Skal den nye overenskomst give flere afskedigelser eller bedre vilkår?

Hvordan kan man argumentere for de nedskæringer, som sker i dag på gymnasieområdet?
Ja, man kunne starte med at se, hvem der bliver skåret mest hos. Det er åbenbart STX (eller VUC), som bliver beskåret mest. Mens HHX er den retning, som mister mindst målt i procent.
Det har været velkendt, at lærerne på HHX (og HTX) i forvejen har løbet hurtigere end STX i mange år, mens STX har fået markant flere penge pr.elev. Den uretfærdighed har erhvervsgymnasierne gjort opmærksom på i mange år. Men der har ikke været nogen støtte fra STX-verdenen til at ændre dette. I mellemtiden har politikerne kunne iagttage, at erhvervsgymnasierne leverede en god vare i form af elever, som var gode til at tage en videregående uddannelse efter deres gymnasiale eksamen. Det har de kunnet gøre, selvom lærerne underviste markant flere timer end STX-lærerne. Så politikerne, som ikke er så dumme endda, kunne jo godt se at man med tiden måtte normalisere forholdene ved eksempelvis at forbedre vilkårene for erhvervsgymnasierne. Eller ved at lave en spareøvelse for STX (og HF), så de kom arbejdsmæssigt på niveau med erhvervsgymnasierne.

Og kære STX- og HF-kolleger, løbet er desværre kørt. Vi kommer i fremtiden til at arbejde lige hårdt, og det er også det mest retfærdige. Hvis I havde kæmpet for bedre vilkår for erhvervsgymnasierne, mens det var gode tider, så havde det muligvis været sværere at få de kraftige nedskæringer igennem, som sker i dag. Men det skal nok gå, for det går faktisk godt på erhvervsgymnasierne. Vi kan lide det, vi gør, og selvom det er hårdt at arbejde med undervisning, så er det også godt arbejde. Det er muligt vha. nye rettemetoder og nytænkt undervisning at nå tingene, uden at det bliver alt for hårdt. Går det ud over kvaliteten? Ja, på visse områder gør det faktisk, men så må eleverne gøre et større stykke arbejde i stedet for, og det har de kun godt af. Men, det betyder ikke, at nedskæringerne skal fortsætte, for der må også være en grænse for, hvor meget man kan tillade sig at skære ned. På erhvervsgymnasierne har vi ikke meget plads til at skære mere, for vi løber faktisk ret hurtigt.

Hvis vi skal have stoppet nedskæringerne og få arbejdsvilkår, som er gode for både os og eleverne, så er det ved de kommende overenskomstforhandlinger, at slaget i stedet skal tages. Her mener jeg, at vi skal slås for at få kvalitetskrav og arbejdstid til at hænge sammen. Det nytter ikke noget at kæmpe for bedre lønninger, hvis det ikke samtidig betyder, at vi får en minimumsforberedelsestid pr. undervisningstime igen. For ellers vil lønstigninger bare betyde endnu flere afskedigelser på gymnasierne. Hvis regeringen fortsætter med at skære i vore taxametre, og vi dermed får færre penge pr. elev, men vi samtidig bliver lovet mere i løn til lærerne, så er konsekvensen uden tvivl afskedigelser i langt større målestok end før. Det vil så endnu engang betyde, at nogle kommer til at løbe endnu stærkere, mens andre i stedet bliver afskediget. Er vi overhovedet parate til det? Vil vi ikke langt hellere have klare og gennemsigtige arbejdsvilkår, der gør, at vi ved, hvad der kræves af os, og kan se, at der er tilfredsstillende tid til at levere det stykke arbejde? Det kan vi kun få, hvis vi får vores forberedelsestid tilbage.

Problemet ved overenskomsterne før 0K13 var, at der ikke blev stillet klare krav til, hvad man kunne forvente blev leveret af lærerne, når de fik tid til forberedelse. Men det burde man måske indføre, hvis vi får forberedelsestiden tilbage. Jeg mener personligt, at det kunne blive en god aftale for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvis vi får forberedelsestiden tilbage og samtidig får stillet nogle klare krav og forventninger til, hvilken kvalitet man så forventer fra vores side. Eksempelvis i form af tilfredsstillende resultater til eksamen, hvilket eksempelvis kunne måles på både antallet af dumpede og gennemsnitskaraktererne.
Så kære jer, der skal være med til overenskomstforhandlingerne, vil I ikke nok arbejde på at få den forberedelsestid tilbage i stedet for bare at fokusere ensidigt på mere i løn? Det vil også betyde højere jobsikkerhed for dem, der er i job, mens højere løn vil betyde højere job-usikkerhed.