Vi er på samme hold: Nej tak til A- og B-opdeling af gymnasielærere

Der er blevet etableret et A- og et B-hold i gymnasiesektoren med lærerne på de almene gymnasier som et A-hold, og erhvervsgymnasielærere som et B-hold.

Vi må som fagforening beslutte, om vi vil bekæmpe udviklingen eller tillade yderligere splittelse, der forventeligt vil resultere i et lønpres og en langsom udvanding af arbejdsforholdene for alle gymnasielærere. Det er hverken i stx-lærernes eller hhtx-lærernes interesse.

Vil vi stå side om side og forene kræfterne om at få udjævnet forskellene i rettigheder og løn- og arbejdsforhold? Eller skal forskellene vokse til skade for hele gymnasiesektoren? Vores svar er klart: Vi er alle på samme hold!

Erhvervsgymnasier med udfordringer
Det er et faktum, at erhvervsskolelærere underviser flere timer end stx-lærere og det endda flere steder til en lavere løn, fordi det lokale lønsystem ikke fungerer på erhvervsgymnasierne.

Men lokallønnen er kun en del af historien.

Forskellen mellem stx-gymnasielærere og hhx- og htx-lærerne kan hurtigt opsummeres til en lavere grad af ytringsfrihed, større undervisningstimetal, skæv løndannelse, ufordelagtige bestyrelsesregler og forskellige overenskomster.

I GL skal vi arbejde målrettet for, at bestyrelsesgrundlaget på erhvervsskolerne revideres, så erfarne gymnasieledere samt modtager- og aftagerinstitutioner repræsenteres i erhvervsskolernes bestyrelse.

Frygt stopper lønudvikling
Erhvervsgymnasielærere er ikke automatisk underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven. Den manglende beskyttelse gør forståeligt nok, at hhtx-medarbejdere holder sig tilbage fra at udfordre ledelsen i for eksempel lønforhandlinger.

I statistikkerne tegner der sig også et tydeligt billede af, at gymnasielærerne ofte ligger i bunden på den enkelte erhvervsskole, hvad angår udmøntning af lokalløn, når man sammenligner med erhvervsskolernes øvrige medarbejdergrupper, herunder undervisere på de rene erhvervsuddannelser (EUD).

En konkret, unavngiven hhx-lærer ligger i bunden af lønstatistikken. Alligevel har han ni hold, og underviser nærmest uafbrudt inden for arbejdstiden. Ledelsen har meldt ud, at eventuel mertid hverken kan afspadseres eller udbetales.

Hvis dette problem skal løses, skal udmøntning af lokallønnen garanteres i overenskomsten. Vi foreslår derfor, at der laves en udmøntningsgaranti på lokallønnen.

GL-overenskomst til gavn for alle
Et lige så stort problem er, at hhtx-lærere ikke er omfattet af GL’s overenskomst, men af den generelle AC-overenskomst, der ikke er møntet på gymnasielærere.

Selvom AC-overenskomsten har en lidt højere pensionsrate, har den nogle store ulemper: Den yder ikke samme beskyttelse af ikke-fastansatte, og den giver ikke adgang til de attraktive fagtillæg i de naturvidenskabelige og kunstneriske fag.

GL’s politik skal være solidarisk over for alle gymnasielærere. Derfor skal alle gymnasielærere være under GL-overenskomsten. Ligeledes skal forvaltnings- og offentlighedsloven gælde alle gymnasier, så også hhtx-undervisere sikres ret til at ytre sig.

Gør fælles front
Der er en række ting, erhvervsgymnasielærerne selv kan gøre for at forbedre situationen: Den faglige organiseringsgrad på hhtx-lærerværelserne er alt for svag. Det hænger sammen med, at de faglige traditioner mangler, og at der ofte er tale om små afdelinger. Desuden er mange af vores kollegaer organiseret i fagforeninger som IDA og DJØF, der ikke har gymnasiet som deres primære fokusområde.

Hvis hhx- og htx-lærerne samlede sig i GL, ville vi stå meget stærkere. Men hvis det skal lykkes, skal der en speciel indsats til fra GLs side: Erhvervsgymnasierne skal være et indsatsområde.

Udvalgte medarbejdere i GL’s sekretariat skal i endnu højere grad i deres arbejdstid have mulighed for at dyrke den erhvervsgymnasiale organisationsstruktur og beskæftige sig med de særlige løn- og arbejdsvilkår, der gælder her - området skal med andre ord boostes organisatorisk i GL centralt.  

Vi foreslår desuden, at GL igangsætter initiativer, der kan bygge bro mellem de forskellige gymnasieuddannelser og være med til at løse op for fordommene om erhvervsgymnasierne som en slags andenrangs gymnasieuddannelse.

I selve GL’s struktur fastholdes splittelsen mellem gymnasieformer desværre. Den går igen i siddepladsfordelingen til repræsentantskabsmøderne, og den forstærkes af netværksstrukturen, hvor hhx- og htx-TR’ere sidder i separate netværk.

Et første skridt kunne være at ændre netværksstrukturen, sådan at tillidsrepræsentanter fra vores forskellige uddannelsesretninger får et mere formaliseret samarbejde - også i de lokale netværk. Vi underviser trods alt i den samme overordnede bekendtgørelse, og vi er uddannede på samme måde. Derfor er vi nødt til at gå sammen for at beskytte vores allesammens faglighed.

Hvis vores fælles kerne - den fagprofessionelle og akademisk lønnede gymnasielærer - skal bevares, er vi nødt til at sætte et skarpt fokus på hhx- og htx-lærernes arbejdsforhold i den næste valgperiode. Så længe vi fejer splittelsen ind under gulvtæppet, vil vi stå svagt ved forhandlingsbordet til næste overenskomstforhandling, og de ulige vilkår vil undergrave vores sammenhold.

Sanne Bjerre-Hyldgaard, htx-lærer og Jesper Breining, Teknisk Gymnasium Silkeborg – College360, Liste 3