Stressede gymnasieelever
I en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning står bag – og som godt 5.000 elever på det almene gymnasium fra hele landet har deltaget i – svarer hver anden, at de "dagligt" eller "ofte" føler sig presset i hverdagen. Der er efter min mening og ifølge min erfaring fra mit arbejde som gymnasielærer to gode grunde til, at gymnasieeleverne er stressede:
a) der er for mange af dem. Fordi der ikke stilles ordentlige adgangskrav, er der for mange, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er egnede til det.
b) indholdet i gymnasiet er først og fremmest rettet imod akademikerbørn. Børn fra ikke-akademiske hjem har svært ved at forstå de skjulte koder, som man skal mestre for at få gode karakterer. Det stresser naturligvis.
Kort sagt er løsningen på stress-problemet:
- Indfør adgangskrav
- Lav en indholdsreform, der gør det muligt for alle bogligt begavede børn at tage en studentereksamen.
Det skal ikke være en sær-ret for akademikerklassens børn at få en studentereksamen med et højt gennemsnit.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode