Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Bæredygtighed Besparelse BNP Brobygning campus
  • Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk
  • EOP Epx EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt
  • Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima
  • Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn
  • Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind
  • Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv
  • serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst
  • Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC
  • Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
ArbejdsmiljøOverenskomst
Profilbillede

OK18 handler om, hvilket samfund vi vil have

14. april 2018
Skrevet af_
Tomas Kepler

De faglige organisationers OK18-solidaritetspagt handler konkret om 3 hovedkrav: En lønudvikling, som matcher den på det private arbejdsmarked, en sikring af den betalte spisepause, og en overenskomst som erstatning for lærernes Lov 409. Disse krav kan på ingen måde kaldes offensive, omkostningsfulde krav – de er nødvendige reaktioner på en uhørt aggressiv adfærd fra vores modpart, som reelt set kan oversættes til arbejdsgiverkrav om et forøget løngab mellem private og offentligt ansatte, krav om adgang til ensidigt at kunne fjerne en overenskomst-sikret rettighed i form af den betalte spisepause, og krav om ret til bare at kunne nægte en offentlig faggruppe overhovedet at få en overenskomst.

Er vi ikke snart der, hvor vi kan konkludere, at de offentlige arbejdsgivere faktisk ikke vil den danske model, som ellers udgør fundamentet for vores misundelsesværdigt stabile og velordnede arbejdsmarked og tillidsbaserede samfund? På tværs af skiftende regeringer og politiske flertal har vi nu set, at man vil af med regler, der beskytter de ansatte, af med de faglige organisationer på alle planer, og af med et kollektivt aftalebaseret jobmarked i det offentlige. Endvidere demonstrerede lærerkonflikten i 2013 tydeligt, at de offentlige arbejdsgivere er villige til at spille både indenfor og udenfor kridtstregerne for at stække fagbevægelsen og demontere den danske model, med henblik på at skabe rum for nedskæringer og forringelser.

Døren skal smækkes i hovedet på fagbevægelsen og tillidsrepræsentanterne. Det var det, der skete for såvel folkeskole- som gymnasielærere ved overenskomstforhandlingerne i ’13, hvor aftaleretten på arbejdstid blev tabt. Det har pænt sagt ikke skabt bedre arbejdsforhold eller undervisning, men det har åbnet en motorvej for imaginære ”effektiviseringer” og reelle nedskæringer, hvilket i Moderniseringsstyrelsens snævre optik gør det til en succeshistorie og et point of no return. Ved OK18 skal døren så smækkes i på lønområdet; Innovationsminister Sophie Løhde har nemlig også fremsat krav om, at en meget større andel af de statsansattes løn skal forhandles lokalt, frem for centralt af de ansattes organisationer, og at tillidsrepræsentanterne skal fratages retten til at forhandle lokalløn på vegne af den enkelte.

Den enkelte ansatte skal altså isoleres i lønforhandlingerne; det kræver ikke megen fantasi at forestille sig hvorfor. Ifølge Løhde handler det bare om at kunne ‘anerkende’ den enkelte for en særligt ‘god indsats’. Reelt er det en omgang rå konkurrenceudsættelse, som vil være demotiverende og ødelæggende for samarbejdsklimaet på arbejdspladserne, underminerende for kvaliteten af offentlige services, og lønforvridende. Det vil desuden skabe grundlag for egentlige besparelser på løn i staten; når Moderniseringsstyrelsen skriver i deres mål- og resultatplan 2017, at de ”gør løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken gennem arbejdet med overenskomsterne…” – så mener de det.

Sophie Løhde har forsøgt at tegne et billede af at være under belejring fra en fagbevægelse, som kun vil ”tage og ikke give”, men hun bytter altså om på rollerne. Arbejdsgiverne er gået til bordet med Finansministeriets og Moderniseringsstyrelsens efterhånden velkendte, golde vision om et Danmark, hvor forhandlinger og rettigheder erstattes af diktater, kollektive aftaler af individualisering og konkurrenceudsættelse, og hvor man nærmere afvikler end udvikler den offentlige sektor. Vi ved ikke, hvor OK18 ender, men det glædelige er, at de offentligt ansatte nu både udviser et historisk sammenhold og også nyder en opbakning fra privatansatte og fra befolkningen i det hele taget, som rummer meget mere konstruktive perspektiver for et fremtidigt Danmark med vægt på tillid, tryghed og fællesskab. Solidaritetspagten er som nævnt baseret på tre konkrete krav, men OK18 er i sin kerne en strid om, hvilket samfund vi vil have.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • GL rep 22
    Arbejdsmiljø Overenskomst

    OK18: Runde 2 med Moderniseringsstyrelsens ”low performers”

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater