Stx er endnu bedre end sit gode rygte

Med knap 33.000 ansøgere er forårets optag på landets gymnasier et fingerpeg om, at der efter sommerferien begynder flere unge end nogensinde før i stx. Og sådan har det været de sidste – efterhånden en del – år. Hvert år er der kommet flere og flere unge i det almene gymnasium, så vi nu modtager mere end 30 procent af hver eneste ungdomsårgang. Gymnasiet har dermed på kort tid bevæget sig fra at være en uddannelse for de ganske få til at være en uddannelse for de fleste.

Med succesen er fulgt en debat om, hvorvidt det er fornuftigt, at så mange unge går i gymnasiet? Om det i forhold til fremtidens arbejdsmarked ville være bedre med en mere ligelig fordeling af de unge mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Og ind imellem bliver der skudt med spredehagl – i retning af såvel gymnasiereformen, lærere og ledelser.

Men der er aldrig rigtig nogen fuldtræffere. For sandheden er, at de mange unge i gymnasiet er en god og nødvendig udvikling. For vores samfund og for de unge selv. Samfundet skal fremadrettet leve af veluddannet arbejdskraft – og for de unge selv er en god uddannelse den største enkelfaktor, der i fremtiden skal beskytte dem mod ledighed. Og det leverer stx.

Gymnasiet tiltrækker så mange unge, fordi det er en uddannelse med et stærkt varemærke. En studentereksamen er garant for faglig kvalitet og samtidig er gymnasiet en stærk identitetsbærer og et trygt sted for de unge at være. Resultatet er, at 87 procent af dem, der starter i gymnasiet, ender med en studentereksamen – og at gymnasiet suverænt er den største brødføder til de videregående uddannelser. Gymnasiet er dermed endnu bedre end sit gode rygte og helt nødvendig i opfyldelsen af regeringens 95- og 60 procents målsætninger.

Så lad os byde alle de kommende elever velkommen og glæde os over, at de har valgt uddannelse frem for en mere usikker fremtid.