Omlagt skriftlighed eller rettere: Hvad ønsker politikerne?

Peter Henrik Raae og Dion Russelbæk Hansen udtaler i Økonomididaktikkens indtog(!): ”At tale om ledelsesrum blev således vigtigt for Moderniseringsstyrelsen i forbindelse med OK 13. Der skal sikres plads til en ledelsesintervention, som man ikke tidligere har kendt, for at sikre, at denne forholdsmåde implementeres helt i det undervisningsmæssige træf. Derfor skal der tages afsæt i såkaldte porteføljedialoger, hvor den undervisningsfaglige didaktik og den økonomiske styring skal samtænkes. ” (Gymnasieskolens kronik, 1/2015.)

Med andre ord: Det er pengene, der styrer, og skolernes ledelse er Moderniseringsstyrelsens loyale tjenere. I nedgangstider er det ensbetydende med: Vi skal (lære at) slække (endnu mere) på de krav, vi stiller til både elever og os selv. Når politikerne taler om at forbedre kvaliteten ved at omlægge skriftligheden, handler det efter sigende ikke om at sænke det faglige niveau, men om økonomien. Sig det hellere ligeud: Hvor meget skal der spares?

Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling har udgivet en bog, Lær og skriv (1994), der i sit forord blandt andet fastslår, at man lærer at skrive ved at skrive. Vejledning er naturligvis nyttig, men hvornår giver det ikke længere mening at tale om at træne eleverne i skriftlighed? En sportsinteresseret ved, at det er nødvendigt at træne hver dag for at blive dygtig. Med regeringens sidste udspil behøver eleverne kun at træne fokuseret den halve tid. Og alligevel mener politikerne, at eleverne kan blive dygtigere! At nå et bestemt eller endog højere fagligt niveau på den halve tid er naturligvis det rene vrøvl. Uanset hvor meget vejledning den enkelte måtte få ”proppet ned i halsen”! De stærke elever skal nok klare ærterne, selvom de vil savne udfordringerne og øvelserne, men de svage elever vil ikke være tjent med at skulle sidde sammen efter skoletid for hver især at modtage cirka fire minutters ekstra vejledning per time.

Hvad betyder halv tid? 50 procent er et smukt, rundt tal, men siger jo egentlig ikke så meget. Hvis jeg nu fortæller, at mine elever har 24 timer om året til koncentreret at tilegne sig sprog – skrive for at forstå og lære – så er det ikke mange timers skriftlig studieforberedelse per år. Det giver derfor heller ingen mening, hvis mine elever fremover skulle have mulighed for at få individuel respons på deres skriftlige arbejde formuleret i løbet af kun 12 timer om året. Der hverken kan eller må skæres hverken 20, 30 eller 50 procent af de 24 timer om året.

Vi vil ikke være med til det hykleri, der kommer til udtryk, når politikerne udtaler, at det faglige niveau kan styrkes og løftes på den halve tid. Lærerne slækker ikke af egen fri vilje på kravene til faglighed, men hvis politikerne gennemfører, hvad de ønsker, skal alle faglige mål reduceres tilsvarende.

Det handler om det centrale: Selvejets økonomi styret af staten, styret af politikerne. Det handler om, at undervisningsområdet skal slankes og spare, og derfor skal ”ledelsesrummet” intervenere. Fortæl os i stedet ligeud: Hvor meget skal
der spares?

Sigrid Jørgensen
Næstformand for GL