Sprogfagenes krise fortsætter

Gymnasieskolen 8 - 2018
Reformen har ikke hjulpet. Det er fortsat få gymnasieelever, der vælger fremmedsprog. Og det bliver en svær kamp, hvis billedet skal ændres.

Mange flere unge skal ­vælge sprog og på et højere niveau. Det var målsætningen med gymnasiereformen, der trådte i kraft sidste år. Men det er ikke lykkedes.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort tallene for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de seneste år.

Efter engelsk er tysk det sprog, som flest gymnasieelever taler. ­Både i skoleåret 2017/18, der var det første år med den nye reform, og i året før havde 55 procent af stx-eleverne valgt tysk. Spansk, der ligger på anden­pladsen, er på stx godt nok gået fra 27 til 29 procent, men det er så ­lille en stigning, at den ifølge ministeriet er usikker statistisk. De øvrige fremmedsprog er der heller ikke sket de store udsving med.

For at undersøge, hvordan fremmedsprogene har det i dette skoleår, har Gymnasieskolen kontaktet 12 tilfældigt udvalgte gymnasier landet over. Rundspørgen viser, at interessen for sprogfagene i gymnasiet stadig er forholdsvis lav. Med andre ord ser sprogfagenes krise ud til at fortsætte.

Kun en ud af de 12 skoler opretter i år flere sproglige studieretninger end sidste skoleår, og 25 procent af skolerne får slet ingen studieretninger med 2. fremmedsprog, viser rundspørgen.

Læs: Få sproglige studieretninger

En af de skoler er Lyngby Handels­gymnasium K Nord. Her har kun en enkelt elev ønsket en sproglig studieretning.

“I forbindelse med gymnasiereformen var der betragtninger om, at en supersproglig studieretning, hvor eleverne kunne nøjes med matematik på C-niveau, ville tiltrække flere. Men det har vi slet ikke oplevet,” siger rektor Pernille Bogø Bach, der dog heller ikke havde forventet, at det ville styrke fremmedsprogene.

Ud over at der ikke er så meget i gymnasiereformen, der styrker fremmedsprogene, har hun svært ved at gennemskue, hvad det skyldes, at gymnasiet på andet år ikke kan oprette en studieretning med sprog.

Hun fortæller, at de oplever stor interesse for fremmedsprogene, når de laver sprogcamps og andre brobygningstilbud til folkeskoleeleverne.

“Jeg synes, at der blandt eleverne i grundskolen er en bekymring for, hvor svært det er at have fremmedsprog i gymnasiet - akkurat som med matematik. Derfor forsøger vi at fjerne lidt af den bekymring og vise niveauet på gymnasiet,” siger Pernille Bogø Bach.

Der er simpelthen for få elever, der vælger studieretningerne med tysk og fransk. Det går ikke økonomisk, når vi kun står med to-tre-fire elever.

Niels-Peter ­Babalola Andersson, rektor
Odsherreds Gymnasium

Ingen med tysk og fransk
På Odsherreds Gymnasium bliver der i år kun oprettet én studieretning med 2. fremmedsprog (engelsk A, spansk begynder A og latin C). Det var det samme sidste år.

“Der er simpelthen for få elever, der vælger studieretningerne med tysk og fransk. Det går ikke økonomisk, når vi kun står med to-tre-fire elever,” siger rektor Niels-Peter ­Babalola Andersson.

Han er ærgerlig, men synes på den anden side, at skolen gør, hvad den kan, for at få eleverne til at vælge sprog. Dels er moduler med 2. fremmedsprog en del af grundforløbet, så eleverne har et oplyst grundlag at vælge studieretning på, dels gør lærerne meget ud af at vise eleverne, hvad sprog kan bruges til.

Skal sprogfagene generelt styrkes, efterlyser Niels-Peter ­Babalola ­Andersson en samlet indsats fra grundskolen, gymnasiet og universitetet. Især undervisningen i grundskolen er afgørende. Det er her, elevernes interesse for sprog skal skabes. Et negativt indtryk er svært at ændre i løbet af tre måneders grundforløb, påpeger han.

“I vores område mangler der uddannede lærere til at undervise i tysk i folkeskolen. Kompetente lærere er en forudsætning for at gøre elever interesseret i sprog,” siger han.

Odsherred-rektoren har ligesom sin kollega i Lyngby svært ved at se, at reformen indeholder elementer, der vil styrke sprogfagene.

“Skulle det have battet noget, skulle man have sagt, at en studie­retning med to fremmedsprog er nok til at undgå matematik B.”

Brug for mere end engelsk
Der er brug for sproglige kompetencer, hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, hvor sprog spiller en vigtig rolle.

Erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære fremmedsprog. I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje.

En analyse fra Dansk Industri fastslog sidste år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU.

På Christiansborg vil politikerne gerne have, at flere studenter vælger fremmedsprog. Det var en af ambitionerne med den nye gymnasiereform. Men da de første stx-elever på den nye reform skulle vælge studieretning i efteråret 2017, var det kun syv procent, der valgte en med tre fremmedsprog. Det var en yderst beskeden stigning på tre procentpoint i forhold til studenterårgangen fra samme år, hvor fire procent forlod gymnasiet med mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset.

Elevernes faldende interesse for sprog gør det dyrt for gymnasierne at oprette sproglige studieretninger og sproghold. Og med de fortsatte besparelser på to procent om året, som regeringen har pålagt gymnasierne, risikerer de små sproghold i den grad at blive ramt.

“I år har vi et tysk A-hold med syv elever, og sidste år havde vi et med seks. Vi forsøger at prioritere det, men det bliver svært at blive ved med,” siger Niels-Peter Babalola ­Andersson.

Justér reformen
På Aalborghus Gymnasium var der sidste år tre sproglige studieretninger. I år er der kun elever nok til at oprette to. Det er studieretningen med engelsk A, tysk A og samfundsfag B, der ikke bliver til noget. Det ærgrer rektor Torben Poulsen. Det hjælper dog lidt på humøret, at skolen igen i år får en sproglig studieretning med tre A-fag - engelsk, spansk og tysk.

“Vi arbejder på at få flere elever med tre sprog,” siger han.

Skolen trækker blandt andet gæstelærere fra Spanien ind og har et projekt med Aalborg Universitet, der skal få flere til at vælge tysk A.

“Vi udvælger nogle elever i 2.g, der så får mulighed for at arbejde med sproget på et højere niveau med lærere fra ­universitetet. ­Vores håb er, at de vil hæve tysk til A-niveau i 3.g,” fortæller Torben Poulsen.

Desuden sender skolen elever til sprogcamps og kører selv et talentforløb, de kalder Sprognørd. Det er den slags ekstra aktiviteter, der skal til, hvis flere elever skal vælge flere sprog, mener Torben Poulsen.

Men han tvivler på, at det vil lykkes. Det vil i hvert fald kræve en ­justering af reformen, så det bliver mere attraktivt atvælge flere frememdsprog, mener han.

Skal vi have eleverne til at vælge fremmedsprog, skal de fra start af møde de forskellige sprog og opleve, hvordan vi arbejder med sprog i gymnasiet.

Dorte Wettergreen Mulvad, rektor
Tradium HHX

Sprog i grundforløbet
I Randers sidder der til gengæld en rektor, der er godt tilfreds, når hun kigger på årets studieretningsvalg. Igen i år kommer hhx på Tradium til at oprette en klasse med studieretningen internationale sprogstudier. Her vælger eleverne to sprog ud af tysk, fransk, spansk og kinesisk - et af sprogene skal være på mindst A-niveau, og det andet sprog skal være på mindst B-niveau. Alle sprog bliver oprettet. Derudover har eleverne, som alle andre hhx-elever, obligatorisk engelsk på A-niveau.

De to andre handelsgymnasier, der medvirker i rundspørgen, har ingen sproglig studieretning.

“Vi har mange års erfaring med den studieretning, og vi har vi en stærk vilje i forhold til sprog og bruger meget energi på at informere om sprogene,” siger rektor Dorte Wetter­green Mulvad.

Hun mener, at det har stor betydning for udbredelsen af sprog, hvad eleverne fortæller videre om studieretningen, og at studieretningen har et rejseprogram relateret til de sprog, som eleverne har. Men noget af det vigtigste er ifølge Tradiums rektor, at eleverne allerede stifter bekendtskab med 2. fremmedsprog i grundforløbet.

“Skal vi have eleverne til at vælge fremmedsprog, skal de fra start af møde de forskellige sprog og opleve, hvordan vi arbejder med sprog i gymnasiet,” siger Dorte Wettergreen Mulvad og uddyber:

“Ellers vælger de studieretning på baggrund af deres erfaringer med sprog i grundskolen.”

Gymnasieskolens rundspørge viser, at det er meget forskelligt, hvordan 2. fremmedsprog indgår i grundforløbet. På nogle skoler er det kun en del af almen sprogforståelse (AP) eller af den introduktion, eleverne får til studieretningerne. På andre skoler er sprogene selvstændige fag.

Teamledere brænder for sprog
På Herning Gymnasium vælger relativt mange elever studieretninger med fremmedsprog. Det gør 18 procent af eleverne.

“Vi har i flere år haft en indsats i forhold til sprog. Det er en massiv faglig indsats her på skolen, men vi forsøger også at række ind i grundskolen blandt andet i form af sprogdage for grundskoleeleverne,” siger uddannelseschef Rikke Pedersen Glüsing 

Da skolen for flere år siden organiserede sig på en ny måde, fik hver studieretning et par lærere som koordinerende teamledere.

“Teamlederne for de sproglige studieretninger brænder så meget for sprog. De har frie tøjler til at tegne den enkelte studieretnings profil og til at planlægge workshopperne, som skal orientere eleverne om studieretningerne. Jeg tror, at de både lykkes med at formidle det sjove og finurlige ved sprog og sprogs anvendelighed i karrieresammenhæng,” siger Rikke Pedersen Glüsing.

Uddannelseschefen har også noteret sig, at eleverne ved evalueringssamtalerne fremhæver skolens rejsetilbud til de supersproglige.

“Rejserne er fokuseret på homestays, så eleverne møder andre unge, som de skal kommunikere med, og på nogle af rejserne får eleverne også undervisning i det pågældende land.”

På elevernes opfordring har skolen i år indført undervisning i 2. fremmedsprog som en del af grund­forløbet.

“Det var en god idé. Nu foretager eleverne et mere kvalificeret studieretningsvalg, også i forhold til sprog,” siger Rikke Pedersen Glüsing.

Selvom Herning Gymnasium har mange elever med sprog, vokser træerne ikke ind i himlen. I år må skolen gå ned fra fire til tre sproglige studieretninger. Engelsk A, fransk A og tysk B var der for få elever til.