Værklæsning med et kreativt element

Med kravet om værklæsning føler jeg mig i særdeleshed udfordret. Jeg kan godt se, at værklæsning kan gøre elever til bedre læsere, men det stiller store krav til os som undervisere, hvis vi gerne vil fastholde elevernes fokus og ikke kun nøjes med, at et fåtal får læst den pågældende bog. Og her ved jeg, at et værk i mine klasser ikke bør være meget over 150 sider, hvis jeg skal gøre mig den forhåbning, hvilket begrænser udvalget en del. Hertil kommer at sproget helst skal være let at læse, da en del af mine elever hurtigt kan bruge lang tid på bare at forstå de skrevne ord. Igen begrænser det udvalget af værker en hel del.

Et værk, som passer inden for disse rammer, vil jeg dog mene, er “Mount København” af Kaspar Colling Nielsen; en bog, der trods sine næsten 200 sider virker overskuelig, i og med hele værket er bygget op af flere små historier. Arbejdet med dette værk har jeg sat til cirka 8 moduler af 60 min. I løbet af fire moduler forventes det, at de får færdiglæst bogen. De får tid i timerne til at læse, men får samtidig noget supplerende materiale at arbejde med.

Til modul 1 forventer jeg, de har læst indtil side 57 i bogen. Modulet starter med, at vi sammen læser artiklen ”Et helt igennem realistisk bjerg”, fra Information den 23. april 2010, hvorefter vi taler om Kaspar Colling Nielsens tanker bag værket. Dernæst går eleverne i grupper af cirka 4 og skriver et resume af hver af de fire historier, de har læst til dagens undervisning. Herefter læser eleverne videre.

Til modul 2 forventer jeg, de har læst indtil side 96. Igen starter vi med nogle overordnede spørgsmål som fx, at eleverne skal forklare begreberne utopi og dystopi, og hvorledes begreberne kan sættes i forbindelse med værket. Igen laver eleverne resumeer af de læste historier, denne gang 5 i alt, hvorefter de får lov til at læse videre.

Til modul 3 læser eleverne til side 144. I starten af timen undersøger de, hvad begrebet ”magisk realisme betyder, hvornår begrebet opstod, og i det hidtil læste finder de eksempler på hans brug af netop dette begreb. Igen slutter timen med resumeer og viderelæsning.

Til modul 4 har eleverne læst bogen færdig og i selvvalgte grupper af 3-4 personer udvalgt en af historierne, som de vil gå mere i dybden med. Denne historie skal eleverne lave en analyse og fortolkning af, som afleveres til læreren. De får 1-2 moduler til at arbejde på analysen, hvorefter denne bliver lektie med elevtid. Analysen kigger jeg sidenhen igennem og kommenterer.

I modul 5/6 beder jeg eleverne på baggrund af deres analyse og fortolkning at lave en tegneserie over deres valgte historie. At skrive en almindelig analyse og fortolkning har eleverne ikke så svært ved, da de er vant til det, men det at både udvælge det væsentligste og få det tegnet, så det ikke efterlader tvivl hos læseren, finder de ofte meget udfordrende. Eleverne får i alt to moduler til denne øvelse. Det skal siges, at eleverne selv må vælge, om de vil tegne i hånden eller benytte et tegneprogram. Når eleverne er færdige med deres tegneserie, skal de finde sammen med en anden gruppe. Her skal de først genlæse den historie, modgruppen har valgt at arbejde med. Dernæst skal de tale om, hvad de selv ville vægte i en analyse og fortolkning af denne historie. Efter denne samtale læser de to grupper hinandens analyse og fortolkning, kommenterer på indhold samt fortæller hvad de selv ville have vægtet i historien og hvorfor. Til slut læser eleverne den tilhørende tegneserie og taler om, hvilke valg der er truffet, og hvilke forskelle og ligheder de ser på tegneserien og den skriftlige analyse og fortolkning. Hvad fungerer? Hvad fungerer knap så godt? Hvilke forbedringsforslag kunne der foretages?

Når grupperne er færdige, bliver alle tegneserierne hængt op i klassen, og eleverne kommenterer kort på de forskellige versioner, evt. vha. post-its.

Før afholdelsen af disse time var jeg i tvivl om, hvorvidt mine elever ville acceptere denne kreative øvelse. Det viste sig dog, at selvom langt fra alle var vant til at tegne, gik de til øvelsen med stor ihærdighed. Der blev grint meget undervejs og diskuteret, hvor meget tekst der skulle til deres illustrationer, eller hvorvidt illustrationerne kunne tale for sig selv. Derudover var jeg meget overrasket over, hvor gode de var til at give hinanden konstruktiv feed-back. Enkelte grupper kom sågar frem til, at de havde læst historien på meget forskellig vis, hvilket netop er det, arbejdet med litteratur kan frembringe. Alt i alt en meget positiv oplevelse med værklæsning.