Vi skal have slanket de læreplaner

Og det skal vi af flere grunde.

Som gymnasielærere har vi gennem de seneste år oplevet en stadigt stigende stoftrængsel i vores læreplaner. Hver gang politikerne har åbnet for justeringer i læreplanerne, er der kommet ekstra krav ind, uden at der er taget noget ud. Politikerne kappes om at “styrke fagligheden”, og følgen risikerer trods godhjertede forsøg at blive det lige præcist modsatte. Når læreren skal nå igennem flere og flere obligatoriske “pinde” i læreplanen, er der en betydelig risiko for, at det fører til overfladelæring. I en opbrudstid fyldt med digitalt flimmer og mangel på konkrete holdepunkter, har vi mere end nogensinde brug for ro, fordybelse og dybdelæring i skolen. Vi skal have fjernet buzz words som “metafaglighed”, “innovation” og “karrierelæring” fra læreplanerne og skabe bedre rum for almendannelse, livsduelighed og demokratiske færdigheder.

På det halvårlige møde mellem GL og de faglige foreninger var det en fornøjelse at overvære, hvordan de faglige foreninger er klar til samarbejde og politisk handling. Flere gange spurgte forpersonerne til, hvordan de som repræsentanter for de enkelte faglærere kan støtte GL i vores krav om en slankning af læreplanerne.

Heldigvis er arbejdet så småt i gang. Et eksempel er de nye læreplaner i matematik på B- og C-niveau, hvor der anbefales et intensivt fokus på grundlæggende tal- og algebrafærdigheder, basal kompetence i at læse matamatikfaglige tekster samt justering af kernestofemnerne, så der skabes mere plads til fordybelse, herunder undersøgelsesbaseret undervisning, anvendelsesorienterede emner og skriftligt arbejde, der ikke er udelukkende er baseret på brug af cas-værktøjer som fx Maple.

Generativ Kunstig Intelligens (GAI) gør det jo selvfølgelig også helt uomgængeligt, at vi forholder os til læreplanerne på ny, da indholdet af undervisningen er afgørende for de nye prøveformer både med brug af GAI og helt uden hjælpemidler, som en ekspertgruppe anbefaler, at vi indfører i gymnasiet.

GAI er et paradigmeskifte for vores sektor, men i stedet for enten teknologiforskrækkelse eller -begejstring skal det bruges til at tale indhold i undervisningen og læringsmål frem for bare at ændre prøverne og derefter tilpasse undervisningen. Vi er nødt til at tænke skole, undervisning og uddannelse først, frem for at starte med at ændre prøveformerne. Prøverne skal afspejle, hvad eleverne skal lære i undervisningen, ikke omvendt.

Lad os til en start blive inspireret af folkeskolereformen, hvor man har taget konsekvensen af alt for mange krav og mål og sat læreren mere fri i den professionelle vurdering af eleven og klassen!