Jeg kan forstå, at ja-fortalere på repræsentantskabsmødet fremhævede, at vi har fået indrømmelser på arbejdstids-området. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har læst aftalen så positivt, og egentlig har planlagt at stemme nej af netop samme årsag. Men man skal jo ikke gøre sig blind for positive muligheder - så jeg vil da gerne stille et par spørgsmål og komme med et par forslag, der under alle omstændigheder kunne pege fremad:
1) Når forhandlergruppen fremhæver, at vi med aftalen får langt mere transparens, betyder det så, at TR senest ved årets afslutning har krav på at se ledelsens ”planlægningstal” - forstået således:
a) at ledelsen skal kunne fremlægge de ved normperiodens begyndelse estimerede timetal på de enkelte opgaver for den enkelte medarbejder, og at dette så skal drøftes i sammenhæng med medarbejderens faktiske tidsregistrering, eller
b) at ledelsen kan slippe afsted med bare at opliste medarbejdernes samlede portefølje og knytte et samlet ”planlægningstal” (formentlig lige netop det antal timer, der svarer til medarbejdernes årsnorm!) til denne?
Hvis det er b), der er svaret… er det åbenlyst ikke noget, der i praksis vil give mere transparens på de skoler, hvor ledelsen ikke ønsker det. Så jeg må gå ud fra, at i hvert fald GL’s forhandlere snarere fortolker det som a). Denne fortolkning må vel så direkte eller indirekte fremgå på skrift et eller andet sted? Og hvis dette er tilfældet, kalder det da på en hurtig opfølgning:
GL må kræve, at denne fortolkning af ”planlægningstal” kommer ud til rektorerne, så bestemmelsen kan blive efterlevet! Og selvfølgelig også til TR’erne, så de kan være obs på at kræve tallene udleveret - altså i den fuldt udfoldede udgave.
Ellers vil aftalen på dette område næppe være noget som helst værd i praksis.
2) Vore forhandlere fremhæver, at vi med aftalen har fået ”blåstemplet” muligheden for lokale aftaler (fordi denne er nævnt?), og at rektorerne må forventes at blive meget mere åbne for sådanne, fordi de gerne vil slippe for alle de forfærdeligt mange samtaler med medarbejderne.
Muligheden for at indgå lokale aftaler jo også i de to forrige overenskomster har været positivt nævnt, uden at det har forhindret arbejdsgiversiden i med alle midler at modarbejde denne mulighed. Så jeg vil spørge, om den såkaldte ”blåstempling” f.eks. indebærer, at GL nu kan presse ministeriet til at understrege over for rektorerne, at lokale, underskrevne arbejdstidsaftaler er fuldt ud legitime og accepterede? Eller om vi på anden måde har udsigt til noget, der reelt kan sandsynliggøre en større åbenhed for lokalaftaler?
I forlængelse af den formulerede forventning om en stor åbning for lokale arbejdstidsaftaler er der også på andre måder kraftigt brug for en hurtig opfølgning, hvis det skal blive til en realitet:
- GL må orientere alle TR’er om de forventede muligheder for et gennembrud på dette område, udsende en løbende opdateret statistik over den aktuelle udbredelse af aftaler (skuffe- og underskrevne) samt ikke mindst en skabelon for en ”mønsteraftale” (fuld transparens fra start til slut, alle akkorder forhandlet med TR osv.), plus et eksemplar af den hidtil bedste aftale, der er indgået, osv.
- GL må opfordre alle lærerkollegier til at diskutere muligheden og rejse kravet lokalt, hvis der er lærer-opbakning til det. Det er jo angiveligt nu, slaget skal slås - inden ledelsen bare finder en samlebånds-metode til samtalerne. (- Eller ’det store gennembrud’ kommer til at handle om en ”aftalemodel”, hvor ”aftalen” bare består i at gøre samtalerne frivillige…?)
Jeg håber selvfølgelig, at ja-flertallet i HB allerede har lagt sådanne offensive planer.
Og til de skoler, hvor det store gennembrud for en acceptabel aftalemodel ikke måtte komme, skylder aftalens fortalere vel også en forklaring på, hvordan man konkret kan bruge de individuelle samtaler om medarbejdernes individuelle tidsregistreringer i en fornuftig kollektiv proces i GL-regi. Umiddelbart kan man jo nemlig frygte, at det bare bliver en række småubehagelige oplevelser for både kolleger, der har registreret for lidt (kunne der så ikke blive plads til nogle yderligere opgaver…?), og kolleger, der har registreret for meget (er mindre effektive end deres kolleger).
Jeg glæder mig til at få svar!
Mvh Falle Hjorth,
Frederiksberg Gymnasium
Kommentarer
Tomas Kepler
Kære Falle Hjorth,
Tak for dit indlæg og dine spørgsmål. OK21 er ikke perfekt, og jeg betegner den derfor også som et første skridt fremad mod mere ordnede forhold, men jeg tror til gengæld også på, den kan og vil være med til at sikre mere rimelige arbejdsvilkår for GL’s medlemmer. Det hører jeg faktisk allerede fra nogle tillidsrepræsentanter, at den er i færd med at gøre. Jeg er helt enig med dig i, at et kollektivt spor på mange skoler vil være afgørende for, om vi for alvor får gavn af de nye bestemmelser. Bestemmelserne kan vurderes og vægtes hver især, og der er nok forskellige opfattelser af den ene eller anden bestemmelses værdi, alt efter hvilke skole man befinder sig på. Samlet set må man bare sige, at OK21 er et nybrud i forhold til hele ånden og ledelseslogikken, vi har levet med siden 2013. Lederne har ikke længere bare ledelsesret – de har ledelsespligt (flere pligter, faktisk), og ånden i OK21 er, at der ikke længere bare skal ledes – der skal samarbejdes, med den enkelte lærer, og med lærerkollektivet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at værdien af aftalen til dels afhænger af, hvordan I lokalt griber aftalen og bringer den i spil. Vi vil lige efter påske iværksætte en implementeringsproces, hvor vi sammen med tillidsrepræsentanterne vil drøfte de muligheder, der er i den nye aftale. Målet er, at tillidsrepræsentanterne er klædt bedst muligt på til den lokale proces. En proces, som naturligvis vil blive støttet af GL’s hovedbestyrelse og sekretariat.
For mig er det vigtigt, at vi ser det individuelle og det kollektive spor i sammenhæng, så vi på den enkelte skole får opbygget en kollektiv styrke, der kan understøtte den enkelte lærer.
Hvis man på en skole oplever en utilstrækkelig grad af transparens, og en uhensigtsmæssig ledelsestilgang til drøftelser med lærerne i det hele taget, så er det vigtigt, at det ikke er den enkelte lærer, der skal håndtere det til de individuelle samtaler. Det vil give meget bedre mening, hvis lærerne kollektivt får drøftet udfordringerne, og hvordan de kan håndteres. Dette skal selvfølgelig helst ske, inden den første lærer går til samtale med ledelsen.
Med OK21 får TR langt bedre muligheder for at påvirke planlægningen af lærernes arbejde. Det er for mig vigtigt, at TR eksplicit nævnes flere gange i overenskomsten, f.eks. ved årets afslutning, som du også er inde på. Det er på det tidspunkt, hvor det nye skoleår skal planlægges. Her skal TR og ledelsen drøfte det samlede tidsforbrug og sammenhængen mellem det planlagte og det afholdte. Det vil på ingen måde være i overenskomstens ånd, hvis ledelsen forsøger at slippe af sted med at komme med et samlet planlægningstal og sammenligne det med de faktisk afholdte timer. Deri ligger selvfølgelig, at ja, vi havde gerne set, at der havde været yderligere konkretiseringer i forligsteksten af transparenskravene, såvel her som i bestemmelsen om de individuelle drøftelser, men vi kunne altså ved denne forhandling ikke komme længere ad det spor. Det ændrer ikke på, at der er en ledelsespligt til at inddrage tillidsrepræsentanten, og skal det give mening – og det skal det – så skal det være meget mere konkret end det worst-case-scenarie, man kan opstille.
Dialogen om planlægningsgrundlaget mellem ledelse og TR skal medvirke til at give en bedre basis for planlægningen af det kommende skoleår og til at give en bedre sammenhæng mellem lærernes tid og arbejdsopgaver. Jeg synes ikke, man skal underkende den ledelsespligt, som er indlejret i denne bestemmelse, og ledelserne skal mødes med klare forventninger om meningsfulde samtaler.
Med OK21 er det blevet meget mere legitimt at indgå lokale aftaler. Jeg har hørt fra en række TR, som har fået henvendelse fra deres rektorer, fordi de vil i gang med en drøftelse af en nedskrevet og underskrevet lokal aftale.
Flere rektorer har eksplicit bekendtgjort, at alle de samtaler med medarbejderne vil være alt for besværlige, så de vil hellere indgå en lokal aftale. Det er en saga blot, at rektorer, der indgår lokale aftaler, skal til samtaler i ministeriet og redegøre for deres handlinger.
Jeg er helt enig med dig i, at det er altafgørende, at GL centralt hurtigt kommer i dialog med tillidsrepræsentanterne om implementeringen af OK21, og som jeg nævnte indledningsvis, igangsætter vi denne indsats efter påske.
Der er lokalt mange forskellige måder at håndtere arbejdstiden på, og det vil derfor være vanskeligt og heller ikke i aftalens ånd, at der kommer centrale direktiver for, hvordan I på de enkelte skoler skal håndtere implementeringen af OK21.
Det er lokalt, at aftalen skal virke, og det er derfor den lokale TR, der - sammen med kollegerne – i sidste ende skal beslutte, hvordan aftalen bedst kan virke på skolen. Vi vil fra GL centralt støtte op på bedst mulig måde omkring det arbejde, der skal i gang på de enkelte skoler.
Med venlig hilsen
Tomas Kepler
Falle Hjorth
Kære Thomas Kepler
Mange tak for svar!
Et par kommentarer:
Jeg er naturligvis glad for, at GL vil forsøge at følge op på OK21 - når den nu under alle omstændigheder ser ud til at blive vedtaget.
Men jeg synes da, at svaret på mit første spørgsmål, hvis man går til kernen, er lidt sørgeligt:
Spørgsmålet var, om en ledelse med aftalen vil kunne slippe af sted med at lade den lovede ”transparens” bestå i, ”bare at opliste medarbejdernes samlede portefølje og knytte et samlet ”planlægningstal” (formentlig lige netop det antal timer, der svarer til medarbejdernes årsnorm!) til denne?”.
Dit svar på dette står, så vidt jeg kan forstå, i disse sætninger:
” Det vil på ingen måde være i overenskomstens ånd, hvis ledelsen forsøger at slippe af sted med at komme med et samlet planlægningstal og sammenligne det med de faktisk afholdte timer. Deri ligger selvfølgelig, at ja, vi havde gerne set, at der havde været yderligere konkretiseringer i forligsteksten af transparenskravene, såvel her som i bestemmelsen om de individuelle drøftelser, men vi kunne altså ved denne forhandling ikke komme længere ad det spor. Det ændrer ikke på, at der er en ledelsespligt til at inddrage tillidsrepræsentanten, og skal det give mening – og det skal det – så skal det være meget mere konkret end det worst-case-scenarie, man kan opstille.”
Jeg forstår desværre dette svar som et ”ja” til mine værste anelser. Det er åbenbart op til en (GL-)fortolkning af aftalens ”ånd”, og hvad GL mener, vil ”give mening”, om der er noget som helst at hente mht. tidsestimater på de forskellige opgaver. Kun hvis ministeriet og de lokale ledelser beslutter en velvillig fortolkning af overenskomstteksten, vil den altså få et reelt indhold.
At ”efter normperiodens udløb” er identisk med ”det tidspunkt, hvor det nye skoleår skal planlægges”, er vel for det første noget af en tilsnigelse. For det andet er det sandelig en optimistisk betragtning, at dette tvivlsomme tidssammenfald skulle sikre, at TR og ledelsens drøftelse af ”det samlede tidsforbrug sammenholdt med ledelsens planlægningstal” også vil inddrage TR i planlægningen af det kommende skoleår…
Mit andet spørgsmål handlede om, hvoraf den påståede ”blåstempling” af lokale aftaler fremgår i OK21-aftalen - da denne mulighed jo også var en del af aftaleteksten allerede i OK13, men i praksis bare har vist sig vanskelig at komme igennem med.
Svaret på dette spørgsmål er en gentagelse af påstanden om, at ”det med OK21 er blevet meget mere legitimt at indgå lokale aftaler”. Og argumentet er åbenbart ikke noget, der faktisk står i OK21-aftalen, men at der allerede nu er ”en række TR, som har fået henvendelse fra deres rektorer, fordi de vil i gang med en drøftelse af en nedskrevet og underskrevet lokal aftale.” Det er da bemærkelsesværdigt - inden OK21 overhovedet er vedtaget, endsige trådt i kraft. Men det er da absolut glædeligt, hvis ministeriet nu er holdt op med at sabotere denne mulighed - overenskomst eller ej! Man må så håbe, at denne åbenhed fra ministerium - og rektorer - holder i praksis, hvis aftalerne faktisk skal indeholde nogle aftalte timetal for de forskellige opgaver - og ikke bare er en aftale om, at man springer de pinsomme samtaler over…
Min konklusion på dine svar er, at jeg (stadig) finder ”den grønne markering” på arbejdstids-området i GL’s ppt-præsentation af OK-resultatet fuldstændig misvisende. Den aftale giver ikke i sig selv noget som helst på det felt. Og derfor vil jeg følge opfordringen fra de tre, tapre nej-sigere i Hovedbestyrelsen til at markere min dybe utilfredshed med dette.
Men tak for løfterne om, at GL vil gå i offensiven med den lokale ”implementering af overenskomsten”. Ikke mindst, hvis der faktisk viser sig at være frit løb for lokale aftaler, bliver der hårdt brug for dette. Det handler ikke om, at GL kan eller skal udstikke ”centrale direktiver” om indholdet. Men de fleste lærerkollegier vil nok være enige om en hel del krav - f.eks. om forberedelsesnorm o.l. - som mange rektorer på deres side er skeptiske over for! Og her bliver det helt afgørende, at vi bruger hinanden - og konkret de bedste aftaler, andre har indgået - som løftestænger, hvis det skal ende godt.
Med venlig hilsen
Falle Hjorth, Frederiksberg Gymnasium
Tomas Kepler
Kære Falle Hjorth,
Selv tak.
Jeg kan kun gentage, at vi gerne havde set tydeligere konkretiseringer af transparens-kravene til ledelsen i forligsteksten. Ingen tvivl om det. Spørgsmålet er, om et ja eller nej til forliget alene skal afhænge af, om vi har fået de konkretiseringer, vi helst ville have. Min vurdering er, at der er så mange resultater i forliget, såvel på arbejdstid som på andre områder, at der er rigelig basis for at anbefale et ja. Det er også hovedbestyrelsesflertallets vurdering, ligesom 87% af Repræsentantskabet anbefaler et ja.
Med fuld respekt for, at du vurderer forliget som ikke tilfredsstillende og stemmer derefter, så vil jeg også tillade mig at sige, at jeg (selvsagt) synes, det er ganske misvisende at skrive, at OK21-forliget ikke giver "noget som helst" i sig selv på arbejdstid. Med OK21 tilføjes som nævnt en række ledelsespligter til overenskomstteksten, som ikke var beskrevet før. Det er helt objektivt nyt. Så kan vi være uenige om, hvilken værdi disse ledelsespligter hver især og tilsammen har; men at...
- lederen nu SKAL drøfte opgaveporteføljen med hver enkelt lærer før normperiodens start mhp at sikre sammenhæng mellem tid og opgaver,
- at lederen SKAL godkendte hver lærers tidsforbrug mindst en gang i kvartalet,
- at lederen SKAL drøfte arbejdets omfang med læreren hvis det i et kvartal overstiger den normale gennemsnitlige arbejdstid pr. uge,
- at lederen SKAL drøfte med læreren, hvis opgaveporteføljen ændres væsentligt i løbet af normperioden,
- at lederen SKAL inddrage TR ved normperiodens afslutning i en drøftelse baseret på en sammenligning af tidsforbruget (ud fra lærernes tidsregistreringer) med ledelsens planlægningstal,
- og at det i øvrigt understreges i en ny, selvstændig aftaletekst mellem GL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, at man gerne må indgå lokale aftaler, modsat de kraftige signaler, som blev sendt lige efter OK13, og som nogle ledere har ageret efter lige siden,
...svarer til "ikke noget som helst", det kan jeg ikke forstå. Spørgsmålet er for mig at se ikke, om der er noget af værdi i disse nye formuleringer, for det er der. Spørgsmålet er nærmere, som jeg også peger på i mit forrige svar, hvordan vi vil søge at bruge dem. Det er også et lokalt spørgsmål, og bedømt efter ikke bare denne forligstekst men også folkeskolelærernes aftale som erstatter Lov 409 og dens oversættelse ind på det statslige område, så er det vilkårene for overenskomstbestemmelser på arbejdstid anno 2020/2021, at de ikke fjerner alle lokale diskussions- og stridspunkter med centrale bestemmelser; de genetablerer ikke et overenskomstgrundlag som vi kendte det før OK13. Det gælder for folkeskolelærerne med deres aftale som det gælder for os. Glædeligvis har vi i GL gode erfaringer med at skabe forbedringer af vores arbejdsvilkår, også gennem lokale indsatser og sammenhold, og et stærkt TR korps. Det er der, jeg ser, at de nye bestemmelser og ledelsespligter giver os noget nyt at bygge lokal styrke over, som vi fra centralt hold også har nye muligheder for at understøtte. Det vil vi, det skal vi tro på, at vi kan (foruden at vi som nævnt allerede kan se visse ledelser selv åbne op for nye diskussioner af ting, man indtil nu ikke har kunnet drøfte), og det fortjener - efter min vurdering - et ja.
Skal jeg lige dykke lidt mere ned i den ledelsespligt, du selv fokuserer på, om inddragelse af TR, Så vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at den indeholder, at ledelserne ikke bare skal stille et tidsregistreringssystem til rådighed, sådan som det været indtil nu - de skal faktisk forholde sig til tidsregistreringen. Og vil de ikke det, så er der ifølge overenskomsten kun en vej ud: Så må de indgå aftale derom. Dér har du fuldstændig ret i, at man selvfølgelig skal tænke sig godt om lokalt, i forhold til, hvilke af de nye ledelsespligter, man vil imødekomme ledelserne på at aftale sig ud af, og hvad man så vil opstille som en forudsætning for at indgå en sådan aftale. Det ser jeg igen bare som et udtryk for, at OK21 giver os nogle nye kort på hånden.
Med venlig hilsen
Tomas Kepler
Falle Hjorth
Kære Tomas Kepler
Tak for gen-svar! Og undskyld, hvis jeg har været langsom til at opdage det.
Når jeg, måske lidt firkantet, skriver, at OK-forliget ”ikke i sig selv giver noget som helst” på arbejdstidsområdet, mener jeg jo ikke, at der overhovedet ikke står noget om dette i forligsteksten. Men at det, der står, i sig selv ikke vil betyde en mærkbar afhjælpning af de problemer med arbejdstiden, vi står overfor - som medlemmer og som fagforening. Og det er derfor, jeg vil stemme nej: For at sende et klart signal til både GL’s ledelsesflertal og vores arbejdsgivere om, at vores helt afgørende overenskomstkrav ikke er blevet indfriet.
Du opregner seks punkter, som du opfatter som ”nye formuleringer med værdi”.
De fire første punkter er alle forskellige præciseringer af, hvordan ledelsen skal snakke individuelt med hver enkelt lærer om dennes arbejdstid og opgaver. Og efter min vurdering - som du selvfølgelig har lov at være uenig i - er dette grundlæggende helt udsigtsløst, når det handler om at opnå generelle forbedringer for et lærerkollegium på arbejdstidsområdet. I bedste fald vil det flytte lidt rundt på byrderne, fra de hårdest ramte - eller de modigste/tryggeste i ansættelsen/bedste forhandlere - til nogle andre. I værste fald vil det reelt være ledelsens envejskommunikation (a la ”Du skal da ikke bruge så meget tid på forberedelse/opgaveretning - prøv at få nogle fif fra kollegerne”).
Det femte punkt - kravet om en drøftelse med TR af en sammenligning mellem godkendt timetælling og årsnorm ved årsafslutning - har jeg vist allerede argumenteret tilstrækkeligt for min mening om…
Tilbage står det sjette punkt, ”at det i øvrigt understreges i en ny, selvstændig aftaletekst mellem GL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, at man gerne må indgå lokale aftaler, modsat de kraftige signaler, som blev sendt lige efter OK13”. For det første har jeg stadig ikke fået svar på, hvad det evt. nye i teksten skulle være - i forhold til det, der har stået der siden OK13? Jeg vil derfor tillade mig at antage, at der faktisk ikke står noget nyt og bedre om dette?
At der så i øvrigt er tegn på, at UVM/Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vil holde op (måske allerede for et stykke tid siden er holdt op?) med at sabotere denne ordning, er naturligvis en vældig god nyhed. Og GL, nationalt og lokalt, skal, hvilket var en hovedpointe allerede i mit første indlæg, gøre alt, hvad vi kan, for at bruge denne åbning til en kamp - så kollektiv som muligt - for faktisk at få nogle gode lokale arbejdstidsaftaler igennem!
Jeg er ikke helt sikker på, om du mener, at ministeriets nye holdning på dette punkt er et OK-resultat, som vi stemmer om i disse dage? Personligt har jeg faktisk lige siden vi fik ny undervisningsminister og et forståelsespapir med støttepartierne haft en forventning om, at den nye regering nok ville have det en lille smule svært med åbenlyst at spænde ben for en OK-aftalt mulighed for kollektive aftaler på arbejdsmarkedet…?
At rektorerne virkelig skulle være så bange for at skulle lade mellemlederne tale med deres medarbejdere fire gange om året, at dette element i OK21 (på særdeles indirekte vis!) i sig selv vil åbne for at få flere lokale aftaler igennem - det er da en teori. En teori, det bliver svært at be- eller afkræfte, da OK21-aftalen jo med stor sikkerhed bliver vedtaget (selv hvis det usandsynlige skulle ske, at der var GL-flertal imod).
Men her kan vi måske så i stedet bare blive enige om i stedet at fokusere på diskussionen af, hvordan vi som faglig landsorganisation kan hjælpe skolerne med at presse på for at få gode, kollektive lokalaftaler om arbejdstiden igennem.
Det ser jeg frem til!
Med venlig hilsen
Falle Hjorth