Regeringen vil styrke matematik og naturvidenskab, men vil eleverne det også?

For 10 år siden, da den nu gældende gymnasiereform blev indført, lød det, at både sprog og naturvidenskab skulle styrkes. Det skete ikke. Mængden af naturvidenskabelige timer steg ikke, og lige pludselig forsvandt det 3. fremmedsprog – nogle sprog fx russisk og italiensk forsvandt. I stedet gavnede gymnasiereformen fag som samfundsfag, mediefag og psykologi. Forklaringen på dette var bl.a., at eleverne valgte anderledes end før.

Når regeringen nu går ud og vil styrke naturvidenskab i studentereksamen i en ny reformjustering risikerer vi en lignende situation. Lad mig tage et eksempel: I regeringens udspil lægges der op til, at biologi på A-niveau skal ledsages af matematik på A-niveau. Det er sikkert med den bagtanke, som umiddelbart virker fornuftig, at mange med biologi på A-niveau kunne ønske at læse biologi på universiteterne, hvor ét af adgangskravene er matematik A. Rigtig mange elever vælger studieretninger med biologi A, fordi de ikke ønsker den hårde naturvidenskabelige studieretning med matematik A, fysik B og kemi B, og rigtig mange elever interesserer sig for kroppen og biologi, fordi de vil være fysioterapeuter, sygeplejerske, bioanalytikere o.l. (disse uddannelser har ikke matematik A som adgangskrav). Sandsynligvis vil en stor del af eleverne blive skræmt væk, hvis de skal have matematik på A-niveau, og så er det nærliggende at løbe hen til studieretninger med samfundsfag i kombination med et sprog. Eksemplet fortæller, at de gode intentioner om at styrke matematik og naturvidenskab kan føre til en helt modsat effekt.

Så hermed sender jeg en opfordring videre til regeringen og de politiske partier, om at gennemtænke den nye reformjustering rigtig grundigt. Som matematik- og fysiklærer kan man som udgangspunkt kun være glad for, at man fra politisk side synes, at ens fag er vigtige. Men jeg er faktisk ret usikker på om regeringen er inde på det rette spor. Hvis I mener, at elever fravælger naturvidenskab og matematik i gymnasiet, fordi det er lettere at få bedre karakterer i andre fag, så kunne man måske overveje andre incitamentstrukturer. I en justering af gymnasiereformen, synes jeg, bør det være en hjørnesten at tænke i retning af, hvad vi kan gøre for, at eleverne kan blive endnu bedre til det de er gode til.

Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium