Relationsarbejdet for elever og lærere er lige nu det allervigtigste

Gensynet med elever og kolleger gav arbejdsglæden et boost, fortæller lærerne Caroline Plummer og Josephine Gyldenhammer Mollerup. Men der ligger også et arbejde i at finde sammen som lærerkollegium igen.

Nedlukning, nødbekendtgørelser, virtuel undervisning, aflyste eksamener, onlinekaraktergivning, vejledning på Teams, udeundervisning, smittefare, ugentlige COVID-19-test og afstand. Det er nogle af de ord, som man kan sætte på gymnasielærernes arbejdsliv det seneste år.

Men selvom skolerne nu er åbnet igen, er det for tidligt at tale om arbejdslivet post corona. Det mener lærerne Josephine Gyldenhammer Mollerup og Caroline Plummer, der begge arbejder på NEXT Københavns Mediegymnasium.

“Det seneste år har sat sit præg på både undervisningen og lærerlivet, og udfordringen er nu at samle op på de konsekvenser, coronaen har haft,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup, der underviser i dansk og mediefag.

“Selvfølgelig er det faglige vigtigt, men gymnasiet er ret fattigt uden det sociale både for elever og lærere. Derfor er relationsarbejdet det allervigtigste nu både for elever og lærere,” tilføjer Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Hun oplevede, at en stor del af arbejdsglæden forsvandt, da skolen blev lukket ned.

“Jeg må indrømme, at en stor del af min glæde ved undervisningen og lærerrollen ligger i samspillet med eleverne og kolleger. Jeg havde det svært med, at jeg ikke kunne mærke, hvor eleverne var, og tilpasse undervisningen. Jeg følte, at min undervisning blev stiv og skematisk,” siger hun.

Som ny lærer har jeg haft svært ved at stoppe med at arbejde, fordi arbejdslivet og privatlivet flød sammen. 

Caroline Plummer, lærer
NEXT Københavns Mediegymnasium

For hendes kollega Caroline Plummer har nedlukningen også været speciel. Den 1. februar startede hun i sit første job som gymnasielærer.

“Jeg har jo ikke prøvet andet, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men det var da svært at lære eleverne at kende og fornemme, hvor de var, når de blot var en masse firkanter på min skærm,” siger Caroline Plummer, der underviser i engelsk.

På trods af at hun ikke havde den daglige gang med de nye kolleger, var de gode til at række ud og hjælpe hende, fortælle Caroline Plummer, der også har benyttet sig af muligheden for at sidde på skolen og arbejde indimellem.

“Selvom det er første gang, jeg underviser, har jeg ikke følt mig alene. Folk har været søde til at skrive både for at hjælpe med det tekniske, og hvis jeg havde brug for nogen at sparre med,” siger hun.

Nedlukningen har måske også gjort mange mere bevidste om værdien af gode kolleger, mener Josephine Gyldenhammer Mollerup.

“Alle har jo manglet det sociale med kollegerne, derudover har jeg også oplevet, at mange rigtig gerne ville hjælpe kollegerne,” siger hun.

Dagen før interviewet - og ni uger efter ansættelsen - ­havde Caroline Plummer sit første modul i det fysiske klasselokale.

“Det var dejligt, for jeg følte lidt, at jeg i højere grad glemte mig selv i det fysiske klasselokale end virtuelt, hvor jeg hele tiden kunne se et lille billede af mig selv. Her i klasselokalet havde jeg fuld fokus på eleverne og kunne bedre mærke deres respons,” fortæller hun.


Caroline Plummers (forrest) lærerjob startede bag en skærm. Men hun føler alligevel, at Josephine Gyldenhammer Mollerup og de andre kolleger har været gode til at række ud og tage godt imod hende.

Finde tilbage
I den næste tid bør skolen også have fokus på, hvordan lærerne har det, mener Josephine Gyldenhammer Mollerup.

“Det er jo en anderledes verden, vi er kommet tilbage til, og det er nok forskelligt, hvordan det påvirker en. Selvom vi er en lille skole, hvor lærerne har haft det rigtig godt socialt, så skal vi da lige finde tilbage til, hvordan vi gør tingene igen. Det er især ledelsens ansvar, og jeg ved også, at de har fokus på det,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup og tilføjer:

“Faren ved den måde, som vi har arbejdet på det seneste år, er, at der godt kan være nogle lærere, der har puttet sig lidt. Nogle kan måske også opleve det voldsomt anstrengende at komme tilbage til arbejdet på den her måde.”

De to lærere ser frem til, at arbejdslivet og privatlivet i højere grad er adskilt, efter at undervisningen er flyttet ud af deres hjem og tilbage på skolen. Nogle ting skal måske aflæres igen.

“Som ny lærer har jeg haft svært ved at stoppe med at arbejde, fordi arbejdslivet og privatlivet flød sammen. Så jeg glæder mig over at kunne lukke computeren og cykle hjem,” siger Caroline Plummer.

“Under nedlukningen har jeg i højere grad været tilgængelig uden for arbejdstiden, hvis eleverne skrev til mig, fordi jeg følte et stor ansvar, i forhold til hvis der var noget, de havde svært ved,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Jeg kan mærke arbejdsglæden kommer tilbage på fuldt blus, efter en time hvor jeg har fyldt en tavle med elevernes kloge ord og bagefter kan snakke med kollegerne om stort og småt.

Josephine Gyldenhammer Mollerup, lærer
NEXT Københavns Mediegymnasium

Hun er dog enig med Caroline Plummer i, at den måde, hvorpå nedlukningen har vist, at nogle elever har været mere trygge ved at kontakte læreren skriftligt, er noget, man som lærer måske bør have i baghovedet fremover.

Der har også været ting, hvor den virtuelle platform fungerede fint, som lærerne overvejer at bruge indimellem.

“For eksempel fungerede de virtuelle møder rigtig godt, da jeg skulle vejlede elever. Det lykkedes mig at tale med mange flere på kortere tid, end hvis jeg skulle have indkaldt dem til fysiske møder på skolen. Det er en fordel på en skole som vores, hvor eleverne kommer fra hele København og omegn,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Nedlukningen gjorde også, at skolen i højere grad fik øje på mulighederne i at have virtuelle oplægsholdere, fortæller hun.

Og så er der det, som de meget gerne vil have på afstand hurtigst muligt: at undervisningen og den faglige sparring var begrænset til skærmen.

“Jeg kan mærke arbejdsglæden kommer tilbage på fuldt blus, efter en time hvor jeg har fyldt en tavle med elevernes kloge ord og bagefter kan snakke med kollegerne om stort og småt,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.