Så indfør da den stopprøve

Nu hvor matematik på B-niveau bliver obligatorisk hos næsten alle gymnasieelever, så har man ønsket, at der skulle være en matematikprøve efter tre måneder i 1.g. Spørgsmålet har så været, hvad den prøve skulle betyde. Skal den betyde, at en elev, der ikke har klaret sig tilfredsstillende efter den prøve, får en sød snak med sin lærer om, at eleven nok er nødt til at arbejde lidt mere med sit fag? Eller skal en dumpet prøve betyde, at eleven får at vide, at hvis man ikke består omprøven, (som så kunne komme ved juletid) så er eleven nødt til at forlade de gymnasiale jagtmarker og finde føde et andet sted?

Af en eller anden årsag, som jeg ikke forstår, så ser det ud til, at størstedelen af gymnasielærere er imod indførelse af stopprøver, som det sidste er et eksempel på. For det er jo synd for eleven. Men stop lige op engang, for hvad er der egentlig galt med stopprøver? Er den ikke et enkelt og funktionelt redskab til at vise eleverne, hvad de bør være i stand til som minimum, og en god motiverende faktor til at få styr på disse dele?
Jeg kan huske, da jeg startede på uni i 95, så fik vi også at vide, at der var en stopprøve, og hvis man ikke havde et snit over seks på sine førsteårs fag efter to år, så kunne man ikke fortsætte. Personligt klarede jeg ikke stopprøven det første år, hvilket kom bag på mig, for jeg havde et pænt snit fra gymnasiet. Men ved reeksamen nogle få måneder senere gik det fint. For mig var stopprøven et godt redskab til at vise, hvad jeg som minimum burde have styr på for at kunne gennemføre en akademisk uddannelse.

Kravene var jo højere, end de var på gymnasiet, og det måtte jeg så tilpasse mig. Men hvorfor kan man ikke gøre det samme på gymnasieniveau? Kravene på gymnasiet er højere, end de er for grundskolen, og stopprøven er et glimrende redskab til at vise eleverne disse krav, og hvad de skal have styr på. Nogle har (ligesom jeg havde) brug for at finde ud af, hvad der kræves af en for at være studerende, og det er sundt at finde ud af i god tid.

Der findes desværre elever, der sover sig igennem det meste af gymnasielivet, som først finder ud af konsekvensen det sidste år, hvor de enten stopper før tid, eller ender med et snit, der viser, at de har spildt deres tid. Enkelte af disse elever burde have fundet ud af i god tid, at de skulle finde noget andet at lave, i stedet for at spilde deres tid på noget, de alligevel ikke fik noget ud af. Men der er også de elever, som jeg tænker, kunne være nået længere, hvis de havde haft en stopprøve at forholde sig til. For hvis stopprøven kunne motivere dem til at udøve den indsats, der gjorde, at de fik styr på minimalkravene, så kunne de muligvis også se, at de faktisk kan lære noget, og at det kan betale sig at gøre en indsats.

For os, der underviser, kan det ovenikøbet betyde, at vi kan forvente, at eleverne har en vis mængde af basal viden, som de kan bygge videre på. Så slipper vi måske for at skulle undervise tredieårselever i stof, som de burde have fået tjek på i 1.g.

Så undskyld mig i øvrigt. Jeg har intet imod stopprøver i 1.g i matematik, for jeg synes ikke, det er synd for eleverne at vise dem, hvad de bør være i stand til. Dertil bør stopprøverne både være stillet centralt og blive vurderet centralt. Hvad en sådan stopprøve indeholder i grove træk, bør lærerne så kende til, så man også fra vores side er klædt på til at forberede dem. Det behøver ikke være særlig høje krav, men krav som burde kunne forventes, at en gymnasieelev lever op til, såsom potensregneregler, simpel ligningsløsning, reduktion og procentregning. Det er jo noget, som de burde have styr på allerede i grundskolen, så hvorfor i alverden skulle man ikke kunne forvente det samme, når de går i gymnasiet?