Ordet på sporet – anvendelsesorientering i praksis!

En gruppe dansklærere med en drøm mødtes en dag på lærerværelset. Drømmen var enkel, men dog kompleks:
Tænk, hvis vores kursister kunne indse, at de ikke skal lære skriftlig dansk for dansklærerens skyld.
Tænk, hvis det at skrive godt kunne blive målet i sig selv og ikke midlet til en god eksamenskarakter.
Dansklærerne drømte stort og sådan blev ”Ordet på sporet” til. Navnet ”Ordet på sporet” kræver vist en forklaring for de uindviede, ”På sporet” er adressen på VUC Nordjylland i Aalborg, og det ordspil kunne vi naturligvis ikke lade os gå forbi.

”Ordet på sporet – en sproglig temadag” havde sin debut for syv danskhold på HF-enkeltfag i uge 41 2015 og er netop blevet gentaget i uge 41 2016 for samme antal kursister.
Kursisterne blev udsat for forskellige workshops med sproglige øvelser for at styrke deres sproglige bevidsthed og korrekthed, og det er ikke så nyt eller anderledes end den daglige danskundervisning.

Det nye og særdeles vellykkede ved ”Ordet på sporet” har været, at vi har inviteret gæster ind i klasserummet for at fortælle om betydningen sproglig korrekthed i ”den virkelige verden” – således har vi begge år haft besøg af en sygeplejerske, en pædagog, en socialrådgiver, en journalist og en politimand, og kursisterne valgte selv to oplæg efter interesse. I oplæggene på 40 minutter viste oplægsholderne eksempler på skriftlige genrer i deres fag og fortalte om betydningen af skriftlig korrekthed. Det har for alvor været noget, der battede hos kursisterne Eksempelvis kunne politiet fortælle, at det er uhensigtsmæssigt i politifaget at journalføre en ”negrofil” gerningsmand, hvis man mener ”negroid”, mens sygeplejersken kunne fortælle, at det er et eksempel på meget dårlig evne til præcis beskrivelse at skrive ”Patientens afføring har samme farve som døren på stue 40”.

Fælles for alle fem oplæg var, at oplægsholderne kunne fortælle, at skrivning på korrekt dansk fylder meget i alle fag: Helt op til 60-80 procent af arbejdstiden, hvilket kom som en stor overraskelse for kursisterne. De kunne også fortælle, at genrebevidsthed ikke kun er et buzzword i danskundervisningen, der er stor forskel på, om man skriver en politirapport eller en social indberetning i syntaks, ordvalg og stilleje.

Som dansklærer er det en gave, når repræsentanter fra den såkaldt virkelige verden siger det til vores kursister, som vi nogle gange gentager og gentager for døve øren i klasserummet. De efterfølgende skriveøvelser i temadagens workshops viste desuden, at der var blevet lyttet godt efter, og at kursisternes bevidsthed om godt sprog var blevet skærpet.

Herfra vil jeg derfor videregive ideen med at invitere ”den virkelige verden” ind i klasserummet og indføre anvendelsesorientering i praksis (selv om det er et HF-ord, kan det nok også bruges i andre gymnasiale uddannelser).
På en sproglig temadag kunne man nemt forfalde til at drukne sine kursister i grammatiske øvelser og deslige, men når kursisterne opdager, at sproget ikke er målet i sig selv, men midlet til at klare drømmejobbet senere, er motivationen for de grammatiske krumspring alt andet lige blevet større.