Stempeluret versus den sande normalisering

OK15 indebærer en sikring af reallønnen og rummer en række initiativer, der bør forpligte modparten på at få tidsregistreringen til at fungere. OK15 rummer dog ikke tilstrækkeligt tydelige forbedringer i forhold til bestemmelserne om arbejdstid i OK13. Et løfte om en ny vejledning, nogle dialogmøder og et fælles projekt er ikke godt nok efter to års kaos ude på alt for mange skoler. Efter moden overvejelse har jeg valgt at anbefale GL’s medlemmer at stemme nej til OK15.

Tidsregistreringsregimet skal selvfølgelig fungere tilfredsstillende, så længe vi har det. Men er systemet kommet for at blive? Forhåbentlig ikke. Efter min bedste overbevisning er stempeluret uegnet som omdrejningspunktet for undervisningsvirksomhed. Helt fundamentalt. Det heraf følgende mentale paradigmeskifte fremelsker en mistrøstig arbejdsetik som i det gamle Østeuropa. Det er psykologi for begyndere. Det aktuelle regime er faktisk en udsøgt hån mod selvstændigt tænkende akademikere.

Selvfølgelig går det ikke, at undervisere kan udnyttes på det groveste af dårlige ledere. Tidsregistrering er som bekendt tænkt som et værn mod det grænseløse arbejde. Men sættes sagen på spidsen, har – efter mit bedste skøn - kollegerne på de skoler, hvor man har indført en meget tekstnær fortolkning af den skelsættende OK13, langt dårligere arbejdskvalitet end kollegerne på fornuftige ”forståelsesskoler”.

Vi bliver nødt til at finde frem til et system, der egner sig bedre til undervisningsvirkeligheden. Gerne allerede i den næste (treårige) overenskomstperiode. Ellers risikerer vi, at hele branchen imploderer som følge af stress og mistrivsel. Vi kan næppe bare genopfinde de gode gamle akkorder, men vi kan måske nå frem til noget, der ligner, og som skaber et bedre værn for kvaliteten i undervisningen. For min skyld gerne under et nyt navn. Det ville være den sande normalisering af en trængt undervisningsbranche.

Mikael Busch, Kolding Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse