OK18 har skabt resultater og sammenhold

Lørdag aften d. 28/4 indgik parterne på det statslige område forlig og afsluttede dermed på fredelig vis fem måneders historiske overenskomstforhandlinger, som mindst et par gange forinden var i overhængende fare for at kuldsejle. GL har nu fået et resultat ud af en proces, vi snart har brugt halvandet år på – og som vi ikke er helt færdige med at følge til dørs endnu, idet resultatet skal til urafstemning. Vi kan roligt sige, at den forhandlingsproces, vi har været igennem, har været helt anderledes end det, vi forventede og begyndte at forberede os på tilbage i januar ’17, men det er meget tilfredsstillende nu at kunne konstatere, at vi står med et resultat, vi på flere måder kan være ganske godt tilfredse med.

For det første har vi nu fået sikret, at retten til betalt frokostpause skrives ind i overenskomsten. Det var en af de tre knaster i fagbevægelsens såkaldte musketered, og det er en stor sejr for AC – det akademiske forhandlingsfællesskab, vi er en del af – og ikke mindst for os GL’ere. Vi har ikke været i tvivl om, at Finansministeriet på et tidspunkt ville være blevet fristet over evne til at indkassere de 7,25% af de ansattes løn, som spisepausen udgør. En sådan manøvre ville have medført omfattende afskedigelser og arbejdsintensiveringer. Nu bliver spisepausen sikret på juridisk bindende vis, og dermed er den motorvej for nedskæringer, stress og kvalitetsforringelser effektivt lukket.

Løn var en anden af knasterne i musketereden, såvel som en del af GL’s egen kravspakke, og lønmæssigt er der også meget godt at sige om OK18. Moderniseringsstyrelsen mødte som bekendt op til forhandlingerne med det synspunkt, at de ansattes løn havde udviklet sig for positivt i den forudgående periode i forhold til de private lønninger, og at vi dermed skyldte. Hele den dagsorden fik vi afvist. Væk er også det såkaldte privatlønsværn, som vores modpart fik indført som en svækkelse af reguleringsordningen (og dermed af vores lønudvikling) ved OK15. Vi har i forlængelse af disse sejre fået forhandlet et fornuftigt lønresultat hjem, som over den kommende overenskomstperiode sikrer reallønnen, og forventeligt også giver en reallønsforbedring.

Nogle gange skal man også lægge mærke til det, som IKKE står i aftalerne – og jeg blev både glad og stolt på GLs vegne, da jeg så, at der i det endelige aftalepapir intet står om mere decentral løn og individuelle lønforhandlinger. Sophie Løhdes og Moderniseringsstyrelsens stort anlagte projekt, som gik ud på at fratage tillidsrepræsentanterne forhandlingsretten på lokalløn og konkurrenceudsætte lærerne på en voldsomt forhøjet lokallønsandel på 25 % af den samlede løn, er simpelthen ikke blevet til noget! Mange kommentatorer spåede, at det nok var den pris, man skulle betale for eks. at få sikret den betalte spisepause, og man skal ikke være i tvivl om, at det her var noget, Løhde og Moderniseringsstyrelsen rigtig gerne ville – der er blevet lagt et stort pres, også på GL direkte, for at man skulle gå ind på den bane. Jeg ser det i særlig grad som en GL-sejr, fordi vi faktisk stod ret alene med vores modstand, da Løhde tilbage i december annoncerede sit lokalløns-projekt. Det tjener så AC til ære, at man lyttede, da vi vedholdende fremførte vores synspunkter, således at vi opnåede støtte til selv at stå imod lokallønskravene. Det kan formentlig ikke understreges nok, hvor betydningsfuldt det har været, at vi hen over jul kunne gennemføre en medlemsundersøgelse, som så tydeligt viste alle andre, at gymnasielærerne siger blankt nej til Løhdes projekt. Jeg tør godt sige, at uden GL’s stemme i AC, og AC’s beskyttelse af GL, så kunne vi nemt have endt et helt andet og rigtig ubehageligt sted.

På negativsiden må vi til gengæld konstatere, at det endelige OK18-resultat heller ikke indeholder resultater på vores egne øvrige krav, herunder vores højt profilerede arbejdstidskrav om mere gennemsigtighed, jævn arbejdsbelastning og bedre regler for honorering af merarbejde. Det er rigtig ærgerligt, men vi må i den kommende tid arbejde videre ad de spor, vi har lagt med vores krav; problemerne er jo ikke forsvundet ude på skolerne. Årsagen til bortfaldet af særligt de to førstnævnte krav er til dels, at de tre knaster i musketereden jo ryddede forhandlingsbordene for ikke bare GL’s øvrige krav, men også alle mulige krav fra andre organisationer. Det var musketeredens logik og pris, at organisationerne satte alle øvrige egne krav på spil for at få afklaret problemerne på de tre knaster. Det hører desuden og nok så vigtigt med til historien, at vores modpart jo også mødte op med en række specifikke krav til GL, herunder som nævnt krav om mere lokalløn og bortfald af forhandlingsretten på lokalløn, og derudover krav om afskaffelse af GL-overenskomsten, afskaffelse af §4 om tidsbegrænset ansættelse, og afskaffelse af fagtillæggene – alle sammen krav som heller ikke er blevet imødekommet. Uanset musketereden er det usandsynligt at man kunne forestille sig en handel, hvor vi i sidste ende gik ind på modpartens specifikke krav til os som betaling for at få vores egne krav igennem. Endeligt vil jeg sige, at vi ikke må glemme den delsejr, vi trods alt opnåede i løbet af processen ved overhovedet at kunne stille arbejdstidskrav i fællesskab med de øvrige AC-underviserorganisationer. Det var nyt, det bragte os længere i forhandlingerne, end vi ellers var kommet, og det er stadig et delresultat, som også peger positivt fremad.

At OK18 indebærer ændringer i bestemmelsen om plustid, således at tillidsrepræsentantens rolle i forhold til plustidsaftaler skrives ud, det er for at bruge en populær politiker-floskel ikke et forslag, som på nogen måde er ”groet i GLs baghave”. Imidlertid har vores topforhandlere altså vurderet, at det var et punkt, hvor man har måttet give sig for at lande et samlet resultat. Vi har ikke indtryk af, at plustidsaftaler bruges i noget særligt omfang i gymnasieskolerne, og GLs politik er fortsat, at man ikke bør indgå plustidsaftaler. Det er et ideologisk motiveret resultat for vores modpart, som giver et indtryk af den tilgang, vi er blevet mødt med; Moderniseringsstyrelsen har faktisk gerne villet gå ind i drøftelser af forskellige krav, men hver gang har det været med den tydelige tilgang, at alle regler helst skal kemisk renses for ethvert spor af tillidsmandens rolle og indflydelse. Det så vi også i vores forhandlinger om vores førnævnte arbejdstidskrav.

GL’s hovedbestyrelse anbefaler et ja til OK18. Der er soleklare GL-interesser og -aftryk i det papir, vi står med, som sagt både i det, som papiret indeholder, og i det, som blev holdt ude. Jeg synes desuden, at vi med et ja kvitterer for det gode samarbejde, det sammenhold og den opbakning, vi har mærket i AC og i fagbevægelsen i det hele taget. Mange GL’ere har for første gang oplevet at aktionere for bedre vilkår, og jeg tror, det for langt de flestes vedkommende har været en positiv oplevelse og en bevidstgørelse, og dermed en gevinst for os som organisation. Personligt har jeg set en glæde hos rigtig mange kolleger ved endelig at få en anledning til at engagere sig, endelig at få mulighed for at tage kampen, som siger noget om det pres, de føler sig udsat for, og den solidaritet, som de ønsker skal være vores modsvar.

Der er på ingen måde tale om en total sejr, hverken i forhold til vores egne krav eller de tre fælles knaster, men kampen har bestemt ikke været forgæves, og alle offentlige topforhandlere er enige om, at den historiske samling af fagbevægelsen og den imponerende medlemsmobilisering har bragt os alle meget længere, end vi ellers ville være kommet hver især. Det er noget, vi kan og skal bygge videre på, centralt såvel som lokalt, i årene, der kommer. Mit håb er, at en af de helt store gevinster ved OK18 ikke kun skal aflæses i krav, som enten kom med eller blev holdt ude af aftalepapiret, men også i en ny stemning rundt omkring på lærerværelserne – en stemning af, at vi efter OK18 endnu mere står sammen og engagerer os i at beskytte hinanden og finde fælles løsninger. Der er fortsat mange kampe at tage, og vi kan udrette meget, når vi handler kollektivt og solidarisk; hvorfor vente til OK21 med at vise det igen?