Tosprogede gymnasieelevers intersprog

Når tosprogede gymnasieelever klarer sig dårligere i skriftlige opgaver – og formentligt også i mundtlig kommunikation end danske elever – kan det forklares med, at de ikke har fået udviklet deres intersprog godt nok.
”Intersprog” kalder man den sproglige fase, man er i, mens man er i gang med at tilegne sig et nyt sprog. Det gælder i princippet alle sprog, man lærer, men intersproget er særlig vigtigt – og særlig karakteristisk – når man taler om andetsprogstilegnelse. Andetsprog er det sprog, man lærer i det land, man er flyttet til, samtidig med at man har et andet modersmål. Intersproget er en slags mellemsprog, der ligger mellem modersmål og det nye sprog, og er det sprog, man bruger, indtil man har lært det så godt, at det er på niveau med modersmålet. Intersproget er derfor præget af træk fra modersmål – det kan f.eks. være accent og grammatik, bl.a. ordstilling. For nogle sprogbrugere vil disse træk altid være tilstede mere eller mindre tydeligt, for andre forsvinder de helt efterhånden. Nogle få mennesker evner at lærer et nyt sprog hurtigt og perfekt, stort set uden hjælp fra en uddannet lærer – men det er de færreste.
Det er derfor sjældent nok for fremmedsprogede børns sprogtilegnelse, at man placerer dem i en almindelig dansk folkeskoleklasse, uden at de får undervisning af en lærer i dansk som andetsprog (DSA).
Nogle fremmedsprogede elever lærer hurtigt at tale godt (nok) dansk til at kunne indgå i undervisningen på lige fod med danske elever – men de fleste har brug for en lærer, der er særligt uddannet i at undervise i andetsprogstilegnelse. For at blive bedre til at kommunikere på målsproget – i vores tilfælde dansk - er det nemlig nødvendigt, at andetsprogslæreren hele tiden presser eller puffer til eleven, så han eller hun udvikler sit eget intersprog. Intersproget er nemlig forskelligt fra person til person. Det afhænger bl.a. af modersmål og sociokulturel baggrund. Man kan derfor godt forklare grammatiske regler eller skriftsprog på teoretisk plan for hele klassen, men den enkelte tosprogede elev skal arbejde med det med udgangspunkt i sit eget intersprog for at tilegne sig reglerne og dermed sproget.
Intersproget er karakteriseret ved at være systematisk, dynamisk og foranderligt. Der er en vis systematik i intersproget, som der er i al sprogtilegnelse, men intersproget adskiller sig fra både modersmålsindlæring og fremmedsprogstilegnelse ved bl.a. at være dynamisk og foranderligt. Intersproget udvikler sig i faser – og faserne kan udvikle sig forskelligt fra person til person, men er hele tiden dynamiske. I løbet af de forskellige faser vil eleven afprøve forskellige hypoteser. Det er ikke altid bevidst fra elevens side – men det er heller ikke ”bevidstløst”. Alle hypoteseafprøvninger har en årsag og en egen logik. Når en tosproget elev laver grammatiske fejl i en skriftlig opgave, er det altså ikke nødvendigvis, fordi han eller hun er dum eller doven. Det er, fordi eleven arbejder kognitivt med sit intersprog. Det er forklaringen på, at de samme ord kan optræde både rigtigt og forkert i samme tekst. De rigtige ord viser, at eleven har forstået grammatikken – de forkerte ord viser, at grammatikken endnu ikke er fuldt automatiseret, men at eleven stadig er ved at lære grammatikken som del af et større sprogligt system. Hypoteseafprøvningen er derfor del af en meget vigtig proces, som finder sted i eleven – og den bør overvåges og støttes af en uddannet lærer i andetsprogstilegnelse, så eleven hele tiden udfordres på sit eget niveau og bringes videre i sin sprogtilegnelse. En af pointerne med denne form for ”pushed output” er, at eleven netop arbejder med og udvikler sit eget dansk (sit intersprog) – og ikke vores dansk. Med tiden vil den tosprogede elevs intersprog med den rette vejledning nærme sig målsproget, dansk, og efterhånden blive mere og mere korrekt.
Lærere i gymnasiet har brug for vejledning i at undervise deres tosprogede elever anderledes end de etnisk danske elever, især i skriftlig formidling, fordi de tosprogede elever kommer med et anderledes sprog. Med målrettet vejledning fra en lærer i dansk som andetsprog vil flere tosprogede elever klare sig markant bedre til den afsluttende eksamen. Gymnasierne benytter sig allerede af særligt uddannede læse-og skrivevejledere. Hvorfor ikke også benytte sig af lærere i dansk som andetsprog, så undervisningen for dem, der har behov for det, kan blive endnu mere målrettet?