Så lad os da tale om faglige krav

Min personlige velkomsthilsen til Ellen Trane Nørby.

”Det skal nok blive synligt, at vi er en regering, der ikke er bange for at tale om faglige krav,” udtaler den nyudnævnte minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (ETN), i sidste nummer af Gymnasieskolen. Det var den forrige regering nu heller ikke. ETN's forgænger på taburetten afbrød vel kun grammofonpladen om de faglige krav for at annoncere, at ”nu bliver skolen sjov og spændende, når bare lærerne gør det anderledes!” – alt imens der blev tromlet nye arbejdstidsregler og medfølgende nedskæringer hen over den danske lærerstand. ETN taler om faglige krav – imens regeringen i øvrigt planlægger at spare milliarder i sektoren. Det hænger ikke bedre sammen, end det gjorde for Antorini.

Men har ETN så på indholdssiden noget nyt at sige om faglige krav? Både og; faglige krav, det er stadig noget med karakterer og adgangskrav – dog på 4 i stedet for 02. Et adgangskrav på 4 til gymnasiet har social slagside, og ETN må indrømme, at nogle mønsterbrydere nok vil blive tabt på det. Midt i al spareiveren virker det som en ret ødsel brug af Danmarks vigtigste råstof: viden og uddannelse. ”Jeg tror, at når man ved, at man skal have 4 for at komme ind på gymnasiet, så vil fokus være på det i folkeskolen i stedet for noget så abstrakt som at blive erklæret uddannelsesparat eller ej,” siger ministeren og finder altså trøst i troen – troen på, at firkantede karakterkrav nok skal få de unge op på tæerne og dermed hjælpe, nåja, de fleste ...

Ud over den ovennævnte sociale slagside er problemet imidlertid, at der allerede er fokus på karakterer – en overdreven, ødelæggende fokus. Aldrig tidligere har vores elever, svage som stærke, vel været så optagede af karakterer, og hæmmede af dem – ikke ”fagligt inspirerede”, som ETN formoder. Jo mere systemet fokuserer på målinger, test og karakterer, des mere tunnelsyn udvikler både elever og lærere af at performe i forhold til netop det: målinger, test og karakterer – og så kvæles den essentielle faglige nysgerrighed og risikovillighed. Frygten for at fejle og misse de ”livgivende” tocifrede karakterer i den dårligt udtænkte 7-trins karakterskala presser nogle elever (ofte såkalt stærke elever, vel at mærke!) så hårdt, at de brænder sammen. Andre klapper i som østers, opgiver, forsøger at bluffe eller ligefrem snyde sig igennem. Gymnasiets mange fag tilbyder eleverne et væld af perspektiver på tilværelsen, igennem hvilke de kan udfordre og udvikle sig selv, såvel fagligt som menneskeligt; hvorfor lyder spørgsmålet fra dem i stigende grad blot: ”Hvordan kan jeg få højere karakterer?” Er det det, de, eller vi som samfund, har behov for?

Praktikere ser virkeligheden; på Øregård Gymnasium har man eksempelvis igangsat et projekt, hvor man vil give færre karakterer, netop for at flytte elevernes fokus væk fra simple mål, test og tal og skabe et stærkere, sundere studiemiljø, hvor eleverne tør lære. Kære ETN, vi gymnasielærere er heller ikke bange for at tale om faglige krav – tværtimod. Tør du gå i ægte dialog med os om konsekvenserne af socialt skæve adgangskrav og karakterræs? Hele sektoren, og frem for alt eleverne, har behov for sådan en minister.

Tomas Kepler
Aalborghus Gymnasium
Medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1