Lærerne på Rødovre Gymnasium er på en sproglig mission

Mere samarbejde med grundskolen er en del af recepten, hvis flere gymnasieelever skal vælge flere sprog, mener Mia Nielsen, der underviser i tysk på Rødovre Gymnasium.

På en sproglig mission

På Rødovre Gymnasium bliver der en sproglig studieretning mindre i år end sidste år. Men lærerne knokler videre, for at flere elever skal få øjnene op for alt det, sprogfagene rummer. 

Det er trist, at fremmedsprogene i gymnasiet i flere år har oplevet en nedgang og stadig gør det.

Det mener både sproglærere og ledelse på Rødovre Gymnasium, hvor man forsøger at prioritere sprogfagene højt.

Selv opretter skolen i år to sproglige studieretninger. En med engelsk A, spansk A og latin C og en med engelsk A, tysk A (fortsættersprog) og samfundsfag B. Studieretningen med fransk A som fortsættersprog, som man havde sidste år, må man droppe. For få elever har søgt den.

“Det er rigtig ærgerligt. Vi kommer til at diskutere, om der er noget, vi på skolen kan gøre anderledes,” siger pædagogisk leder Sofie Paludan og fortsætter:

“Umiddelbart kan jeg ikke lige se, hvad forklaringen er på, at vi står med 10 færre franskelever end sidste år.”

Rødovre Gymnasium har dog også noget at glæde sig over på sprogfronten. Eleverne kan jo også vælge sprog uden for studieretningerne, og her har skolen både tysk, fransk og latin som valgfag på forskellige niveauer.

“Vi gør meget for at oprette små sproghold. Vi vil meget gerne priori­tere en sproglig mangfoldighed. Sprogfagene giver eleverne viden om andre kulturer og styrker deres kommunikative kompetencer generelt,” siger Sofie Paludan.

Men økonomien – ikke mindst i en tid med nedskæringer – sætter en grænse for, hvor mange små hold på under 10 elever der er råd til, påpeger hun.

Ét fælles mål
På Rødovre Gymnasium ser sprog­lærerne sig som én gruppe med ét fælles mål, fortæller Jannie Grue, der underviser i spansk og latin. Derfor ­ærgrer hun sig også, når der er en sproglig studieretning mindre – uanset om det er hendes fag, der er ramt, eller ej.

“Jeg fremhæver ikke mine sprog på bekostning af de andre. Her ­taler vi sprog op generelt,” siger Jannie Grue. 

Den samme følelse af fællesskab har Mia Nielsen, der underviser i tysk.

“Vores fælles mission er at gøre det synligt for eleverne, hvilke muligheder der ligger i at kunne sprog,” ­siger hun.

Derfor gør de begge meget ud af at fortælle, at sprogfag er meget mere end sprog, når der hvert år er en dag i grundforløbet for alle 1.g’erne, hvor skolens lærere står ved små boder i kantinen og aulaen og præsenterer samtlige A-niveau-fag.

Jeg fremhæver ikke mine sprog på bekostning af de andre. Her taler vi sprog op generelt. 

Jannie Grue, spansk- og latinlærer
Rødovre Gymnasium

Herefter vælger eleverne tre fag, de vil have undervisning i på grundforløbet. Formålet er at klæde eleverne på til at vælge studieretning.

“Eleverne skal vide, at sprog ­ikke kun er grammatik og evnen til at kommunikere, men også indsigt i ­andre kulturer. De får en mere nuanceret forståelse af og tilgang til deres omverden,” siger Mia Nielsen og ­tilføjer:

“Jeg tror, det er det, man skal slå endnu mere på, hvis interessen skal vækkes hos flere.”

De to sproglærere lægger også vægt på at vise eleverne, hvad sprog giver af karrieremuligheder. Eleverne må ikke være i tvivl om, hvad sprog kan bruges til uden for klasselokalet.

“Kan du spansk og forstår kulturen, åbner det mange døre. Ikke kun i Spanien, men i hele Latinamerika. Store virksomheder som Novo og Vestas efterspørger lige nu spanskkyndige medarbejdere,” siger Jannie Grue.

Jannie Grue, der underviser i spansk og latin, gør meget ud af at fortælle eleverne, hvad sprog giver af karrieremuligheder.

Mere brobygning
Skal flere gymnasieelever på landsplan vælge flere sprog, kræver det en indsats på endnu flere fronter, mener Jannie Grue og Mia Nielsen.

Først og fremmest skal grundskolen gøre alt for at stimulere elevernes interesse for sprog, påpeger de. ­Sidste år kørte Rødovre Gymnasium et projekt med en lokal folkeskole, hvor en 9.-klasse fik undervisning i tysk på gymnasiet. Mere af den slags brobygning – også fra gymnasiet til universitetet – er en rigtig god idé, mener de.  

“Det er rigtig svært at få koordineret i hverdagen. Man må starte i det små, som vi har gjort her,” siger Mia Nielsen.

Prioritering af sprog skal ikke være en merbelastning. 

Mia Nielsen, tysklærer
Rødovre Gymnasium

I selve undervisningen er det vigtigt, at man som lærer skaber en god klassekultur, for det kræver tryghed at udtrykke sig på et fremmedsprog. Desuden skal undervisningen være aktuel, vedkommende og vise sprogene “ude i virkeligheden”, anbefaler de.

Da der var valg i Tyskland, fik Mia Nielsen for eksempel sine elever til at repræsentere forskellige tyske partier og debattere på tysk, og i år skal Jannie Grues 2.g-klasse blandt andet arbejde med spansk fodbold, fordi hun ved, at det vil fange drengene i klassen. 

“Et aktuelt forløb eller noget, der får eleverne til at tænke ud over klasse­lokalets vægge, kan ofte motivere eleverne,” siger Jannie Grue.

“Det skal vi blive ved med at fokusere på, og så tror jeg, at vi skal bruge vores mest sprogglade elever til at promovere fagene endnu mere – ­ikke kun til informationsaftenerne for kommende elever, men også over for kammeraterne i hverdagen,” fortsætter hun.

Det kan måske få flere til at hæve et sprog til A-niveau i 3.g, vurderer hun.

Reform med benspænd
Der er også brug for nogle justeringer af reformen, hvis elevernes interesse for sprogfagene skal stige, mener de to sproglærere.

De synes blandt andet, det er et problem, at eleverne som hovedregel får fem fag på A-niveau, hvis de ­gerne vil have et begyndersprog på ­A-niveau.

“Prioritering af sprog skal ikke være en merbelastning,” siger Mia Nielsen.

De er også utilfredse med, at spansk ikke har samme status som tysk og fransk.

“Med reformen er der langt færre muligheder for at få spansk i en studieretning i forhold til tysk og fransk. Det er synd,” siger Mia Nielsen.

Pædagogisk leder Sofie Paludan efter­lyser også ændringer. Hun vil gerne have en struktur med bedre muligheder for at have flere sprog – også i ikke-sproglige studieretninger, og at sprogfag bliver adgangskrav på flere videregående uddannelser.

Desuden efterspørger hun en holdningsændring i samfundet, så sprogfagene og de naturvidenskabelige fag får samme status.

“Vi har lige så meget brug for folk, der har stærke sprogkompetencer, som dygtige naturvidenskabsfolk,” siger Sofie Paludan.