemet er kun en lille del af klasseledelse, men det er presserende, for det har en kolossal betydning,” sagde Dorte Ågård.

 

  

 

Klasseledelse

I den næste tid tid kigger gymnasieskolen.dk nærmere på klasseledelse med en serie artikler med forskere og praktikere. 

Klasseledelse eller klasserumsledelse?

  • Begrebet Classroom Management er oprindeligt importeret fra engelsktalende lande bl.a. USA.
  • I Danmark bruges klasserumsledelse, læringsledelse og klasseledelse om det samme.
  • Umiddelbart virker begrebet klasseledelse som det mest udbredte i Danmark.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater