Hvad vil Pernille?
»Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør«
Det skrev vores nye undervisningsminister til Politiken d. 1. september. Sjovt nok virker hendes seneste lappeløsninger på vores nuværende system meget fornuftige. Som eksempelvis lappeløsningen af problematikken omkring meningsløse optagelsesprøver for elever fra prøvefrie 10. klasser.
I forhold til konkrete forslag til grundlæggende forandringer på længere sigt, vil ministeren tage udgangspunkt i den netop offentliggjorte evaluering af optagelsesproceduren baseret på 2019. Det overordnede resultat fra evalueringen viser at der har været stor forvirring omkring adgangskravene til de forskellige uddannelser. Interessant nok indeholder rapporten ikke nogen anbefalinger til, hvordan man skal indrette optagelsesproceduren fremadrettet. Den ”meget forsigtige” konklusion er således, at andelen af afviste ansøgere ikke har ændret sig mærkbart ift. andre år.
I den forbindelse kunne man jo stilfærdigt undre sig over, hvordan man skal evaluere optagelsesproceduren af de nye elever, når de ikke engang er færdige med deres uddannelse til efteråret, hvor evalueringen skal ligge klar. Den nuværende optagelsesprocedure, som evalueringen drejer sig om, er gældende fra d. 14/12-2018. Hvordan skulle man kunne evaluere noget meningsfuldt omkring optagelsesproceduren inden efteråret 2019? Hvordan opdager man, hvilke elever der godt kunne klare en gymnasial uddannelse, men ikke blev optaget? Hvordan opdager man, hvilke elever der blev optaget, men dybest set ikke skulle have været det? Det korte svar er, at det gør man ikke. Det giver evalueringen ikke svar på.
Derfor er det nødvendigt, at vi diskuterer mulige alternativer på forhånd, så vi kan komme med fornuftige input til undervisningsministeren, når forhandlingerne med forligskredsen starter. Og det er svært. For hvad er alternativet til et karakterkrav og en uddannelsesparathedsvurdering?
Vi ved allerede nu, at færre ansøgere bliver optaget på de gymnasiale uddannelser i forhold til 2017 på grund af de nuværende regler. Undervisningsministeriet har leveret en analyse, hvor de konkluderer, at 9% af de elever, der blev optaget på en gymnasial uddannelse i 2017, ikke ville være optaget i 2019 under de nuværende regler.[3]
Karakterkravet ser dog ud til at blive, når man kigger på de politiske vinde og på optagelseskravene til andre uddannelser. Læser man om uddannelsespolitik på Socialdemokratiets hjemmeside er det tydeligt, at erhvervsskolerne skal opprioriteres. Tendensen illustreres med følgende citat:
”Ellers ender vi med en generation, hvor alle kan analysere malerierne på væggen, men ingen ved, hvordan man hænger dem op.”[4]
Derfor vil karaktererne formentlig fortsat spille en rolle, da erhvervsuddannelserne har et adgangskrav på 02 i gennemsnit fra folkeskolen. Det er svært at forestille sig et karakterkrav til erhvervsskoler uden et højere karakterkrav til gymnasierne i den kontekst. I så fald må det helt nye i ministerens kommende forslag dreje sig om indretningen af uddannelsesparathedsvurderingen i en eller anden forstand.
Jeg kunne godt være lidt bekymret for, hvilke krav der i fremtiden stilles for vores elever i forhold til overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Som minimum bør vi som gymnasieskole gennem GL arbejde for, at de bliver gennemskuelige – også for folkeskoleelever. Det er alle parter heldigvis interesseret i.
Men hvad vil Pernille?
[1] https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7358497/Minister-lover-nyt-optagelsessystem-til-gymnasierne [2] https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190918-evaluering-optagelsesproces-til-gymnasiet-er-kompliceret [3] https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/unu/spm/399/svar/1522983/1958030.pdf%C2%A0 [4] https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/uddannelse/
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode