Helle Hein

Helle Hein, stress- og ledelsesforsker

Skemalæggeren kan også forebygge stress

Det kan være meget stressfyldt aldrig at have tid til fordybelse og til at udvikle sin undervisning. Stressforsker Helle Hein peger på, at planlægningen af lærernes tid og opgaver kan blive bedre.

Tid er ikke bare tid. Og timer er ­ikke bare timer. Planlægningen af lærernes arbejdstid og rammerne for arbejdet betyder meget for, om den enkelte kan blive ramt af stress.

“Hvis du har brug for fordybelse, men du hele tiden bliver revet ud af den fordybelse, så består dit arbejde ikke af andet end startomkostninger, og du arbejder hamrende ineffektivt,” siger Helle Hein, der er selvstændig stress- og ledelsesforsker.

Hun har forsket i stress blandt akademiske medarbejdere, blandt andre gymnasielærere.

Helle Hein peger på to stressformer, som ifølge hende især rammer gymnasielærere – moralsk stress og boreout.

Hun peger på, at arbejdets tilrettelæggelse kan have stor ind­flydelse for boreout-stress, som kan ramme os, hvis vi ikke har tid til at fordybe os og udvikle nyt.

“Jeg har ofte på gymnasier hørt lærere sige, at de ikke har tid nok, mens lederne siger, at de ikke kan give dem mere tid. Jeg tror dog, noget kan løses ved en bedre planlægning af tiden,” siger hun og uddyber:

“Hvis du har et skema, hvor der aldrig er sammenhængende tid til fordybelse, og hvor du hele tiden bliver afbrudt af en kollega eller et nyt teammøde, så får du en fragmenteret hverdag uden sammenhæng, og det er en af hoved-årsagerne til boreout-stress.”

Det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse.

Helle Hein,
Stress- og ledelsesforsker

Hvis man har mentalt krævende vidensopgaver eller fokusarbejde, kræver det ifølge Helle Hein halvanden times sammenhængende tid.

“Mindre tid end det er en joke. Hvis du skal gøre fremskridt med en kognitivt svær opgave, skal du have tid til at komme ind i opgaven og tid til at blive der. Der er mangeandre typer opgaver og arbejde, du kan klare på kortere tid, men det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse,” siger Helle Hein, der peger på, at storrums-kontorer og digitale afbrydelser på telefonen og computeren også er et problem for fokusarbejde.

Konsekvenserne af ikke at havetiden til fordybelse og at udvikle noget nyt er, at man er tvunget til konstant at trække på rutinen, bruge standardløsninger og i det hele taget ikke kan bruge sin faglighed tilfredsstillende. Det kan give boreout-stress, forklarer hun.

Moralsk stress
Moralsk stress og følelsesmæssigt pres opstår på mange arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker. Mange definerer moralsk stress med, at man må gå på kompromis med sin faglighed, og man føler, at man kunne levere noget bedre til borgerne, eleverne eller brugerne.

“En vigtig tilføjelse om moralsk stress er, at det mest stressudløsende er, at man martres af, at nogen lider under det, man leverer,” siger Helle Hein.

Men dilemmaet er, at det, som er følelsesmæssigt belastende ved et job med mennesker, samtidig også er det meningsfulde ved arbejdet.

Helle Hein siger, at nedskæringer på gymnasier og færre ressourcer kan betyde, at flere lærere rammes af stress. Men det er vigtigt, at man i samtalen om moralsk stress ikke kun taler om timer og ressourcer.

“Jeg var ude på en skole, hvor en række lærere led under moralsk stress, og de talte meget om ikke at have tid. Det viste sig, at skolen havde smidt nogle ordblinde elever ud, fordi det ikke gik rent fagligt. Nogle lærere lå vågne om natten og tænkte på, at de havde svigtetdisse elever, som nu havde fået ændret deres livsbane,” siger ­Helle Hein.

Hendes pointe er, at moralsk stress på gymnasier også kan opstå, fordi diversiteten blandt eleverne er blevet meget større, nogle elever kan for eksempel have diagnoser og andre problemer.