Vi vil så gerne have, at du bliver

På Høje-Taastrup Gymnasium deltager alle i det systematiske arbejde med at undgå frafald. Skolens frafaldsprocent ligger et pænt stykke under landsgennemsnittet, selv om mange elever på papiret er i farezonen for at forlade gymnasiet.

Anne Kusk Pedersens klassekammerater fra 3.k sidder og analyserer hendes engelske Hemingway-historie.

Eleven fra Høje-Taastrup Gymnasium fortæller med et smil om opgaven, som handler om en søn, der drager i krig mod sin egen vilje, men fordi faren ønsker det.

Smilet har hun ikke båret hele vejen igennem gymnasiet, tværtimod havde hun lyst til at droppe ud sidste år. Hun var stresset og deprimeret og gad ikke se sine veninder. De skriftlige afleveringer voksede hende over hovedet, fortæller Anne Kusk Pedersen i en pause fra gruppearbejdet i engelsk.

Hun begyndte dog at mødes med studievejlederen, og det har hun gjort hver 14. dag lige siden.

”Vi snakker sammen, og hun hjælper mig med at planlægge de næste 14 dage i forhold til afleveringer,” siger 3.g-eleven, som igen har fået overskud til at gå i gymnasiet.

Anne Kusk Pedersen er ikke den eneste elev på Høje-Taastrup Gymnasium, som har fået hjælp til at finde humøret, lysten og viljen til at tage en studentereksamen.

Tværtimod har gymnasiet på Vestegnen en tydelig strategi om at fastholde alle elever, medmindre de er havnet på den forkerte uddannelseshylde eller er håbløst umotiverede.

Det er en strategi, som rektor Mogens Andersen i mange år har forfulgt, men som i de senere år er blevet mere systematiseret og i dag er en del af hele skolens dna.  

”Alle lærere på skolen er klar over, hvilke faresignaler de skal holde øje med, når en elev er i fare for at falde fra,” siger Mogens Andersen.

Strategien virker
Mogens Andersen sidder i et mødelokale uden for sit kontor sammen med studievejleder og dansklærer Susanne Meyersahm og pædagogisk koordinator og naturgeografi- og spansklærer Malene Schultz og fortæller om arbejdet på skolen.

I sidste måned præsenterede Rockwool Fondens Forskningsenhed en rapport, som blandt andet fortalte, at hvis ledelsen prioriterer fastholdelse højt og formår at få medarbejderne med på strategien, så giver det også resultater.

Gymnasieskolen har besøgt Høje-Taastrup Gymnasium for at se og høre om virkeligheden bag statistikken i Rockwool Fondens Forskningsenheds nyeste forskning inden for ungdomsuddannelserne.

Det lyse gymnasium tegnet af Henning Larsen Architects og indviet i 1981 kunne meget vel have et særdeles højt fravær. Med rektorsord ligger elevernes karakterer fra grundskolen blandt de laveste i landet. Mange elever har forældre, som ikke har gået i gymnasiet, og en tredjedel af eleverne er tosprogede – alligevel er frafaldsprocenten på seks for stx-eleverne, hvilket er et godt stykke under landsgennemsnittet på 15. Sidste år oprettede gymnasiet hf, og regnes de klasser med, er frafaldsprocenten på otte.

Ondt i livet
I de sidste seks år er arbejdet med fastholdelse på Høje-Taastrup Gymnasium blevet endnu mere systematiseret. Blandt andet har gymnasiet været medstifter af Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF).

”For fem-seks år siden satte vi os for at analysere, hvorfor elever falder fra eller er i fare for at falde fra,” fortæller Mogens Andersen.

Først og fremmest er der de elever, som finder ud af, at de vil noget andet – for eksempel være tømrer. Dem skal skolen ikke bekymre sig om, når de først er vejledet videre. Derudover fandt skolen ud af, at dens frafaldstruede elever lå i to kategorier: Dem, som har svært ved det faglige, og dem, som har ondt i livet, for at bruge et studievejlederudtryk.

”Det viser sig, at langt de fleste, som er i fare for at falde fra, hører til i den sidste kategori. De har sociale eller økonomiske problemer, de er ensomme, og rigtig mange er deprimerede,” fortæller pædagogisk koordinator Malene Schultz.

I forvejen havde Høje-Taastrup Gymnasium lektiecafeer og faglig støtte, men det er ikke nok, hvis de faglige problemer i virkeligheden bunder i personlige problemer. En matematikopgave, som ikke bliver afleveret, behøver ikke at handle om matematik, erkendte ledelse og lærere.

Siden gymnasiet fik analyseret, hvorfor nogle elever går ud ad døren uden at vende tilbage igen, er der foretaget en række tiltag.

Alle elever får samtale
Studievejleder Susanne Meyersahm fortæller, at alle elever får en individuel samtale med en studievejleder, når de begynder i gymnasiet.

”Det første møde med eleven kan vise os, om der er nogle alarmklokker, vi skal holde øje med. Eleverne fortæller om sig selv, og vi lærer eleverne bedre at kende,” siger hun.

I 1.g bliver der også lavet en fast makkerskabsordning, hvor to elever har ansvaret for at tage sig af hinanden. Det kan være at ringe til makkeren, hvis han ikke er kommet i skole, hjælpe med at forklare, hvad en opgave går ud på eller bare at sørge for at følges i kantinen, så ingen føler sig ensomme.

Samtidig er det blevet fast rutine, at alle lærere skal reagere på faresignaler for fravær. Hvis en elev ikke har afleveret to skriftlige opgaver i træk, skal læreren tage en samtale med eleven eller sørge for, at studievejlederen gør det. Den slags samtaler kan afsløre, hvis eleven ikke bare har faglige problemer, men personlige problemer.

Høje-Taastrup Gymnasium har også tilknyttet psykologer, som eleverne kan gå til, hvis det er nødvendigt.

De mange tiltag giver resultater, men Mogens Andersen afviser, at fastholdelse i sig selv er målet.

”Det er vores opgave at give eleverne muligheden for at få en uddannelse, hvis de er motiveret for det og har evnerne. Vi skal ikke fastholde for fastholdelsens skyld,” siger han.

Han understreger, at skolen også har stort fokus på de dygtigste elever, som bliver udfordret med for eksempel masterclasses.