Virtuel undervisning og eksamensbekymring

”En god afslutning til 3.g’erne” hedder et borgerforslag, der i skrivende stund har fået støtte fra 45.552 personer. Forslaget er stillet af Rosa Amalie Leibowitz Reffstrup, der går i 3.g på Frederiksberg Gymnasium. Hun mener, at de nuværende 3.g’ere skal have aflyst de fleste af deres eksaminer til sommer – på linje med de elever, der blev studenter i sommer. At forslaget i løbet af kun en uge næsten har samlet de 50.000 underskrifter, der skal til, for at forslaget kan blive fremsat i Folketinget, siger noget om, hvor frustrerede og bekymrede vores elever er.

Og man forstår dem jo godt. Endnu engang er deres skolegang vendt på hovedet, og de er henvist til at modtage undervisning siddende derhjemme foran en skærm – dag ud og dag ind. Og noget tyder vel desværre på, at denne form for skolegang bliver virkeligheden et langt stykke tid endnu. Det er synd for vores elever. Ikke at den virtuelle undervisning udelukkende indeholder negative elementer; der er også didaktiske muligheder i den virtuelle undervisning, men de overskygges efter min mening i meget høj grad af ulemperne. Som en af mine dygtige og til daglig topmotiverede elever skrev i et debatindlæg i Politiken i mandags:

”Ved undervisning over en skærm fjernes nogle af de vigtigste elementer fra læringen. Det er umuligt at opnå en ordentlig dialog med sin lærer, hvilket svækker undervisningskvaliteten så meget, at lysten til at deltage aktivt i timen falder. Samtidig gør det stoffet meget sværere at forstå, og mine kammerater og jeg oplever ofte at forlade timen med følelsen af at være bagud.”

Og senere i samme debatindlæg:

”I foråret blev jeg ked af det, stresset over ikke kunne følge med og frustreret over at skulle testes i emner, jeg kun havde en sløret og hullet viden om. For hver dag der gik, blev lysten til at fortsætte uddannelsen mindre, og det var med en klump i maven, at jeg om morgenen åbnede min computer til synet af ... ingen. Der er jeg ved at være igen, og jeg frygter inderligt, hvor længe det vil vare ved.” 

Elevens debatindlæg slutter med et ønske om, at der tages højde for elevernes vanskelige vilkår, når der skal uddeles karakterer. Hun nævner ikke specifikt sommerens eksaminer, men den grundlæggende bekymring, hun giver udtryk for, er vel den samme, som stillerne bag førnævnte borgerforslag har: At den virtuelle undervisning – selv om både vi undervisere og vores elever kæmper – ikke bidrager lige så meget til elevernes læring som den almindelige fysiske undervisning.

Spørgsmålet er, hvordan vi forholder os til ovenstående. Er løsningen at aflyse de fleste af sommerens eksaminer, sådan som stillerne bag borgerforslaget ”En god afslutning til 3.g’erne” ønsker? Nej, det mener jeg ikke, det er. Og min elevs debatindlæg, som jeg citerede fra ovenfor, peger også på, at den løsning bare fører andre problemer med sig, eller i hvert fald fører til nye bekymringer hos eleverne. Bekymringer om, hvorvidt vi undervisere kan give de rigtige karakterer til elever, vi i længere perioder kun har undervist virtuelt.

Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er. Det synes jeg faktisk er svært at vide på nuværende tidspunkt, hvor ingen endnu ved, hvor lang tid endnu vi skal undervise virtuelt. Derfor er mit eneste ønske lige nu og her, at man ikke træffer overilede beslutning. Der er ingen grund til allerede nu at aflyse en masse sommereksaminer og erstatte med årskarakterer. Aflysningerne i sommeren 2020 var efter min mening for omfattende. For de fleste elever er det utilfredsstillende at afslutte en gymnasial uddannelse med en række årskarakterer, en enkelt mundtlig og to skriftlige eksaminer eller for HF’ernes vedkommende: to skriftlige og to mundtlige prøver. Og med mindre, vi ender med at være lukket ned langt ind i foråret, så tænker jeg faktisk heller ikke, at det er nødvendigt at gentage denne løsning. Det er muligt, at det kan være fornuftigt at reducere en smule i antallet af eksaminer, og det vil bestemt være fornuftigt at kigge på, om der skal ændres lidt i kravene til de forskellige eksaminer. Man kunne fx forestille sig, at det blev muligt at reducere antallet af emner, der stilles eksamensspørgsmål i, så de enkelte prøver tilpasses den undervisningsvirkelighed, vi har stået i det seneste år. Der er masser af muligheder, der skal undersøges og tænkes igennem, men jeg håber inderligt, at der ikke tages beslutninger allerede nu, som så senere hen viser sig at være unødvendige eller forkerte. Ligeledes håber jeg meget, at vores egen fagforening sørger for at hente oplysninger om, hvordan vi som undervisere forholder os til spørgsmålet om aflysninger af eksaminer. I sommer var det desværre min oplevelse, at GL var ude af trit med mange medlemmers ønsker. På min egen arbejdsplads var mange af os i hvert fald kede af de aflyste eksaminer, og vi mente sagtens, at der kunne have været gennemført især mundtlige eksaminer på en måde, der havde været rimelig for både elever og undervisere.

Men hvis der så ikke skal tages endelige beslutninger om sommerens eksaminer lige nu og her, hvad kan vi så rent faktisk gøre lige nu og her? Vi kan bruge tid på at berolige vores elever. Selv om vi som undervisere måske oplever, at kvaliteten af den undervisning, vi leverer lige nu, ikke helt kan måle sig med den undervisning, vi plejer at levere, så skal vi hjælpe eleverne til en tro på, at det hele nok skal gå. Vi skal forsøge at overbevise dem om, at vi faktisk ikke er så bekymrede for at føre dem til eksamen til sommer, at vi tror på dem, deres evner og kunnen, og at vi selvfølgelig både ved karaktergivning og ved eksaminer vil være opmærksomme på, at de har stået og nu igen står i en vanskelig læringssituation. At give det videre til eleverne er for mig at se det, vi skal fokusere på lige nu og her. Ud over selvfølgelig at lave den bedst mulige virtuelle undervisning.