Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Tidsregistrering

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog OK 13 Gymnasiereform 2030 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage

Replik fra to forfattere

25. oktober 2017
Skrevet af_
Gymnasieskolen Redaktion

Det var beskæmmende at læse Morten Lassens anmeldelse af vores bog ‘Historie. Metode – teori – filosofi’ i Gymnasieskolens spalter.

Anmeldelsen er skrevet af en anmelder, der hverken har læst bogen eller gidet at sætte sig ind i dens grundlæggende præmisser. Men værst er det, at anmeldelsen, i lighed med flere andre af Morten Lassens anmeldelser, er skrevet, som var bogen rettet imod det historieinteresserede almene marked, og den kritik, der med frenetisk animositet regner ned over bogen, er skrevet på dette grundlag. Bogen er selvsagt ikke rettet imod det almene marked, men mod gymnasieelever. Ikke imod deres lærere, for hvem alt i bogen naturligvis er kendt stof, men forudsætningsløse gymnasieelever, der skal have præsenteret historiefagets historie, metode, teori og filosofi på kun lidt over 100 sider.  

Lassen lægger ud med at beklage, at vores historieforståelse er centreret omkring historiefaget i gymnasiet! Jamen, er det overhovedet gået op for Lassen, at denne bog faktisk handler om historiefaget i gymnasieskolen?

Lassen forstår ikke, at mange af vore eksempler centrerer sig omkring 2. verdenskrig. Det er såmænd ikke, fordi vi aldrig har læst en historiebog om andre emner – men fordi vi ønsker at bruge eksempler, som læreren kan forvente allerede er kendte af eleverne. Eksemplerne skal bruges, når teorien skal forstås. Historieteori kan være vanskelig nok at forstå, uden at læreren også skal forklare den historiske kontekst bag eksemplet. Derfor vælger vi i dette kapitel konsekvent at bruge det samme eksempel, nemlig Hitlers vej til magten i 1930’ernes Tyskland. 

Lassen mener, at vores forsøg på at skelne mellem ‘historie’ og ‘fortælling’ er ”det rene nonsens”. Heller ikke dette er forstået. Vi forsøger ikke at skelne imellem det, men at bibringe eleverne en forståelse af, at der i historieskrivning ofte er en narrativ struktur, som man bør være opmærksom på. Atter er det tydeligt, at Lassen ikke har læst bogen, men blot skimmet den.

Hvad værre er, så henter Lassen på uvederhæftig vis sine citater ude af kontekst, fx når han forsøger at få det til at se ud som om, at bogen ikke forklarer begrebet historiefilosofi. Der gøres meget nøje rede for, hvad vi mener forskellen mellem historieteori og historiefilosofi er. Formålet har været at gøre dette forståeligt for elever i en 2g-klasse, måske endda en 1g-klasse. Formålet har naturligvis ikke været at sætte en ny dagsorden for historiefilosofibegrebet på dansk grund. 

Allerværst er nok, at Lassen har læst bogen så overfladisk, at den centrale pointe slet ikke står klart for ham – det er muligvis derfor, at Lassen føler sig så forvirret. Lassen kan ikke finde et kapitel om historisk metode, skriver han. Dette til trods for, at bogen naturligvis er struktureret på samme måde som titlen: metode, teori og filosofi.

Og så til den mest bizarre kritik: at vi mener, at historie kun handler om kildeanalyse. 

Hele bogens omdrejningspunkt er, at historie ikke må forfalde til blot at være kildeanalyse. Det er selve bogens budskab, som det også tydeliggøres på bagsideteksten og i indledningen, at historie er andet og mere end blot kildeanalyse. Men af den grund skal der naturligvis ikke mangle et kapitel om kildeanalyse. Det får Lassen til at udbryde: ”Det er åbenbart det man gør i historiefaget, man analyserer kilder”. Det er pinligt og dumt, at Lassen er ude af stand til at læse bogen og forholde sig til den, som det produkt den er: en bog rettet til gymnasieelever og ikke til historikere.

Hvad er formålet med anmeldelser af fagligt materiale i et fagblad, hvis bøgerne ikke anmeldes med henblik på den brug, der skal gøres af dem? Og hvad er formålet med en anmeldelse skrevet af en anmelder, der tydeligvis kun har bladret lidt på må og få?

Mikkel Thrane Lassen og Niels Ejgil Trebbien Dybbro

 

 

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater