Niels Brock-direktør savner optagelsesprøve på hhx

Niels Brock har i flere år krævet, at alle nye elever inden for handel og kontor skal bestå en optagelsesprøve, før de kan starte. Skolen tester elevernes færdigheder inden for læsning og dansk grammatik. Resultatet afgør, om de får et ja eller nej til at starte på skolen.

”Vores erfaring er, at elever med for ringe dansk kompetencer falder fra. Alle, der starter hos os, skal vide, at en erhvervsuddannelse er en boglig uddannelse, der ligesom andre ungdomsuddannelser kræver basale skolefærdigheder. Derfor tester vi eleverne,” siger Anya Eskildsen, direktør på Niels Brock.

”Det er smadder ærgerligt, når unge havner på den forkerte hylde og får et unødvendigt nederlag,” siger hun.  

Som noget nyt er Niels Brock begyndt at teste eleverne allerede i 8.-9.-klasse, hvis de deltager i et brobygningsforløb på skolen. Resultatet af testen deler skolen med den pågældende folkeskole og vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), så der kan sættes ind på de områder, hvor elevernes kompetencer ikke slår til.

På skolens erhvervsuddannelser inden for handel og kontor ligger frafaldet i øjeblikket på omkring 20 procent.

”Det er for højt, men vi har knækket kurven. Selvom frafaldet på vores gymnasiale uddannelser er væsentligt lavere, ville vi gerne overføre vores gode erfaringer med prøverne til hhx,” siger Anya Eskildsen. 

Krav på at blive optaget
Men det må hun ikke. Det er UU-vejlederne, der vurderer, om eleverne er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det sker i samspil med de enkelte folkeskoler. Samtidig har erhvervsskolerne lov til at gøre som Niels Brock og på baggrund af en test vurdere, om de unge er egnede til at starte.

Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning har erhvervsskolerne lovhjemmel til at stille krav til elevernes danskkundskaber. Kravene må ikke overstige, hvad der svarer til Danskprøve 3 i reglerne om danskundervisning for udlændinge.

Men på de gymnasiale uddannelser er reglerne anderledes. Er en elev erklæret uddannelsesparat af en UU-vejleder, har han eller hun et såkaldt retskrav på at blive optaget. Gymnasier må altså ikke sortere uddannelsesparate elever fra ved en test.

”Jeg er godt klar over, at vi ikke må lave optagelsesprøver på det gymnasiale område, og derfor gør vi det heller ikke,” siger Anya Eskildsen og fortsætter:

”Men jeg mener, at vi også på det gymnasiale område mangler en diskussion af, hvilke kompetencer der skal være på plads, når man begynder i gymnasiet. Og om vi er gode nok til at finde ud af, hvem der reelt er gymnasieegnede.”

Ikke alle er egnede
Ved at teste eleverne på erhvervsuddannelserne inden studiestart kan Niels Brock underkende UU-vejledernes vurderinger. Den mulighed savner Anya Eskildsen på hhx.

”Det er ikke alle elever, som bliver erklæret gymnasieegnede, der reelt er det,” siger Anya Eskildsen, der er overbevist om, at mange lærere og rektorer på landets gymnasier deler den holdning.  

En løsning kunne være at lade erhvervsskolerne og gymnasierne overtage vurderingen af de unge, mener hun.

”Men det er naturligvis en politisk beslutning,” siger Anya Eskildsen, der understreger, at Niels Brocks adgangstest også skal ses som et udtryk for, at skolen ønsker at blive klogere på, hvilke kvalifikationer de unge kommer med. For så er det lettere at finde ud af, hvilken undervisning og pædagogik der virker bedst.

Hun kalder det en katastrofe, at kun 67 procent af en ungdomsårgang i Danmark får en ungdomsuddannelse.

”Det skriger på handling. Men løsningen er ikke, at vi i hele uddannelsessystemet slækker på kravene, fordi der politisk er en 95 procents-målsætning. Det er ikke vejen frem for et videnssamfund som det danske.”

Spild af ressourcer
Formanden for UU, John Vilhelmsen, kalder det absurd, at man har et system, hvor erhvervsuddannelserne kan se bort fra UU-vejledernes vurderinger og lave deres egne adgangstest. Derfor er han glad for, at den model ikke går på de gymnasiale uddannelser. 

”Det er spild af ressourcer, at man har to lovgivninger, der taler imod hinanden,” siger John Vilhelmsen.

Han har gjort Ministeriet for Børn og Undervisning opmærksom på problemstillingen.

”Der er brug for politisk handling. Det er vigtigt, at der er en entydighed i lovgivningen, og det er der ikke i dag,” lyder det fra UU-centrenes formand, der opfordrer til, at UU-centrene og ungdomsuddannelserne samarbejder for at nå det fælles mål: At de unge får en ungdomsuddannelse.  

Han undrer sig over Anya Eskildsens kritik af, at nogle elever ikke er uddannelsesparate, selvom de har fået grønt lys fra uddannelsesvejlederne.

”Cirka halvdelen af de elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate af UU-centrene, vælger gymnasierne alligevel at optage. Så jeg undrer mig over hendes kritik,” siger John Vilhelmsen.