2020: Et rædselsår, men med håb for et vendepunkt for GL og gymnasielærerne

Coronaepidemien lagde i den grad sin klamme hånd over 2020 – nedlukning i foråret, sommerferie uden rigtig ferie og et efterår, hvor truslen om hjemsendelse og test hele tiden har ligget i baghovedet. Det har været stressende og hårdt for os alle sammen.
Set fra mit næstformands- og hovedbestyrelsesperspektiv blev 2020 på en række vigtige parametre imidlertid et ganske godt år. Selvom vi ved, at den kommende vinter bliver hård, giver det os alligevel et begrundet håb og optimisme for det kommende år; jeg håber, at vi vil komme til at se tilbage på året 2020 som et lille vendepunkt i retning af bedre forhold for os gymnasielærere.
Lad det være sagt med det samme, virtuel undervisning er sjældent nogen storslået oplevelse. Det fysiske nærvær og fællesskabet i klasselokalet kan ikke bare erstattes af et virtuelt rum på en computer. Alligevel blev det i foråret tydeligt, at gymnasielærerstanden formåede at lave en yderst meningsfuld nødundervisning på et højt fagligt niveau. Det blev bemærket af elever og forældre derhjemme i stuerne, og det forplantede sig hos lederne, i medierne og hos politikerne. Det kunne i den grad mærkes i vores daglige arbejde i GL. I løbet af nogle få uger løftede gymnasielærerne bredt set deres i forvejen ganske høje anseelse i samfundet. Det var godt gået.
I forlængelse heraf nåede Thomas Vinterbergs mesterværk ”Druk” med Mads Mikkelsen i hovedrollen biograferne. Det var nærmest perfekt timing. Filmen satte nemlig (trods alkohol og promiller i stor stil) gymnasielærerne i et varmt, dedikeret og fagligt lys, og gav dermed vores stand yderligere et løft. I GL havde vi kort forinden fået arrangeret nogle særforestillinger for GL-medlemmer forskellige steder i landet, og de blev heldigvis godt modtaget.
Endnu en positiv hovedbegivenhed i 2020 blev finanslovsforhandlingerne, som denne gang trak ganske længe ud. I Hovedbestyrelsen har vi i en årrække haft det som absolut førsteprioritet at få nedskæringerne i vores sektor stoppet og derefter at få geninvesteret i sektoren. Selvom vi selvfølgelig ikke kan tage æren for dette alene, føltes det som en stor sejr, at det lykkedes at få sikret omtrent 300 mio. ”nye penge” til vores sektor pr. år over de næste 4 år. Pengene varmer i en tid, hvor fyringer og besparelser har været den ubehagelige hverdag på mange skoler.
Omtrent samtidig i november måned lagde vores minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, vejen forbi vores TR-repræsentantskabsmøde, og det var spændende høre om ministerens visioner for gymnasiesektoren. Det var også tiltrængt! Sidst jeg husker, at en minister tog sig tiden til at tale til GL’s tillidsrepræsentanter var i 2011, hvor Tina Nedergaard som nyvalgt minister talte fra GL’s talerstol. Besøget har altså en tydelig symbolsk betydning – der er nu langt om længe et ønske om fra politisk side at få den pinlige behandling, lærerne blev udsat for i 2013, ud af verden.
Indholdsmæssigt var mødet med ministeren også interessant. Det blev klart, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke ønsker sig betydelige indholdsreformer i gymnasiet – måske med undtagelse af en justering af grundforløbet – men derimod lægger hun op til betydelige strukturreformer mht. taxameter, elevfordeling og elevernes mulighed for at skifte mellem uddannelser. Selvom ministeren ikke var konkret, og djævelen selvfølgelig ofte kan gemme sig i detaljen, var udmeldingerne positive. Og vi følger naturligvis udviklingen tæt. I GL har vi længe ønsket os en stærkere politisk styring af vores sektor; markedskræfterne har rådet alt for frit på vores område, siden selvejet blev indført i 2007, og ifølge ministeren tyder meget på, at det er i den retning, vinden blæser, hvis forligsparterne ellers kan blive enige.
Som det sidste ser vi i skrivende stund frem mod OK21-forhandlingen. Danmarks Lærerforening (DLF) har med deres arbejdstidsaftale fra efteråret lagt en ramme for vores forhandling, som giver begrundet håb om, at vi kan erhverve nogle stærkere lokale værktøjer med fokus på gode lokale aftaler om arbejdstid – og det har vi i den grad brug for.
Jeg kan selvfølgelig også opliste mange bekymringer for vores sektor, det er klart, men det skal ikke have lov til at dominere her (de triste nyheder er der nok af i øjeblikket). Og lige meget hvad vil vi i GL – i sekretariatet, vores dygtige TR’ere og AMR’ere, Hovedbestyrelsen og mange andre – ikke hvile på laurbærerne. Vi vil fortsætte den hårde kamp for gode arbejdsvilkår for gymnasielærerne i det nye år. Hvis vi som GL-medlemmer fortsat kæmper for at finde de gode løsninger sammen, bliver rædselsåret 2020 begyndelsen til noget bedre.
Godt nytår!