To drenge fra Vejle Tekniske Gymnasium skal til Kuala Lumpur i Malaysia for at dyste om verdensmesterskabet i robotprogrammering.
Vinderne Emil Madsen Bennedsen og Robert Søndergaard vandt den danske kvalifikationsfinale i World Robot Olympiad, som blev afholdt lørdag den 27. oktober på Aarhus Universitet.
Lærer Martin Knudsen er holdleder for drengene. Før finalen spåede han drengene gode chancer for at komme til tops i årets robotkonkurrence.
"Det er imponerende resultatater, som drengene har opnået ved at lege med Lego. Men det er faktisk måden at gøre det på – lege, eksperimentere og prøve sig frem. Det er klart guf for htx-elever – selv jeg synes, det er sjovt, men jeg er jo for gammel til at deltage i konkurrencen. Til gengæld er drengene i særlig god form i år, og flere har været med før og fået gode placeringer," siger Martin Knudsen i en nyhed fra Syddansk Erhvervsskoles hjemmeside.
World Robot Olympiad er en robotkonkurrence for unge mellem 16 og 19 år. Konkurrencen består af de to kategorier ”Open” og ”Regular”. Drengene vandt i kategorien ”Regular”. Her handler det om at bygge og programmere den robot, der kan opnå flest point på kortest tid på en fast bane.
Finalen bliver afholdt i Kuala Lumpur den 9.-11. november 2012.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode