Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav
  • Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik
  • Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil
  • Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering
  • Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
Blogger Louise sorthvid komp

Værklæsning med et kreativt element

12. november 2018
Skrevet af_
Louise Daugaard Madsen

Med kravet om værklæsning føler jeg mig i særdeleshed udfordret. Jeg kan godt se, at værklæsning kan gøre elever til bedre læsere, men det stiller store krav til os som undervisere, hvis vi gerne vil fastholde elevernes fokus og ikke kun nøjes med, at et fåtal får læst den pågældende bog. Og her ved jeg, at et værk i mine klasser ikke bør være meget over 150 sider, hvis jeg skal gøre mig den forhåbning, hvilket begrænser udvalget en del. Hertil kommer at sproget helst skal være let at læse, da en del af mine elever hurtigt kan bruge lang tid på bare at forstå de skrevne ord. Igen begrænser det udvalget af værker en hel del.

Et værk, som passer inden for disse rammer, vil jeg dog mene, er “Mount København” af Kaspar Colling Nielsen; en bog, der trods sine næsten 200 sider virker overskuelig, i og med hele værket er bygget op af flere små historier. Arbejdet med dette værk har jeg sat til cirka 8 moduler af 60 min. I løbet af fire moduler forventes det, at de får færdiglæst bogen. De får tid i timerne til at læse, men får samtidig noget supplerende materiale at arbejde med.

Til modul 1 forventer jeg, de har læst indtil side 57 i bogen. Modulet starter med, at vi sammen læser artiklen ”Et helt igennem realistisk bjerg”, fra Information den 23. april 2010, hvorefter vi taler om Kaspar Colling Nielsens tanker bag værket. Dernæst går eleverne i grupper af cirka 4 og skriver et resume af hver af de fire historier, de har læst til dagens undervisning. Herefter læser eleverne videre.

Til modul 2 forventer jeg, de har læst indtil side 96. Igen starter vi med nogle overordnede spørgsmål som fx, at eleverne skal forklare begreberne utopi og dystopi, og hvorledes begreberne kan sættes i forbindelse med værket. Igen laver eleverne resumeer af de læste historier, denne gang 5 i alt, hvorefter de får lov til at læse videre.

Til modul 3 læser eleverne til side 144. I starten af timen undersøger de, hvad begrebet ”magisk realisme betyder, hvornår begrebet opstod, og i det hidtil læste finder de eksempler på hans brug af netop dette begreb. Igen slutter timen med resumeer og viderelæsning.

Til modul 4 har eleverne læst bogen færdig og i selvvalgte grupper af 3-4 personer udvalgt en af historierne, som de vil gå mere i dybden med. Denne historie skal eleverne lave en analyse og fortolkning af, som afleveres til læreren. De får 1-2 moduler til at arbejde på analysen, hvorefter denne bliver lektie med elevtid. Analysen kigger jeg sidenhen igennem og kommenterer.

I modul 5/6 beder jeg eleverne på baggrund af deres analyse og fortolkning at lave en tegneserie over deres valgte historie. At skrive en almindelig analyse og fortolkning har eleverne ikke så svært ved, da de er vant til det, men det at både udvælge det væsentligste og få det tegnet, så det ikke efterlader tvivl hos læseren, finder de ofte meget udfordrende. Eleverne får i alt to moduler til denne øvelse. Det skal siges, at eleverne selv må vælge, om de vil tegne i hånden eller benytte et tegneprogram. Når eleverne er færdige med deres tegneserie, skal de finde sammen med en anden gruppe. Her skal de først genlæse den historie, modgruppen har valgt at arbejde med. Dernæst skal de tale om, hvad de selv ville vægte i en analyse og fortolkning af denne historie. Efter denne samtale læser de to grupper hinandens analyse og fortolkning, kommenterer på indhold samt fortæller hvad de selv ville have vægtet i historien og hvorfor. Til slut læser eleverne den tilhørende tegneserie og taler om, hvilke valg der er truffet, og hvilke forskelle og ligheder de ser på tegneserien og den skriftlige analyse og fortolkning. Hvad fungerer? Hvad fungerer knap så godt? Hvilke forbedringsforslag kunne der foretages?

Når grupperne er færdige, bliver alle tegneserierne hængt op i klassen, og eleverne kommenterer kort på de forskellige versioner, evt. vha. post-its.

Før afholdelsen af disse time var jeg i tvivl om, hvorvidt mine elever ville acceptere denne kreative øvelse. Det viste sig dog, at selvom langt fra alle var vant til at tegne, gik de til øvelsen med stor ihærdighed. Der blev grint meget undervejs og diskuteret, hvor meget tekst der skulle til deres illustrationer, eller hvorvidt illustrationerne kunne tale for sig selv. Derudover var jeg meget overrasket over, hvor gode de var til at give hinanden konstruktiv feed-back. Enkelte grupper kom sågar frem til, at de havde læst historien på meget forskellig vis, hvilket netop er det, arbejdet med litteratur kan frembringe. Alt i alt en meget positiv oplevelse med værklæsning.

 

 

 

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    “Entydig” kritik af grundforløbet?

  • No image

    Hvorfor papirblad?

  • No image

    Afskaf hf-vintereksamen på blandede institutioner

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater