Artikel
Kulturguiden
No image

Kulturguiden

Kulturguiden

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvilke tre kulturelle ting skal du og læserne opleve i januar?

1. Vi skal gå en tur i Hasles omegn for at se forstenede dinosaurfodspor. Det er det eneste sted i Danmark, hvor man kan se dem. De findes på stranden ved Pyritsøen. Vandet skyller kysten væk. Så foreningen Det Maritime Hasle og aktivitetscentret Natur Bornholm har lavet en infostander, der beskriver en god gåtur. Her bliver man ledt forbi dinosaurfodsporene. Infostanderen står på Havvej ved landsbyen Sorthat. Min mand, Ben Woodhams, har lavet illustrationer til planchen, så vi er spændte på det endelige resultat. ???2. Gaia Madhus på Christianshøjkroen er et rigtig hyggeligt sted, hvor børn også er velkomne. Efter en gåtur i Almindingen kan man spise frokost eller drikke kakao med lækre cookies til på madhuset. Det er en positiv oplevelse og et vigtigt projekt at støtte, fordi de bruger årstidens råvarer og støtter bornholmske producenter. Jeg har selv kollegaer på Campus Bornholm, der blandt andet producerer økologisk fårekød, uld, økologisk kød fra kvæg og økologisk is. Gaia Madhus tager også et socialt ansvar ved at tage udviklingshæmmede i lære som tjenere og køkkenpersonale. I vinterhalvåret holder madhuset åbent lørdag og søndag klokken 12-16. gaiamadhus.dk.???3. Kulturstedet Svanekegaarden i Svaneke står for en møderække i tre dele med forfattere, som skildrer provinsen. Den hedder: Herfra min verden går – om at bo i Danmarks provins. Bornholmske Dennis Gade Kofod er den første forfatter i rækken (29. januar klokken 16.00). Senere på året følger møder med Helle Helle og Knud Romer. Vi har jo valgt at bo i provinsen, så det er spændende at opleve især Dennis Gade Kofods tilgang til det. Det kan give et andet billede af bornholmerne end den bindingsværksidyl, de ofte bliver forbundet med. Rækken koster 250 kroner. svanekegaarden.dk???Navn: Tina Lund ? Alder: 40 år ? Skole: Campus Bornholm (stx) ? Fag: Engelsk

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater