Du er her
Debatindlæg |
15. jun 2018

OK18 blev et opgør med vanetænkning

Af: Tomas Kepler

Den 30.-31.5. afholdt Djøf sin traditionelle forhandlerkonference som opfølgning på overenskomstforhandlingerne, og mere end 190 forhandlere fra begge sider af bordet var mødt op, inklusive ledende skikkelser som Sophie Løhde, Michael Ziegler, Flemming Vinther, Lars Qvistgaard og Anders Bondo. GL var også til stede, blandt andre ved formanden og undertegnede. Konferencen tilstræber at skabe rum for en mere fri og mindre taktisk debat, end man måske ellers oplever, hvorfor pressen – trods stor interesse – ikke blev lukket ind. Jeg vil derfor også undlade at citere nogen alt for tæt, men holde mig til nogle overordnede betragtninger.

Man evaluerede selvfølgelig resultatet og forhandlingsprocessen, men essensen i debatten var reelt set de fremtidige perspektiver for overenskomstforhandlingerne, set i lyset af OK18. Her var det helt tydeligt, at der er enighed om, at fagbevægelsens musketered har været en afgørende gamechanger, selvom det blev italesat på forskellig vis. Hvor eksempelvis Flemming Vinther hyldede det nye sammenhold og så det som afgørende fremover, så ømmede arbejdsgiverrepræsentanter sig en del over, hvor meget musketereden havde ‘vanskeliggjort’ forhandlingerne og forhindret delforlig. OK18 havde jo ikke været business as usual, med en stærkt koordineret arbejdsgiverside over for en mere splittet fagbevægelse! Det havde ikke været så rart, det ville man gerne advare imod, hvilket jeg bare læser som en bekræftelse af, at vi med musketereden havde fat i noget af det helt rigtige. Vi skal i fagbevægelsen blive bedre til at stå sammen, end vi nok var før OK18, for ellers vil modparten være klar med del og hersk-
strategierne.

Yderligere to ting vil jeg nævne: Først, og positivt, at ledende fagforeningsrepræsentanter på konferencen indledte et velkomment opgør med den arbejdsgivervenlige forhandlingslogik, som byder, at man ikke kan kræve overenskomstforbedringer uden at ville betale med forringelser. Der er måske noget vanetænkning i visse kredse omkring, at vi selv skal stå klar med 
betalingen for det, vi kræver, som der nu kan blive 
rusket op i.

Dernæst, og mere negativt, stod det også klart efter Sophie Løhdes indlæg på konferencen, at truslen om mere lokalløn og individualiserede lønforhandlinger ikke er forsvundet med OK18. Glædeligvis oplevede vi i OK18-processen, at andre AC-organisationers synspunkter på lokalløn rykkede sig i retning af GL’s. Vi får i GL behov for at fastholde kampen mod Løhdes lokallønsprojekt, i samarbejde med vores partnere i fagbevægelsen, og vi skal og vil ikke vente til OK21 med at videreføre den kamp.

Tomas Kepler, formand for overenskomstudvalget i GL

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.