Uenighed om forbud mod brug af internet til eksamen

Meningsløst, ­bagstræberisk og stik imod ­intentionen om at ruste eleverne til fremtidens digitale samfund. Sådan lød kritikken, da daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 2017 nærmest egenhændigt fik indført et forbud mod brug af ­internet til eksamen på landets gymnasier – med et argument om at forhindre snyd.

Da regeringen skiftede, og undervisningsministeren i juni 2019 blev Pernille Rosenkrantz-Theil (S), opfordrede Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier den nye minister til at fjerne forbuddet. Den udmelding fik en lang række gymnasielærere til at stå frem med et tydeligt ”nej tak” til at få internettet tilbage.

Men hvordan ser lærere, rektorer og elever på spørgsmålet i dag? Det har Gymnasieskolen spurgt en række forskellige aktører om.

Skal afspejle virkeligheden
Hos såvel Danske Gymnasier som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har man stadig et ønske om at få fjernet forbuddet.

”Vores holdning har ikke ændret sig. Vi ønsker stadig at kunne ­bruge internettet til eksamen, for vi vil gerne have, at eksamen afspejler virkeligheden og den undervisningssituation, vi har på gymnasiet,” siger Alma Tynell, forkvinde for DGS, og fortsætter:

”Det kan godt være, at der kommer enkelte tilfælde af snyd, hvis man ophæver forbuddet, men her må politikerne spørge sig selv, om de laver lovgivning for de få – dem, der snyder. Eller for de mange – dem, der går på gymnasiet for at blive dygtigere og lære noget.”

Hos Danske Gymnasier har de, ifølge formand Henrik Nevers, samme holdning som i høringssvaret fra 2017. Dengang skrev foreningen, at de anså et forbud mod internet til eksamen som ”en uhensigtsmæssig udvikling, der vil have negative konsekvenser for udviklingen af digitalisering af gymnasierne i forhold til både elevernes digitale dannelse og kompetencer samt lærernes digitale kompetencer”.

”Vi mener fortsat, at det er skørt at forbyde internet til eksamen, fordi udviklingen går i en digital retning – både i undervisningen, på virksomhederne og i samfundet generelt. Så vi vil gerne have fjernet forbuddet, og så må vi finde en måde at sikre os, at eleverne ikke snyder,” siger Henrik Nevers.

Han understreger samtidig, at antallet af skriftlige prøver på gymnasierne har været begrænset på grund af corona.

”Derfor har forbuddet heller ikke fyldt så meget,” fortæller han.

Eksamensform skal gentænkes
Hos lærerne er meningerne mere delte.

”Generelt er lærerne ret splittede på spørgsmålet om forbuddet mod internet til eksamen, men blandt ­lærerne i samfundsfag vil de fleste gerne af med forbuddet,” siger Linda Petersen, formand for Foreningen af lærere i samfundsfag.

”Som forening er vores holdning, at et forbud mod brug af internet til eksamen ikke afspejler hverdagen, hvor vi i samfundsfag i stor stil bruger søgedatabaser, artikler fra aviser, statistikbanker og partiers hjemmesider. Så forbuddet er problematisk – særligt i samfundsfag, hvor meninger og materialer hele tiden ændrer sig,” fortsætter hun.

Linda Petersen understreger dog, at hvis internet genindføres til eksamen, skal eksamensformen gentænkes. For den måde internettet, blev brugt på før, fungerede ikke.

”Enten skrev eleverne for meget ud fra materialet, de havde fundet på internettet, ellers skrev de først opgaven og inddrog så noget supplerende materiale fra internettet bagefter, så det ikke rigtig passede ind og nærmest blev et appendiks,” siger hun.

”Så ja, vi mener, at forbuddet skal fjernes, fordi et forbud mod brug af internet simpelthen ikke svarer til hverken hverdagen på skolen eller til den virkelighed, eleverne kommer ud til bagefter, men eksamensformen skal gentænkes,” pointerer Linda ­Petersen.

Et komplekst spørgsmål
Hos Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud har de skiftet holdning. Ved indførelse af forbuddet var foreningen imod, nu er de tilhængere af forbuddet.

”Spørgsmålet om brug af inter­net til eksamen er meget komplekst, og det deler virkelig vandene blandt os gymnasielærere, men ­både i bestyrelsen og blandt vores medlemmer hælder et flertal i dag til at opretholde forbuddet mod brug af internet til eksamen,” fortæller Ditte Eberth Timmermann, forperson for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud.

”Langt de fleste af vores medlemmer mener, at forbuddet giver bedre og mere selvstændige besvarelser, og vi undgår en mosaik af underlige citater og tekster, som ikke rigtig passer ind i opgaven, fordi eleverne har skullet finde dem på internettet i en presset situation,” fortsætter hun.

Ditte Eberth Timmermann har selv ændret holdning.

”Corona har været med til at ­ændre mit syn. For i løbet af den ­stadigt mere digitale undervisning under coronanedlukningerne tror jeg, at eleverne i dansk i grundskolens udskoling er blevet henvist til en masse netbaserede værktøjer, såsom indidansk.dk, og vi kan se, at værktøjerne sidder fast hos de unge.”

”Så i stedet for at bruge de kompetencer, vi lærer dem på ­gymnasiet, falder de tilbage til de her indlærte digitale værktøjer, hvor der ligger en hel masse analysemodeller, som de bruger slavisk uden at tænke, og det er et læringsmæssigt problem.”

Internettet flytter fokus
Ditte Eberth Timmermann ­erkender, at et forbud mod brug af internet til eksamen kan synes både gammeldags, formynderisk og med et tab af almen dannelse og en manglende spejling af virkeligheden.

”Problemet er, at brug af internet til eksamen gør, at opgaverne simpelthen bliver for overfladiske og skæve. De unge fortaber sig ofte i dårlige søgninger, for nettet er en tids­røver – også til eksamen. Samtidig har vi i forvejen mange problemer med snyd og plagiering, fordi mange unge er så optaget af gode karakterer, og snyd bliver ikke mindre med adgang til nettet. Så er fristelsen måske større i en presset situation,” ­siger Ditte Eberth Timmermann.

Hun ser i forvejen eksamen som en kunstig situation, der ikke kan afspejle alle mål for undervisningen.

”I min optik må hovedformålet med en eksamen i skriftlig dansk ­være fordybelse i skriveprocessen, hvor eleverne viser deres evne til at skrive, strukturere, analysere og fortolke eller vurdere. Ikke deres evne til at være kildekritisk og finde kilder på nettet. Noget, vi i øvrigt tester dem i mange andre steder, for eksempel i SRP på stx og SOP her hos os.”

Ditte Eberth Timmermann underviser selv på htx, og her mener hun, at opgavesættet i dansk til eksamen er så godt, at eleverne slet ikke har brug for at hente yderligere materiale på internettet.

”Til mundtlig dansk må eleverne heller ikke bruge internet, og her oplever vi lærere, at eleverne er ­rigtig gode til at analysere, fordi de i for­beredelsen er nødt til at fordybe sig i en eller flere tekster uden netadgang i en hel time.”