Nyhed

Langt fra teori til gymnasievirkelighed

Pædagogikum er hektisk og stressende. Når litteratur og undervisning i teoretisk pædagogikum ikke virker relevant, kan det opleves som spild af tid, fortæller lærer Søren Bredlund Caspersen efter netop afsluttet pædagogikum.

21. august 2012 af Malene Romme-Mølby

Pædagogikum

  • Læs Gymnasieskolens tidligere tema om pædagogikum på www.gymnasieskolen.dk
  • Find også gode råd på hjemme­siden i artiklen Sådan overlever du pædagogikum.

Virkelighedsfjern. Sådan beskriver Søren Bredlund Caspersen den teoretiske del af pædagogikum, som han netop afsluttede sidste skoleår.

”Jeg følte ofte, at jeg spildte min tid på teoretisk pædagogikum,” fortæller Søren Bredlund Caspersen, der underviser i matematik og fysik på Gefion Gymnasium i København.
Det er alment kendt, at tiden i pædagogikum er stressende for de nyuddannede gymnasielærere. Det dokumenterede en undersøgelse også, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) lavede af pædagogikum sidste år. Set i det lys ærgrer det også Søren Bredlund ­Caspersen, at han skulle bruge tid på tekster og kurser, som ikke virkede relevante.
”Når nu vi kun har et år i pædagogikum, så forventer jeg, at universitetet vælger den vigtigste og bedste teori. Men det var bestemt ikke tilfældet,” mener Søren Bredlund Caspersen.
Han giver som eksempel, at han til første kursusforløb om almen pædagogik skulle læse en tekst om psykoanalyse og Freud. Søren Bredlund Caspersen fortæller, at teksten var meget grundig i sin beskrivelse af barndommen. Desværre blev unge mennesker slet ikke beskrevet, andet end at hvis eleverne har uløste konflikter med deres forældre, kan det resultere i, at de overfører konflikten til lærerne.
”Sådan en problemstilling har jeg aldrig hørt om på lærerværelset. Til gengæld drøfter de fleste pædagogikumkandidater, hvordan de kan få eleverne til at sidde og tie stille og deltage i undervisningen,” siger han.
Søren Bredlund Caspersen havde læst og forberedt sig grundigt til kurset. Men da han også senere oplevede at skulle læse litteratur, der var for generel og knap så relevant i forhold til gymnasiet, begyndte han at nedprioritere forberedelsen til kurserne.
”Vi har læst fem år på universitetet. Vi ved da, hvad psyko­analyse er. Vi har brug for at få vores viden tunet ind på gymnasieeleverne,” siger Søren Bredlund Caspersen.
I forhold til emnet havde det for eksempel været mere relevant at få en naturvidenskabelig indsigt i, hvordan de unges hjerner udvikler sig – hvordan de lærer, mener han.

Hvis jeg under­viste som dem
Da GL sidste år undersøgte pædagogikumkandidaternes vurdering af uddannelsen, var et tilbagevendende tema også, at pædagogikum skulle blive bedre til at knytte teori og praksis sammen. Kandidaterne havde i nogle tilfælde svært ved at se, hvordan de kunne bruge teorien fra kurserne og workshopper i praksis. Fra flere var der desuden et ønske om, at indholdet på kurserne blev knyttet tættere til undervisningen og dagligdagen på skolerne.
Teoretisk pædagogikum består af kurser i almen pædagogik, fagenes samspil og fagdidaktik samt seks workshopper. En workshop handler om it. Som i bekendtgørelsen for gymnasiet står der også i pædagogikumbekendtgørelsen, at brugen af digitale medier og netmedieret kommunikation skal være en integreret del af hele uddannelsen. Men den målsætning mener Søren Bredlund Caspersen ikke, at det teoretiske pædagogikum lever op til. Ud over den ene workshop om it gjorde studiet ingen indsats for at integrere det digitale.
”Jeg er for eksempel blevet bedt om at lave en planche til en opgave og print af hjemmesider, men jeg har hverken brugt powerpoint, prezi, podcast eller andet digi­talt,” fortæller han.
”Hvis jeg havde undervist min klasse, som teoretisk pædagogikum gør, så havde jeg jo ikke levet op til bekendtgørelsens krav,” siger han, inden han igen begynder at grine over, at alle pædagogikumkandidaterne blev bedt om at udskrive forsiden på deres skoles hjemmeside. Han synes, at det er mere oplagt, at de prøver kræfter med nogle af alle de digitale produkter, som er en naturlig del af undervisningen i gymnasiet.

Lær os at undervise
Workshoppen om it var ifølge Søren Bredlund Caspersen en af de bedre, men det skyldes i høj grad kandidaterne. Størstedelen af workshoppen brugte de på at dele erfaringer med it. Derfor kom han hjem med en hel it-værktøjskasse med gode webadresser, digitale undervisningsmaterialer og andres erfaringer med it i undervisningen. Men fra universitetet savnede han teori, oplæg eller debat med didaktisk refleksion over, hvad it egentlig skal bidrage med i undervisningen. Han oplevede det,  som om at når teoretisk pædagogikum havde lavet en workshop om it, så mente de ikke, at der var grund til at inddrage it yderligere i den teoretiske del af uddannelsen.
I det hele taget mener Søren Bredlund Caspersen, at det er oplagt, at kandidaterne afprøver nogle af de arbejdsformer og produkter, som de udsætter eleverne for.
”Men det teoretiske pædagogikum formår ikke at binde teorien sammen med den gymnasiale hverdag,” siger Søren Bredlund Caspersen.
Til gengæld har han kun roser til den praktiske del af pædagogikum, selvom det har været hårdt. Under studiet var han vikar på et gymnasium, så han havde undervisningserfaring, da han startede. Men han var glad for at få tid til refleksion over undervisningen.
”Det var lærerigt at få feedback på undervisningen og se, hvordan kollegerne underviser,” fortæller Søren Bredlund Cas­persen.
Hvis det stod til ham, skar man halvdelen af det teoretiske pædagogikum væk.
”Vi er akademikere og kan sagtens finde ud af at læse og finde tekster og forholde os til dem. Men vi skal lære at undervise,” siger Søren Bredlund Caspersen, der glæder sig over at have færdiggjort pædagogikum, så han kan koncentrere sig helt om undervisningen.

Kommentarer

tor, 06/09/2012 - 09:55
Kristine Krogh ...

Er meget enig i kritikken.
Det er et par år siden jeg selv afsluttede pædagogikum, og jeg havde præcis samme oplevelse af splittelsen mellem den teoretiske og praktiske del.
Meget af indholdet på AP I og II samt de fagdidaktiske kurser fandt jeg dog interessant, men især de 6 (?) workshops oplevede jeg som spild af tid - og den oplevelse var jeg desværre ikke ene om.
Er nu selv vejleder på 2. år, og kan høre på min kandidat, at hun har samme oplevelse: AP I var relevant, men workshop I blev oplevet som spild af tid.
Håber man er indstillet på at revidere indholdet af pædagogikum-uddannelsen, så der bliver bedre kobling mellem den teoretiske del og den praktiske del (hvilket selvfølgelig også er en opgave vi vejledere skal være opmærksomme på). Derudover bør man kigge på arbejdsbelastningen for kandidaten, da det uden tvivl er det mest stressende år jeg har haft i min karriere som gymnasielærer (på trods af flere års undervisningserfaring før jeg kom i pædagogikum).
Gør teorien mere praksisorienteret, og nedsat mængden af arbejde - så har vi en bedre chance for at gøre pædagogikum-året til en god og lærerig oplevelse!

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.