Riisagers styrkelse af demokratisk dannelse er varm luft

Undervisningsminister Merete Riisager udtalte på gymnasieskolen.dk, at gymnasierne skal styrke den demokratiske dannelse. I mellemtiden står hun i spidsen for en reform og en nedskæringsdagsorden, der i praksis vil gøre det modsatte.

Undervisningsminister Merete Riisager udtalte på gymnasieskolen.dk, at gymnasierne skal styrke den demokratiske dannelse. I mellemtiden står hun i spidsen for en reform og en nedskæringsdagsorden, der i praksis vil gøre det modsatte. Reformen og nedskæringerne kommer til at betyde, at den demokratiske deltagelse for os elever vil blive svækket gevaldigt.

Den 3. juni sidste år indgik en bred forligskreds en aftale om en ny gymnasiereform, der træder i kraft til sommer. Intentionerne i reformen er mange, blandt andet skal den demokratiske kompetence hos eleverne styrkes. Man må forstå på Merete Riisager, at dette skal ske ved, at lærerne på landets gymnasier skal præsentere eleverne for ”demokratiets grundsøjler” i højere grad end i dag. Det kan dog gå hen og blive svært.

Riisagers regering skærer nemlig samtidig kraftigt ned i ressourcerne, der bliver tilført området. Det er direkte skadeligt for de nye kompetencer, og det kommer til at svække demokratiet både på skolerne og i det samfund, vi gymnasieelever kommer ud i efter vores studentereksamen.

Et centralt element i reformen er at forkorte grundforløbet på de gymnasiale uddannelser fra seks til tre måneder. Samtidig har gymnasierne siden finansloven for 2016 skullet skære 2 % om året. STX skal dog skære yderligere, så det i alt bliver en nedskæring på 5,7 % i 2017. Det betyder lærerfyringer. Ifølge en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening er der 1000 færre lærere i dette skoleår end sidste år. Det betyder mindre forberedelsestid til flere undervisningstimer for landets gymnasielærere.

For at løse den problematik tvinges mange lærere til at standardisere undervisningsforløbene på tværs af forskellige studieretninger og klasser. Det betyder, at vi elever ikke kommer til at have indflydelse på vores undervisning, som vi har i dag.

Vores lærere kommer ikke til at have mulighed for at forlænge et forløb, som en klasse viser sig at være ekstra motiverede for og derfor gerne vil forlænge. Vores lærere kommer ikke til at kunne inddrage aktuelt stof i forløbet om det amerikanske præsidentvalg. Vores lærere kommer ikke til at kunne invitere en gæstetaler ind til et ekstra modul, hvor klassen kan stille spørgsmål og få et nyt syn på det, man har lært. Det er en direkte svækkelse af elevdemokratiet og en drastisk kvalitetsforringelse i vores undervisning.

Det er fint, at Merete Riisager gerne vil styrke den demokratiske dannelse. Problemet er bare, at den nuværende politiske cocktail af reform og nedskæringer meget vel kan ende med at gøre det modsatte. I gymnasiebekendtgørelsens første paragraf lyder det, at gymnasiet “skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”, samt at skolen derfor må “bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”.
Med standardiserede undervisningsforløb som følge af reform og nedskæringer står disse fine ord tilbage som ganske tomme floskler.

I stedet for at have fine intentioner på papiret, som Merete Riisager tydeligvis har, så skal vi styrke demokratiet ude på gymnasierne i virkeligheden. Det kræver midler nok til gode undervisningsforløb, men det kræver også, at Riisager og hendes kolleger på Christiansborg lytter, når vi elever deltager i demokratiet. Vi er nemlig allerede organiseret, og selvom vi altid kan blive stærkere demokrater, så sker det gennem deltagelse og indflydelse, ikke gennem floskler om mere viden om “demokratiets grundsøjler”.