udvikling før ny tjenestetid
Læserbrev til GymnasieskolenLærerne og rektorerne har to fælles dagsordener. Den ene er selvfølgelig arbejdstiden. Den anden er gymnasiets videre udvikling. I sidste nr. af Gymnasieskolen udtalte to rektorer sig om en kommende tjenestetidsaftale. Jens Boe Nielsen mente, at nu skulle rektorerne udnytte tjenestetidsaftalen til større fleksibilitet uden at konkretisere hvordan. Den anden rektor Torben Jakobsen mente, at man skulle fortsætte med den nuværende arbejdstidsaftale. Begge udsagn virker lidt ukloge, fordi de ikke tager højde for den anden dagsorden, nemlig behovet for en udvikling af den daglige undervisning i gymnasiet. Aftalen mellem gymnasieskolernes rektorforening og GL peger på behovet for udvikling af den daglige undervisning på samme måde som Ministeriets forsøgs- og udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser. I både aftalen og Ministeriets udspil er der en række fællestræk, som omfatter ændrede undervisningsformer, mere vægt på den enkelte elevs læring osv. Når disse ændringer sker på skolen, så vil den nuværende tjenestetidsaftale skulle ændres. Samtidig ville det være forkert at starte med en ny tjenestetidsaftale, før man kender de ændringer skolerne vil gennemføre. Derfor bør man først gennemdrøfte pædagogik og fagdidaktik og derefter nå frem til en ny tjenestetidsaftale.Lærerne og rektorerne har ikke været er så opmærksomme på denne udviklingsmulighed pga. overenskomstresultatet og usikkerheden om fremtiden. Der er således der grund til slå koldt vand i blodet og først give sig tid til at iværksætte tjenestetidsændringer til 2014 på samme måde som det sker i folkeskolen.Men der er ved at komme en slæde i vejen. Tilsyneladende er der lagt op til, at lærerne selv skal betale for lønforhøjelsen ved mindre forberedelse og mere undervisning. Det vil betyde mindre tid til udvikling og afskedigelse af lærere. Det vil være et stort tilbageskridt. Men man skal medtænke at gymnasielærernes lønsum er faldende pga. afgang af ældre lærere og tilgang af yngre. Erik Prinds
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode