Skal vi stadig skrive rapporter?

Hvorfor skal eleverne skrive rapporter i de naturvidenskabelige fag på C-niveau? Husker vi at fortælle dem om genrens relevans? Og er genren egentlig relevant på C-niveau?

Rapporter er simplificerede former af de artikler, som forskere får publiceret i naturvidenskabelige tidsskrifter. En af pointerne med rapportskrivning er, at eleverne skal lære at skrive i den bundne form, som disse artikler har, og at de skal kunne beskrive eksperimentelt arbejde på en måde, så det bliver reproducerbart for andre.

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at dokumentere det eksperimentelle arbejde, så eleverne kan huske det til eksamen. Men derfra og til at rapportskrivning er den altdominerende skriftlige genre på kemi C, er der altså temmelig langt. Eleverne har svært ved at se formålet ved rapportskrivningen, ud over at opfylde lærerens krav til dem og undgå at få fravær. Det med at lære hvordan forskningsartikler er bygget op, er ikke særlig vedkommende eller motiverende for dem. De læser ikke selv forskningsartikler, og de færreste af dem drømmer om en fremtid som laboratoriekemikere, når de går i 1g.

Det er også tvivlsomt, om rapportformen er effektiv i forhold til elevernes læring. Får de tænkt sig om og anvendt fagets tankegang, når de skriver dem, eller gælder det om at komme hurtigst og lettest igennem dem? Mine erfaringer siger, at der foregår en del aktivitet over Facebook og Studieportalen i forbindelse med skrivningen. Mit hf-hold nåede fx alle frem til, at ”fedtstoffer tilhører gruppen af lupiner”. Ingen af dem reflekterede over rimeligheden i udsagnet…

Jeg vil meget hellere sætte eleverne til at lave produkter, der kræver, at de reflekterer over stoffet og over sammenhængen mellem den mundtlige og den skriftlige dimension af faget. Det kan fx foregå ved, at de tager de fotos eller optager små videosekvenser med deres mobiler, mens de laver eksperimentelt arbejde. Derefter laver de en film, screencast eller interaktiv plakat (Wix) om eksperimentet. Her stiller jeg krav om, at der skal være tilhørende teori, kemiske reaktioner og forklaringer, beskrivelse af fremgangsmåden samt beregninger og diskussion af resultaterne. Det kræver mere af elevernes forståelse, at de mundtligt skal forklare det, de har lavet skriftligt (fx reaktionsskemaer og beregninger), samtidig med at det bevidstgør dem om forskellen på talt og skrevet fagsprog. Så begynder der at være en større pointe med skriftligheden. Hvis der så samtidig kobles en reel målgruppe på, så modtageren ikke kun er læreren, men et bredere publikum vil elevernes motivation også øges.

Med andre ord synes jeg, at der er stor fornuft og spændende perspektiver i det udvidede skriftlighedsbegreb: ”Skriftlige arbejder er ikke bare ord på print, men skal forstås i en udvidet betydning som produktivt arbejde i relevante udtryksformer og medier” (Ellen Krogh, 2010, SDU). Det giver øgede muligheder for spændende produkter samt øget motivation og læring hos eleverne.