På sommerkursus med Nordspråk på Gotland

Hvad er det, der bevirker, at man kan få ca. 30 lærere (overvejende kvinder) fra de nordiske lande til at mødes til efteruddannelseskursus i sommerferien? Ganske vist var kurset placeret på den smukke og historisk interessante ø Gotland, – men alligevel?

Mit svar på spørgsmålet gik dels på, at jeg syntes, at det var et spændende og varieret program, der vekslede mellem kulturelle indslag f.eks. en udendørs Shakespeare-forestilling ”Measure for Measure” – på svensk selvfølgelig, – og den obligatoriske sightseeing, og så fagligt relevante foredrag og workshops. Stærkest i min erindring, og noget, jeg umiddelbart kan bruge i egen svensk/og norsk-og AP-undervisning, står fil.doc Solveig Malmstens inspirerende foredrag med workshop-øvelser om den sprogvidenskabelige baggrund for de forskelle og ligheder, der eksisterer mellem de nordiske sprog i dag.

Man fik en forståelse for, hvorfor sprogforandringer opstår, og hvordan de spredes landene imellem bl.a. via udenomssproglige kontakter. Solveig Malmsten fortalte, at udtalen kan forandres over tid, specielle bøjningsformer erstattes med almene, specielle syntaktiske konstruktioner erstattes med almene, ordforrådet tilpasses efter, hvad man har behov for at udtrykke, og ikke mindst sker der forandringer i samfundet, hvor nye ord kommer til, f.eks. ved at låne fra andre sprog, og andre ord glider ud.
For at sproglig ændring spredes, kræves der sprogmøder mellem forskellige sprog og grupper med forskellig prestige, hvor forandringen bl.a. kommer, når man efterstræber højererangerende gruppers prestige f.eks. i overklassesprog. København og Malmø er de steder, hvor sprogforandringerne går hurtigst og herefter spredes. Endvidere påpegede Solveig Malmsten, at nationalsprog er en politisk konstruktion, f.eks. er svensk standardisering et led i magtudøvelse med formålet at manifestere Sverige som en fuldgyldig stormagt, lette administrationen og befæste rigets grænser mod Danmark.

Før ca. år 700 kaldtes sproget urnordisk. Man forstod hinanden i Skandinavien; men de næste 300-400 år fjernede sprogene sig fra hinanden i en østlig (svensk, dansk) og vestlig (islandsk, færøsk, norsk) sproggren. Runesten vidner med deres indskrifter om det urnordiske sprog. Typisk for Gotland er imidlertid de mange billedsten med kultscener, der skulle sikre jagtlykken. Jo- man blev klogere af internatkurset, og så kommer oveni den faglige udveksling af gode ideer, som foregår, når man helt uformelt sidder og hygger over en kop kaffe eller bid mad med fagkolleger.

Næste år afholdes kurset i Grønland. Mon ikke, at  jeg  skulle tage med?