Replik fra to forfattere

Det var beskæmmende at læse Morten Lassens anmeldelse af vores bog ‘Historie. Metode – teori – filosofi’ i Gymnasieskolens spalter.

Anmeldelsen er skrevet af en anmelder, der hverken har læst bogen eller gidet at sætte sig ind i dens grundlæggende præmisser. Men værst er det, at anmeldelsen, i lighed med flere andre af Morten Lassens anmeldelser, er skrevet, som var bogen rettet imod det historieinteresserede almene marked, og den kritik, der med frenetisk animositet regner ned over bogen, er skrevet på dette grundlag. Bogen er selvsagt ikke rettet imod det almene marked, men mod gymnasieelever. Ikke imod deres lærere, for hvem alt i bogen naturligvis er kendt stof, men forudsætningsløse gymnasieelever, der skal have præsenteret historiefagets historie, metode, teori og filosofi på kun lidt over 100 sider.  

Lassen lægger ud med at beklage, at vores historieforståelse er centreret omkring historiefaget i gymnasiet! Jamen, er det overhovedet gået op for Lassen, at denne bog faktisk handler om historiefaget i gymnasieskolen?

Lassen forstår ikke, at mange af vore eksempler centrerer sig omkring 2. verdenskrig. Det er såmænd ikke, fordi vi aldrig har læst en historiebog om andre emner – men fordi vi ønsker at bruge eksempler, som læreren kan forvente allerede er kendte af eleverne. Eksemplerne skal bruges, når teorien skal forstås. Historieteori kan være vanskelig nok at forstå, uden at læreren også skal forklare den historiske kontekst bag eksemplet. Derfor vælger vi i dette kapitel konsekvent at bruge det samme eksempel, nemlig Hitlers vej til magten i 1930’ernes Tyskland. 

Lassen mener, at vores forsøg på at skelne mellem ‘historie’ og ‘fortælling’ er ”det rene nonsens”. Heller ikke dette er forstået. Vi forsøger ikke at skelne imellem det, men at bibringe eleverne en forståelse af, at der i historieskrivning ofte er en narrativ struktur, som man bør være opmærksom på. Atter er det tydeligt, at Lassen ikke har læst bogen, men blot skimmet den.

Hvad værre er, så henter Lassen på uvederhæftig vis sine citater ude af kontekst, fx når han forsøger at få det til at se ud som om, at bogen ikke forklarer begrebet historiefilosofi. Der gøres meget nøje rede for, hvad vi mener forskellen mellem historieteori og historiefilosofi er. Formålet har været at gøre dette forståeligt for elever i en 2g-klasse, måske endda en 1g-klasse. Formålet har naturligvis ikke været at sætte en ny dagsorden for historiefilosofibegrebet på dansk grund. 

Allerværst er nok, at Lassen har læst bogen så overfladisk, at den centrale pointe slet ikke står klart for ham – det er muligvis derfor, at Lassen føler sig så forvirret. Lassen kan ikke finde et kapitel om historisk metode, skriver han. Dette til trods for, at bogen naturligvis er struktureret på samme måde som titlen: metode, teori og filosofi.

Og så til den mest bizarre kritik: at vi mener, at historie kun handler om kildeanalyse. 

Hele bogens omdrejningspunkt er, at historie ikke må forfalde til blot at være kildeanalyse. Det er selve bogens budskab, som det også tydeliggøres på bagsideteksten og i indledningen, at historie er andet og mere end blot kildeanalyse. Men af den grund skal der naturligvis ikke mangle et kapitel om kildeanalyse. Det får Lassen til at udbryde: ”Det er åbenbart det man gør i historiefaget, man analyserer kilder”. Det er pinligt og dumt, at Lassen er ude af stand til at læse bogen og forholde sig til den, som det produkt den er: en bog rettet til gymnasieelever og ikke til historikere.

Hvad er formålet med anmeldelser af fagligt materiale i et fagblad, hvis bøgerne ikke anmeldes med henblik på den brug, der skal gøres af dem? Og hvad er formålet med en anmeldelse skrevet af en anmelder, der tydeligvis kun har bladret lidt på må og få?

Mikkel Thrane Lassen og Niels Ejgil Trebbien Dybbro