Træning af tidsforbruget!

Tid er en væsentlig faktor, som, jeg tror, flere af os glemmer, når vi træner eleverne til eksamen. Det gælder ikke blot for dansk, men i samtlige fag. Vi har alle så travlt med at nå pensum og kvalificere vores elever bedst muligt fagligt, at vi ikke tænker over, hvor stor en del tiden netop spiller for elevernes præstationer. Vi nævner selvfølgelig for eleverne, hvor lang tid de har til den givne eksamen, men glemmer måske, at oplevelsen af tidsforbruget er meget forskelligt – alt efter hvor hurtige eleverne er til at læse. I dansk har eleverne for eksempel 60 minutter til at læse en tekst på cirka fem sider, tage notater, udfærdige en disposition og klargøre en analyse/fortolkning, hvorefter det forventes, at eleven snakker selvstændigt i cirka 15 minutter. 60 minutter lyder umiddelbart som meget, hvad der kan få flere elever til at trække på skulderen og sige ”Ingen problemer – det tager mig maksimalt 15 minutter at læse teksten”, men erfaring viser, at flere elever er langt mere end 15 minutter om at læse en tekst på cirka fem sider. Derudover har flere af dem svært ved at strukturere tidsforbruget, således de bliver i stand til netop at snakke selvstændigt i længere tid. Særligt når nervøsiteten spiller ind, og der skal præsteres, har de svært ved dette. Af samme årsag råder jeg mine elever til at få læst teksten mindst to gange på de 60 minutter. På denne måde får de bekræftet, om det, de læste første gang, stadig holder stik, eller om de eventuelt har misforstået/overset noget. Derudover vil de føle sig mere tryg i tekstmaterialet, og de får nemmere ved at finde relevante citater og overskue tekstmængden.

I sommer skulle mine 1.g-elever til prøveeksamen, og jeg valgte derfor allerede fra start april at træne tidsforbruget. Når jeg udleverede en ”prøvetekst” til dem, noterede jeg på tavlen, hvad tid eleverne skulle have læst teksten til. De fik 30 minutter til kun at måtte læse teksten og notere alt, hvad de kunne på selve teksten. Hvis eleverne var færdige før tid (hvad de alle sammen var), fik de til opgave at læse teksten igen og igen og igen…på denne måde lærte eleverne at tage sig tid – de fik nemlig ikke noget ud af at skynde sig, for så skulle de bare starte forfra. Derudover fik de en klar fornemmelse af, hvad de selv kunne nå at præstere på 30 minutter, og flere blev mere end overrasket over, hvor langsomt de egentlig læste, så fra at 30 minutter lød som laaang tid, endte flere elever med at føle sig presset på tid.

En anden måde, jeg træner tidsforbruget på, er ved at give eleverne relativt korte deadlines til de opgaver, jeg stiller. Deadlinen noterer jeg på tavlen, og så tæller jeg ellers jævnligt ned. Den korte deadline og nedtællingen gør jeg for bedst muligt at motivere dem til at blive ved opgaven og ikke ende i overspringshandlinger. Det er min erfaring, at eleverne i starten finder det stressende, men efterhånden som de vænner sig til det, værdsætter de øvelserne, og de bliver bevidste om, at man ikke kan udskyde sine handlinger, men at man er nødt til at handle her og nu, præcis som i en eksamenssituation.