Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
Uddannelsespolitik Adgangskrav
Morten Henriksen

Hvad vil Pernille?

18. september 2019
Skrevet af_
Morten Rudfeld Henriksen

»Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør«

Det skrev vores nye undervisningsminister til Politiken d. 1. september. Sjovt nok virker hendes seneste lappeløsninger på vores nuværende system meget fornuftige. Som eksempelvis lappeløsningen af problematikken omkring meningsløse optagelsesprøver for elever fra prøvefrie 10. klasser.

I forhold til konkrete forslag til grundlæggende forandringer på længere sigt, vil ministeren tage udgangspunkt i den netop offentliggjorte evaluering af optagelsesproceduren baseret på 2019. Det overordnede resultat fra evalueringen viser at der har været stor forvirring omkring adgangskravene til de forskellige uddannelser. Interessant nok indeholder rapporten ikke nogen anbefalinger til, hvordan man skal indrette optagelsesproceduren fremadrettet. Den ”meget forsigtige” konklusion er således, at andelen af afviste ansøgere ikke har ændret sig mærkbart ift. andre år.

I den forbindelse kunne man jo stilfærdigt undre sig over, hvordan man skal evaluere optagelsesproceduren af de nye elever, når de ikke engang er færdige med deres uddannelse til efteråret, hvor evalueringen skal ligge klar. Den nuværende optagelsesprocedure, som evalueringen drejer sig om, er gældende fra d. 14/12-2018. Hvordan skulle man kunne evaluere noget meningsfuldt omkring optagelsesproceduren inden efteråret 2019? Hvordan opdager man, hvilke elever der godt kunne klare en gymnasial uddannelse, men ikke blev optaget? Hvordan opdager man, hvilke elever der blev optaget, men dybest set ikke skulle have været det? Det korte svar er, at det gør man ikke. Det giver evalueringen ikke svar på.

Derfor er det nødvendigt, at vi diskuterer mulige alternativer på forhånd, så vi kan komme med fornuftige input til undervisningsministeren, når forhandlingerne med forligskredsen starter. Og det er svært. For hvad er alternativet til et karakterkrav og en uddannelsesparathedsvurdering?

Vi ved allerede nu, at færre ansøgere bliver optaget på de gymnasiale uddannelser i forhold til 2017 på grund af de nuværende regler. Undervisningsministeriet har leveret en analyse, hvor de konkluderer, at 9% af de elever, der blev optaget på en gymnasial uddannelse i 2017, ikke ville være optaget i 2019 under de nuværende regler.[3]

Karakterkravet ser dog ud til at blive, når man kigger på de politiske vinde og på optagelseskravene til andre uddannelser.  Læser man om uddannelsespolitik på Socialdemokratiets hjemmeside er det tydeligt, at erhvervsskolerne skal opprioriteres. Tendensen illustreres med følgende citat:

”Ellers ender vi med en generation, hvor alle kan analysere malerierne på væggen, men ingen ved, hvordan man hænger dem op.”[4]

Derfor vil karaktererne formentlig fortsat spille en rolle, da erhvervsuddannelserne har et adgangskrav på 02 i gennemsnit fra folkeskolen. Det er svært at forestille sig et karakterkrav til erhvervsskoler uden et højere karakterkrav til gymnasierne i den kontekst. I så fald må det helt nye i ministerens kommende forslag dreje sig om indretningen af uddannelsesparathedsvurderingen i en eller anden forstand.

Jeg kunne godt være lidt bekymret for, hvilke krav der i fremtiden stilles for vores elever i forhold til overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Som minimum bør vi som gymnasieskole gennem GL arbejde for, at de bliver gennemskuelige – også for folkeskoleelever. Det er alle parter heldigvis interesseret i.

Men hvad vil Pernille?

[1] https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7358497/Minister-lover-nyt-optagelsessystem-til-gymnasierne

[2] https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190918-evaluering-optagelsesproces-til-gymnasiet-er-kompliceret

[3] https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/unu/spm/399/svar/1522983/1958030.pdf%C2%A0

[4] https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/uddannelse/
Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • MindrePernille_Rosenkrantz-Theil-Fotograf_Steen_Brogaard
    Uddannelsespolitik

    Ny evaluering sætter skub i ændring af optagelsesregler

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater