Så kører vi

Sommerferien er slut, og et nyt skoleår er ved at starte. For mig er det en tid, hvor tanker og ideer om nye pædagogiske tiltag og diverse forbedringer af eksisterende praksis myldrer rundt, hvorefter de langsomt bundfælder sig og bliver konkrete.

Som lærer skal man være god til at sortere og vælge mellem diverse indsatsområder og nye pædagogiske strømninger – der måske ikke altid er så nye, men blot har fået mere moderne navne og fornyet opmærksomhed. Skal det være synlig læring, nye undervisningsformer, kollegial sparring eller socioøkonomiske nøgletal og medfølgende løfteevne, der skal have en skalle i år? Eller skal det være en blanding af det hele eller noget helt femte?

Uanset hvad vi vælger, handler det om at øge elevernes udbytte af undervisningen og om at sørge for at de får den nødvendige almendannelse og de ønskede studiekompetencer, så de er godt klædt på til videre studier, når vi engang skal give dem hue på.

Mit danskhold er nu blevet 3.g’ere, og mens jeg har planlagt undervisning til dem, er det slået mig, at de kommer til at gå fra en høj grad af selvstyret gruppearbejde uden ret meget tavleundervisning sidste år til lidt mere styring og lidt flere plenumdiskussioner i år. Det er egentlig pudsigt, men det skyldes, at der er mange kernestofområder fra 1.g og 2.g, der skal knyttes sammen i 3.g, og mange sløjfer, der skal bindes. Det peger i retning af, at de faktisk går fra en begrænset selvstændighedsgrad i grundforløbet til en høj selvstændighedsgrad i studieretningsforløbet i 1.g og 2.g, hvorefter tøjlerne strammes lidt igen i løbet af 3.g.

På min kemi A-hold er der meget skriftligt arbejde, og der er en tendens til, at nogle elevgrupper ikke klarer sig så godt til skriftlig eksamen. Derfor vil jeg eksperimentere med det skriftlige arbejde, således at afleveringsopgaver læses og diskuteres igennem i grupper i timerne. Grupperne skriver stikord til opgaveløsning, og vi diskuterer så deres forslag igennem i plenum – inden eleverne faktisk begynder at løse opgaverne.

Ved en del af opgavesættene vil eleverne kunne arbejde sammen og aflevere i grupper, og de vil skulle give de andre grupper input på deres opgavebesvarelser, mens de bliver udarbejdet. Min erfaring er nemlig, at elever lærer rigtig meget af hinanden. Det rykker dem langt mere end hvis de skal sidde alene med opgaverne.

Når de får opgavesættene tilbage, skal de lægge dem ind på en personlig hjemmeside, og så skal de skrive, hvordan de syntes, at det gik, hvordan de har arbejdet med sættet, hvad de har lært, og hvad deres fokuspunkter skal være i næste opgavesæt.

Derefter skal de i grupper udarbejde “opgavemanualer” for opgaverne i sættet. Manualerne skal være i punktform og stikord, og de skal fortælle, hvad eleverne fremover skal gøre for at løse en opgave af pågældende type. Disse manualer skal eleverne også lægge ind på deres personlige hjemmeside, og så er det meningen, at det skal kunne hjælpe dem til eksamen.

Jeg er selvfølgelig spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Det er nemt at lave planer hjemme ved skrivebordet, men noget andet er, hvordan det vil fungere i praksis. Det vil de næste måneder vise.