Adgangskrav til gymnasiet

Det vil være en klog og ansvarlig beslutning af forbedre folkeskolens afgangsprøve og indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.

I forbindelse med regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne er det blevet foreslået, at der skal indføres adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Det er naturligvis en god ide. For selvfølgelige skal det betyde noget for ens fremtid, hvordan man har klaret Folkeskolens afgangsprøve. Det er ikke ligegyldigt, hvad man kan efter 9 eller 10 års skolegang, og det er ikke ligegyldigt, hvad man viser, at man kan på det tidspunkt. Så et karaktergennemsnit som pejlemærke for ens valgmuligheder er en god ide for de unge mennesker. Det vil i høj grad hjælpe dem med at træffe de svære valg om deres fremtidige uddannelse.

Det er blevet foreslået, at man skal have 2 i dansk og matematik for at komme på erhvervsuddannelse. Man kunne i samme åndedrag foreslå et karaktergennemsnit på mellem 6 og 8 for at komme på en gymnasial uddannelse. I dag går der alt, alt for mange på gymnasiet. Mange bruger gymnasiet som en varmestue, fordi de ikke magter det svære valg om fremtiden. Da gymnasierne ønsker, at alle kommer igennem – af både økonomiske og humanistiske årsager – er niveauet blevet sænket. Det er ikke godt for nogen, – hverken for eleverne eller for Danmark. Derfor skal vi have niveauet på gymnasiet op igen. Og her er et adgangskrav en indlysende god ide.

Problemet er bare, at vi lige nu ikke kan bruge folkeskolens afgangsprøve, fordi der ikke længere er nogen ekstern censur. Hvis vi indfører adgangskrav til gymnasierne, uden at der samtidig etableres ekstern censur, vil der være en stor risiko for, at nogle skoler blot lader det gå inflation i karaktererne, for at deres egne elever skal være bedre stillet i konkurrencen om pladserne på gymnasierne. Så første trin må være at indføre ekstern censur ved folkeskolens afgangsprøve.

Det kan også godt være, at man skal tænke hele afgangsprøven igennem igen, så den bliver bedst muligt indrettet til at bedømme de unge menneskers kunnen og muligheder i fremtiden. Hvis afgangsprøven tilføres ekstern kontrol og bruges mere aktivt, vil den kunne få en stor og positiv effekt på hele folkeskolen, samtidig med at dens resultater vil kunne føre til et højere niveau i gymnasiet. Det er en ren win-win-situationen, som det hedder på moderne, dårligt dansk!

Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke får tilrettet afgangsprøven i folkeskolen, for vi risikerer så, at gymnasierne i højere grad bruger egne tests til optag af elever. Det risikerer at føre til en skarp opdeling i A og B-gymnasier samt et fortsat uensartet niveau i folkeskolen.

Høje, ensartede, faglige krav til alle i 9. og 10 klasse, – og med konsekvenser for eleverne – vil være en stor gave til Danmarks børn. Deres skolegang kan forbedres betydeligt, samtidig med at deres uddannelsesvalg lettes.

Det vil kort sagt være en klog og ansvarlig beslutning af forbedre folkeskolens afgangsprøve og indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.